Ny lægeuddannelse får premiere i Aarhus

Med lanceringen af en helt ny kandidatuddannelse i medicin vil Aarhus Universitet klæde de lægestuderende på til at fylde den hvide kittel helt ud.

Det er ikke nok, at de kan alle lærebøgerne udenad og har de rigtige teorier i hovedet. De skal også kunne omsætte deres viden om sygdomme og symptomer til gavn for patienter, pårørende og andet sundhedspersonale.

Og nok så vigtigt: De skal reflektere over, hvad det er, de vil med deres fag og over deres oplevelser med patienterne. Og de skal kunne sætte ord på deres tanker.

Nyt professionsspor

Når Aarhus Universitet om få uger tager hul på sin reviderede lægeuddannelse, bliver der samtidig premiere på et unikt og ambitiøst professionsspor.

Sporet vil strække sig ned gennem hele den treårige kandidatdel og indeholde fag som kommunikation, færdighedstræning og etik.

Ifølge dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, Health, Allan Flyvbjerg, er det primære formål med nyskabelsen at lette overgangen fra studieliv til arbejdsliv.

Derfor skal de lægestuderende lige fra første semester på kandidatdelen ud i det virkelige liv på afdelingerne og i nærkontakt med patienterne.

Samtidig udvides de studerendes ophold på hospitalsafdelingerne fra 40 til 44 uger. Det betyder, at regionshospitalerne i Region Midtjylland fremover kommer til at fungere som teaching hospitals. Patienterne her må forberede sig på at møde de lægestuderende i større omfang end hidtil.

Minilæger

"Vi betragter de studerende på vores kandidatdel som en slags 'minilæger'. De skal i princippet fungere som yngste mand på afdelingen, så de med det samme lærer at agere i et tværfagligt team og som del af en kompleks hospitalsorganisation", fortæller dekan Allan Flyvbjerg.

Samtlige nye studerende på kandidatdelen udstyres fra semesterstart med et såkaldt klinisk kørekort.

"Vi begynder allerede fra dag ét at træne deres praktiske, kliniske færdigheder. De første 14 dage har vi udelukkende sat af til undervisning i f.eks. stetoskopering, anlæggelse af venflon, journalskrivning m.m.", fortæller prodekan for uddannelse på Health, Berit Eika.

Hun fortsætter: "Tidligere har teori og praktik været skarpt adskilte fag. Samtidig har der været kritik af, at de nyuddannede basislæger (KBU-læger) havde for få praktiske færdigheder, når de kom ud i klinikken.

Derfor strammer vi nu op og baserer en del af vores undervisning på cases, der afspejler de patienter og de situationer, de vil møde som færdige læger. Vi vil ruste de studerende til den hverdag, de møder ude blandt patienterne. Det gammeldags brede sygehus - opdelt i mange specialer - eksisterer snart ikke mere. Fremtidens læger skal kunne agere tværfagligt i et stadigt mere specialiseret sundhedsvæsen med mange aktører".

Specielt på det sidste halve år af kandidatdelen skal de lægestuderende fungere væsentligt mere selvstændigt end hidtil. De skal f.eks. være vant til at gå i vagt, og de skal have samtlige KBU-lægens opgaver på rygmarven.

Faktaboks:

Den nye kandidatuddannelse er bl.a. bygget op om temaer, der inkluderer teori, klinikophold og eksamen, og som skifter hvert halve år. Et semester hedder f.eks. »familie-samfund«, og man beskæftiger sig med kvinde- og børnesygdomme. Et andet er centreret om »hjerte-lunge-kar« og så fremdeles. Til allersidst samler man de områder, de studerende skal arbejde med, når de kommer ud som unge læger, nemlig under temaet "akut - kronisk".