Forløb med øget tryghed under graviditeten, under fødslen og de første dage derefter vil på sigt gøre Lise Lotte Torvin Andersen og hendes kollegers arbejde lidt nemmere, lidt mere tilgængeligt og dermed måske også lidt mere attraktivt.
Som formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) – foruden overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital – er hun derfor rigtig godt tilfreds med den aftale om styrkelse af fødselsområdet, som regeringen præsenterede tirsdag. En aftale indgået med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.
Det gælder ikke mindst den del, der handler om fødselsforberedelse til førstegangsfødende. Her styrker man mulighederne for, at forældre- og fødselsforberedelser i højere grad skal foregå i små hold med cirka otte gravide. Fremfor, som det flere steder sker i dag, på webinarer eller i større grupper i auditorier.
»Nogle steder kører det fint, men det er et område, som har været lavthængende i de besparelser, der har været på forskellige sygehuse. Nogle steder er det blevet nedprioriteret betydeligt. Der er jo ikke den store evidens for, at fødselsforberedelser hjælper på det fysiske udkomme, men i forhold til det psykiske tænker jeg, at det er rigtig fint at opprioritere det«, siger Lise Lotte Torvin Andersen.
Det handler om kendskab til og afdramatisering af, hvad en graviditet og en fødsel også kan være.
»Når vi bliver involveret i en fødsel, og der lige pludselig skal laves kejsersnit, der er en blødning, eller hvad det nu kan være, så kan vi jo godt mærke forskel på de par, der er forberedte på det og tager det nemmere ind, end dem, der kan blive overrasket over de indgreb, der kan komme i løbet af en fødsel – og graviditet. Det handler mest om, hvordan vi skal sørge for at samle op på parrene bagefter«, siger Lise Lotte Torvin Andersen.
Fakta
»Aftale om styrkelse af fødselsområdet«, der træder i kraft medio 2025 og årligt tilfører fødselsområdet 68 mio. kr., indeholder desuden en styrkelse af kontinuitet i graviditets- og fødselsforløb, som ifølge aftaleteksten kan tage afsæt i »Kendt Jordemoderordning«, hvor tre faste jordemødre varetager omsorgen for 130-180 gravide eller par om året, ligesom også flergangsfødende også fremover skal have ret til hjemmebesøg af en sundhedsperson – typisk jordemoderen – efter udskrivelsen.
Til gengæld er man ikke gået videre med ret til to døgns barselsindlæggelse til flergangsfødende, som den socialdemokratiske etpartiregering i en aftale fra 2022 ellers lagde op til, at man ville.
»Det ville heller ikke give mening. Vi skal bruge sengene til dem, der har brug for at være der, og de fleste flergangsfødende er altså bedst tjent med at komme hjem. Og vil det også helst. Men det giver god mening og er en rigtig prioritering at lave hjemmebesøg, fordi man her nemmere vil kunne fange tidligere efterfødselsreaktioner, eller, hvis der er ting omkring fødslen, som måske ikke helt er gået, som man ønskede, og der kan være brug for en efterfødselssamtale. Det giver alt sammen øget tryghed«, siger Lise Lotte Torvin Andersen.
