Ny forskningslov ikke vidtgående nok

Regeringen har fremsat »Forslag til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter«, som bl.a. vil lave om på selve komitesystemet og justere reglerne for, hvad der kan forskes i og på hvilke vilkår.

Det sidste har især Lægeforeningens bevågenhed, eftersom den har et længe næret ønske om i videre omfang at kunne forske på bevidstløse personer som f.eks. trafikofre.

I et høringssvar erkender Lægeforeningen, at det nye forslag imødekommer ønsket, men efter foreningens mening går det ikke langt nok. Det er spørgsmålet om forudgående samtykke, der er problemet. Løses det ikke, er det i realiteten umuligt at gennemføre lægemiddelforskning på denne gruppe af patienter, mener Lægeforeningen.

»Det nye lovforslag indeholder en række fremskridt i forhold til at forbedre behandlingen af denne gruppe patienter, der i sagens natur ikke kan give det samtykke, som kræves, for at patienter kan indgå i forskningsforsøg. Hvis risikoen er minimal for patienten, og forskningen vil kunne gavne andre i samme situation som patienten, kan han eller hun deltage i afprøvning af nye behandlingsmetoder eller ny teknologi uden forudgående indhentelse af samtykke«, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

Men sådan er det ikke ved lægemidler ifølge det nye lovforslag.

»Når det gælder behandling med lægemidler, er kravet stadig, at der skal gives forudgående samtykke til patientens deltagelse i et forsøg. Det betyder i praksis, at det er tæt på umuligt at gennemføre forskning med lægemidler i akutte situationer, hvor der i sagens natur skal tages meget hurtige beslutninger«, siger han.

Fordi etikken i forskningen i sagens natur er et særligt vigtigt aspekt ved netop patienter, der ikke er ved bevidsthed, foreslår Lægeforeningen også, at der etableres et særligt, separat kontrolorgan for løbende at sikre, at etikken i de enkelte forsøg er i orden. Lægeforeningen ønsker også, at Danmark ved sit næste EU-formandskab - i 2012 - tager spørgsmålet om forskning på bevidstløse personer op i EU-regi.

Patienterne: inddrag os

Fra patientside er det andre elementer i forslaget, som springer i øjnene.

Danske Patienter roser forslagets opstramning af selve komitesystemet, der styrker den nationale videnskabsetiske komite over for de regionale, men efterlyser et stærkere input fra forsøgspersonernes side.

»Vi synes, det er godt, at det nationale niveau styrkes. Det sikrer mere ensartethed og bedre videndeling«, siger seniorkonsulent Annette Wandel fra Danske Patienter.

»Men der er også knaster. Vi synes, forsøgspersonernes erfaringer og oplevelser mere eksplicit burde indgå i kontrol- og udviklingsarbejdet. Det kunne f.eks. være via fokusgrupper, hvor folk interviewes, der har deltaget i forsøg. Hvad er det for nogle erfaringer, de har haft?«, siger hun.

Samtidig synes Danske Patienter, at de lægfolk, som skal sidde i de videnskabsetiske komiteer, fremover skal udpeges af nogle andre end regionerne - gerne af patientorganisationerne - for at sikre uafhængighed, og at relevante erfaringer inddrages.