Det har tidligere fremgået i denne artikel, at sundhedsvæsenets CO2-udledning er dobbelt så høj som flyindustriens. Dette er rettet, da det de to undersøgelser på området er udført så forskelligt, at resultaterne ikke kan sammenholdes som først antaget.

Sundhedsvæsenet står for cirka seks procent af Danmarks samlede CO2-aftryk.

En inhalationsspray svarer til, at du kører en biltur fra København til Aarhus. En pulver­inhalator svarer til en køretur på kun seks kilo­meter.

Hver gang Salli Rose Tophøj starter på en ny afdeling under sin hoveduddannelse i ­almen medicin, har hun fakta og fraser klar om klima og sundhed.

Klimaet fylder tankerne i meget af hendes arbejde, og hun bruger en stor del af sin tid på at informere og undervise andre læger i, hvordan sundhedsvæsenet med al dens brug af lægemidler, engangsplastik og energiforbrug er en stor klimasynder i Danmark. Det gælder også på børneafdelingen på Herlev Hospital, hvor hun lige nu arbejder.

Det samme gør Karolina Lewandowska, der blev speciallæge i almen medicin i 2017, og nu arbejder i et fast vikariat i Viby Sjælland. Klima fylder meget i hverdagen, og hun ønsker også at tænke grønne løsninger ind i almen praksis og ikke kun på hjemmefronten.

Sammen har de taget initiativ til projektet Grøn Praksis. En lille, ny græsrodsbevægelse, som DSAM, Dansk Selskab for Almen Medicin, har taget under sine vinger for at sætte fokus på grøn omstilling i almen praksis.

Grøn Praksis havde første møde med de praktiserende læger i januar med 45 tilmeldte og oplevede en overvældende interesse, som de udtrykker det.

Men det er ikke kun her, at interessen for klima, bæredygtigt sundhedsvæsen og mindsket CO2-aftryk er blevet en del af lægers bevidsthed.

Også i Lægernes Pension er gruppen ­Læger for Klimaet valgt ind, Lægeforeningen har nedsat en klimaarbejdsgruppe, og ved folketingsvalget 2019 var klima på andenpladsen over emner, der optog lægerne. Det viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Ugeskrift for Læger.

Danske Regioner vil desuden gøre danske hospitaler til »grønne fyrtårne« ved at skære 75 procent af CO2-udledningen inden 2030, og de seneste kostråd har også den klimavenlige dimension med sig.

Læger er sundhedseksperter

#PLACEHOLDER1

Koblingen imellem klima og sundhed er hele grundtanken for Grøn Praksis, forklarer Salli Rose Tophøj, der også sidder i Lægeforeningens klimaarbejdsgruppe, der er i gang med at opdatere Lægeforeningens klimapolitik.

»Vi læger er sundhedseksperter. Vi vil gerne øge sundheden og livskvaliteten blandt befolkningen ved at behandle vores patienter og arbejde forebyggende. Dette er vi især som alment praktiserende læger specialiserede i«, siger Salli Rose Tophøj.

Og ved at bekæmpe klimaforandringer og reducere klimaaftrykket vil læger potentielt kunne reducere den negative virkning, klima­forandringerne har på folkesund­heden, påpeger hun.

»På verdensplan øger klimaforandringerne risiko for hungersnød, da produktionen af fødevarer falder. I Danmark påvirkes vi også af klimaforandringer. Vi oplever større risiko for hedebølgerelaterede dødsfald og sygelighed, flere infektionssygdomme herunder borrelia og TBE, flere psykologiske påvirkninger, og så bidrager luftforurening til over 4.000 dødsfald i Danmark pr. år. På verdensplan er dette tal flere millioner«.

Karolina Lewandowska peger på, at netop sundhedssektoren er en stor udleder af CO2 og sætter et stort klimaaftryk.

»Mange af vores nabolande har set kobling imellem sundhedsvæsen og klima for længe siden og har store succeser og videre ambitioner. Både som land, sundhedsvæsen og som lægestand bør vi tage ansvar for ­vores sundheds skyld. Vi kan ikke bare sidde her og vente på, at alle andre gør noget. Derfor råber vi op over for vores kolleger«.

Grøn værktøjskasse

Der findes kun en håndfuld grønne praksisser, en af dem er beliggende i Region Midtjylland. Sammen med bl.a. Grøn Praksis skal denne klinik være pilotprojekt for den grønne omstilling, når ansøgningen er gået igennem.

