Skip to main content

Ny, fælles forståelse af angst og depression

Journalist Lene Torp Carlsen, lene.torp@gmail.com

15. apr. 2011
3 min.

I mange år har to modsatte retninger inden for psykiatrien kæmpet en indædt kamp om, hvordan man skal forstå - og behandle - affektive lidelser som depression og angst.

Hvor psykologerne har peget på miljøet og barndommens traumer som hovedårsagen til psykiske lidelser, har biologerne slået på, at de skyldtes biologiske, kemiske processer i hjernen.

Men nu viser forskningen, at begge parter formentlig har ret:

»Jeg vil formulere det sådan, at der ikke længere er en konflikt mellem psykologi og biologi, men at meget tyder på, at de to videnskabelige tilgange forener sig i den nye måde, vi behandler depression og angst på«, siger professor Lars Vedel Kessing fra Psykiatrisk Center København på Rigshospitalet:

»Nyere undersøgelser er med til at understrege, at der er en interaktion mellem psykologi og biologi, og det har ført til en større konsensus om, at vejen frem ikke er fløjkrig, men en fælles forståelse og fælles behandling«, siger han.

Det er den såkaldte neuroscience, moderne hjerneforskning, der er et nyt paradigme, forklarer professor Raben Rosenberg fra Aarhus Universitetshospital:

»Neuroscience er det store dyr i åbenbaringen, hvor det centrale er, at man forsøger at forstå de psykologiske processer, og hvordan de hænger sammen med hjernens aktiviteter«, siger Raben Rosenberg og fortsætter:

»Budskabet er klart: Der er ingen modsætning mellem psykologi og biologi, og arv og miljø hænger tæt sammen. Der er meget viden inden for neuroscience, som peger på tværfaglighed som vejen frem. Nu skal man have det implementeret«, siger han.

Arv og miljø

Lars Vedel Kessing peger på en række nyere undersøgelser, der viser, at det er en kombination af arv og miljø, der er årsagen til affektive lidelser.

»Det viser sig, at cirka 20 procent af befolkningen har en særlig genstruktur, som gør, at de er særligt sårbare over for svære og stressende livsbegivenheder som for eksempel alvorlig sygdom, afskedigelse eller andre voldsomme belastninger. Forskningen viser ret klart, at disse mennesker har en 2-3 gange øget risiko for at få depressioner under stress.

Når man har fundet denne særlige genstruktur, har man prøvet at se på, om de så også har bedre effekt af medicinsk behandling end af psykoterapi, men det har man ikke kunnet finde«, siger Lars Vedel Kessing.

Raben Rosenberg var formand for den arbejdsgruppe, der har udarbejdet Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angstbehandling. Han siger:

»Man kan i dag behandle både med en medicinsk og en psykologisk tilgang, hvor det primært er kognitiv adfærdsterapi, der er evidens for, og behandlingerne kan kombineres.

Der er blevet udviklet nogle effektive korttidsbehandlinger, hvor man tilrettelægger nogle relativt korte og meget strukturerede forløb på typisk 16 uger.

Det nytter ikke med samtale alene. Den effektive terapi indeholder nogle bestemte teknikker, som skal bruges på en helt bestemt måde, hvis behandlingen skal være evidensbaseret. Man må ikke bare sende folk hen til en eller anden form for samtaleterapi hos en hvilken som helst psykolog«, fortsætter Raben Rosenberg.

»Det er en logisk slutning, at man både skal ty til medicinsk og psykologisk behandling, når årsagen til den psykiske lidelse formentlig er en kombination af biologi og miljø«, siger Lars Vedel Kessing, der især har forkuseret på depression i sin forskning:

»Der er da også meget, der tyder på, at en stor del af patienterne har god gavn af først medicin, og derefter kognitiv adfærdsterapi«, siger han.