Projektet omkring at gøre almen praksis mere grøn og bæredygtig handler blandt andet om at levere en værktøjskasse til de praktiserende læger, så grønne valg bliver mere lettilgængelige, forklarer Salli Rose Tophøj.

En måde at påvirke patienterne på er bl.a. ved at fortælle om kostens betydning for ­deres sundhed og livskvalitet.

• »Vi kan ikke bare sidde her og vente på, at alle andre gør noget. Derfor råber vi op over for vores kolleger«

Karolina Lewandowska, speciallæge i almen medicin.

»Samtidig har vi mulighed for at koble ­kosten til klimaet, ligesom de nye officielle kostråd gør det«, påpeger Salli Rose Tophøj.

Er løsningen så at spise mindre kød?

»Ja. Mindre kød gør dig mere sund, og det gør samtidig, at du påvirker klimaet mindre. Og hvis du tilmed cykler på arbejde og lader bilen stå, udleder det også det mindre CO2 og samtidig sundhedsskadelig luftforurening. Tobaksindustrien udleder også rigtig meget CO2, faktisk mere end hvad der svarer til hele Danmarks og Sveriges klimaaftryk til sammen, og det gør du også selv direkte, når du puster røg ud af munden«.

Kan I forstå, hvis nogle læger tænker, at det her er så lille en del af det store billede, om en patient spiser kød eller ej, ryger eller ej, i forhold til de store sygehuse, flyindustrien, industriens generelle CO2-udledning?

»Nej. Kostens klimaaftryk udgør cirka 25 procent af det globale klimaaftryk. Selvfølgelig kan man ikke gøre en kæmpe forskel som enkeltperson, hvis du er den eneste i hele verden, men når vi som praktiserende læger rækker ud til 90 pct. af alle danskere om året, og måske kan få dem til at ændre livsstil ved bl.a. at følge de nye officielle kost­råd, tror jeg, at vi kan gøre en stor forskel«, siger Salli Rose Tophøj.

Lægemidlers aftryk

#PLACEHOLDER2

Salli Rose Tophøj fortæller, at Grøn Praksis ønsker at lave målinger på, hvor problemet primært ligger, og hvor stort klimaaftryk ­almen praksis har.

»Der er lavet målinger i England, der ­viser, at medicinen har et rigtig stort klimaaftryk. I Danmark ved vi desuden, at 88 procent af alt den medicin, der ud­skrives, kommer fra almen praksis, sammenlignet med kun syv procent fra hospitalerne. Og så er der selvfølgelig vores engangs­materiale, opvarmning af bygningen, strøm osv.«.

Karolina Lewandowska håber, at de kan få regionerne til at medvirke til at måle på, hvor stort klimaaftrykket i almen praksis er i forhold resten af sundhedssektoren.

»For os handler det om at nå ud til nogen, der kan hjælpe os med at lave beregningerne. Almen praksis har vi et medansvar til at ændre, hvor vi kan. Derfor er disse beregninger essentielle for den videre indsats i almen praksis«.

Hvis læger er bevidste om, at det ene læge­middel er dårligere for klimaet og det andet er bedre, og det i øvrigt er fuldstændig ligeværdige behandlinger, bør man vælge det, der er bedst for klimaet, mener Salli Rose Tophøj.

Og hvis lægemidlers præcise klimaaftryk blev beregnet, ville det være nemmere for både læger og patienter at træffe det klimavenlige valg.

»Måske ville det endda kunne medvirke til de prioriterede valg af lægemidler på de praktiserende lægers basisliste. Det efterspørger de læger, vi har været i kontakt med også, når de hører, at der kan være så stor forskel på at udskrive en form for medicin frem for et andet. Desuden vil efterspørgsel af mindre klimapåvirkning også presse medicinalindustrien til at måle på deres egne klimaaftryk og herved motivere til at reducere dem«, siger Salli Rose Tophøj.

Hvad hvis lægen vurderer, at inhalationsspray er det rigtige for patienten, tæller det så ikke mere end påvirkning på klimaet?

»Jo, og det er vigtigt, at patienten får en spray, hvis det er et barn, der ikke kan suge kraftigt nok. De skal have medicinen via ­spacer. Og det samme med ældre. Men for alle andre patienter med almindelig sugekraft er behandlingen ligeværdig, så det er vigtigt, at vi som læger ved, at vi ikke skal udskrive en spray, hvis patienten lige så godt kan få en pulverinhalator«.

Lige nu er pulverinhalatoren øverst på ­basislisten. Men andelen af brugere af sprayinhalatorer i Danmark er steget gennem de sidste fem år med 45 procent, supplerer ­Karolina Lewandowska.

Hvordan vil I servere jeres tiltag, uden ­lægerne tænker, at det her er en ny, stor mundfuld i en allerede presset hverdag?

»Lægerne skal ikke sidde og gennemlæse listen over indholdsstoffer. Det skal være en samlet pakke, som de skal have. Vi har allerede første-, andet- og tredjevalg inden for de forskellige lægemiddelgrupper på basislisten. Så hvis vi ud over virkning, bivirkning og pris også kan få klimapåvirkning med, er vi allerede langt«, siger Karolina Lewandowska.

Hun ser heller ikke, at klimabevidsthed bliver en væsentlig ekstraopgave for de praktiserende læger.

»Vi laver beregninger hver dag. Hver gang vi skal bestille blodprøver på en patient, overvejer vi, om det kan svare sig økonomisk, udredningsmæssigt eller behandlingsmæssigt. Vi er jo gatekeepers for sundhedssektoren. Det er ikke nyt for os at tænke sådan«.

Nogle vil argumentere for, at Lægeforeningen, DSAM og pensionskassen har andre formål, hvad siger I til det?

»Jeg synes, at klimaet er det vigtigste overhovedet, fordi vi har så kort tid til at redu­cere vores CO2-aftryk, hvis vi skal leve op til Parisaftalen. Klimaforandringerne er en kæmpe trussel for os alle sammen. Det er værd at kæmpe for både som politisk og læge­faglig organisation. Lægerne har en stor stemme, og som eksperter på sundhed skal vi selvfølgelig også gå ind i dette arbejde. DSAM laver bl.a. kliniske vejledninger, så hvorfor ikke også lave en vejledning om grøn omstilling«, siger Salli Rose Tophøj.

DSAM: Luft under fanerne

Formand for DSAM Anders Beich siger, at det er på tide, at klima tænkes ind i almen praksis og sundhedsvæsenet i det hele taget.

»Grøn Praksis ligger godt i tråd med vores ideer om realistisk medicin. Der handler det om balancen imellem overbehandling og ­underbehandling og dermed også om bæredygtighed. Vi vil gerne undgå spild og skade, og der er potentiale for begge dele i alt, hvad vi gør i sundhedsvæsenet«.

Sundhed er langt mere end kost, rygning, alkohol og motion, påpeger Anders Beich.

»Sundhed har også med indretningen af samfundet at gøre. Vi vil gerne bidrage med et godt eksempel. Hvis vi skal tænke sundhed bredere, end vi gør i dag, skal vi indrette os anderledes. Den måde, vi forbruger og udleder på, har stor betydning«.

I forhold til pointen om, at læger skal rådgive patienter i at spise mere plantebaseret, siger Anders Beich, at læger ikke er sat i verden for at belemre folk med mere dårlig samvittighed, end de har i forvejen.

»Men det ligger naturligt at begynde at tænke lidt ud af boksen i forhold til sundhed som et samfundsanliggende. Selve klimaaftrykket kan nok tænkes ind i en sundhedsramme, men det handler ikke om, at vi skal ud at missionere, og at alle skal være veganere. Det handler om at være gode eksempler, så man kan se, at vi også i sundheds­væsenet bekymrer os og ikke signalerer, at vi kan finde medicinsk-teknologiske løsninger på alt, der har med sundhed at gøre«.

Kan det omsættes til lægernes kliniske hverdag, eller er det snarere fine visioner?

»Det kan omsættes. Man kan starte med små projekter, og mange får smag for det, når de finder ud af, at de kan gøre noget. Flere i praksis kan blive bidt af muligheden for at udskrive medicin, som udleder mindre CO2. Vi er alle vanedyr, men det her kan ­måske ruske lidt op i os. Det er både godt for klimaet og for patienterne, hvis lægerne undgår overmedicinering og klimatung ­medicin«.

Hvordan regner I med, at det bliver taget imod af lægerne?

»Nogle vil opfatte det som frelst. Min egen første reaktion var, at DSAM har nok at lave og nok ikke behøver at løbe med den fane. Men de unge mennesker, vores kommende kolleger, kommer med en energi og luft under fanerne. Og det er dejligt at opleve, at de argumenterer godt for deres sag – det hænger sammen. Det handler ikke om at være frelst, man kan faktisk lave mange ­realistiske forandringer«.