Ny Løn

Sidste år i november måned sendte bestyrelsen et brev til alle speciallægerne i FAYL. I brevet opfordrede vi de eftertragtede speciallæger til at gribe chancen for at forhandle Ny Løn fx i forbindelse med nyansættelser, væsentlige nye funktioner eller medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Ideen var at gøre den enkelte speciallæge opmærksom på mulighederne for selv at gøde jorden for at få Ny Løn i alle relevante sammenhænge og for at fungere som spydspids og bane vejen for andre yngre læger. Fremover vil alle yngre læger få en sådan opfordring, når de bliver speciallæger.

NN og MM har fået lov at være anonyme. Jeg bryder mig ikke om det og finder, at synspunkter - også i YL-spalterne - taber i værdi, hvis mennesket bag ikke er synligt. Et demokratisk rum skal være højloftet nok til, at alles synspunkter kommer frem - uden risiko for personlig hetz. I dette tilfælde frygtes vilkårene ikke helt opfyldt, derfor undtagelsesvis anonymiteten. Ulla Davidsen, YL-redaktør.

Kære Erik Jylling

Tak for brevet, hvor du opfordrer alle speciallæger til at gå ind i forhandling af Ny Løn. Jeg skriver anonymt, fordi hverken mit eller chefens navn er relevante, det drejer sig om en principiel sag. En sag, som mange oplever. De fleste er afdelingslæger (dvs. færdige, veluddannede speciallæger i deres 40-50'ere, med skiltet: yngre læge).

I går var jeg til MUS. I den forbindelse har jeg medbragt dit brev - som stærkt argument og har prøvet at forhandle min løn - som du har foreslået. Ud over at jeg passer godt på mit almindelige arbejde som kirurg-afdelingslæge, har jeg forsvaret min doktordisputats, jeg har publiceret en del artikler (>40), præsenteret en del foredrag (>30) og »invited lectures«, jeg har været studenterunderviser i flere år, jeg har deltaget i postgraduat undervisning som tutor i flere år, jeg driver fortsat aktivt forskning, jeg er vejleder for en »OSVAL II«-student, jeg deltager i de nationale og internationale faglige konferencer og symposier hvert år, jeg har været på alle mulige faglige kurser, jeg arbejder som referee i to renommerede faglige tidsskrifter, jeg er tillidsrepræsentant på vores afdeling, og jeg tager mange overarbejdstimer, for at afdelingen kan »producere« nok. Jeg står altid til rådighed: om det er forskning, undervisning eller ekstra operationer om aftenen og i »fri uger«. Der er andre i tilsvarende stilling, som kun har få eller ingen af disse »ekstra« opgaver. Afdelingen har desuden sparet penge på mange vakante stillinger, derfor - mit udgangspunkt for en forhandlingssituation skulle altså være godt. Min chefs svar var kort: »Nej, du får ikke mere i løn«.

Kære Erik, kan du fortælle mig, hvad man mere kan/skal gøre for at stå bedre i forhandlingssituationen?

Ved lejlighed kan jeg fortælle dig lidt om samtalen: Jeg er afdelingslæge på en kirurgisk afdeling, udfører standard-operationer med gode resultater (på et internationalt niveau). Jeg har ambitioner om at gå videre: Udføre mere spændende indgreb, være med til det mest spændende, få mere ansvar på afdelingen osv. Desværre fik jeg at vide, at » ... det skal man ikke forvente, når man er afdelingslæge«. Min ambition er at blive overlæge, men alle stillinger er besat, så jeg har ingen chance i de næste 10-15 år. Samtalen var ikke særlig inspirerende eller motiverende... - Nej, nej kære Erik, du må forstå, at jeg ikke klager ... Der blev bare konstateret, at afdelingen er tilfreds med min indsats, og at chefen er tilfreds med mine kirurgiske resultater, men jeg skal ikke forvente, at det betyder noget, og at der vil ske noget på grund af dette.

Der var ikke nogen konklusion på min MUS. Der vil ikke ske noget. Jeg skal fortsat »producere«. Chefen har bestemt, at jeg ikke skal have mere i løn, og at jeg ikke skal have flere (eller større) udfordringer på operationsgangen og på arbejdet i det hele taget. Der blev ikke skrevet nogen konklusion. Chefen forpligter sig ikke til noget, så det er faktisk også ligegyldigt, om vi skriver det eller ej. Det er faktisk kun mit eget problem at finde på noget, som fortsat kan gøre mit arbejde interessant. Så jeg har foreslået, at jeg kan tage et års orlov og rejse til udlandet og arbejde for at »udvide mine horisonter«. Nej, nej, det er ikke afdelingens politik at give orlov, fordi så mangler der folk til produktionen.

Konklusionen kan evt. være: pak kufferten kl. 15.30, tag på Privatsygehuset, nyd kirurgien, tjen ekstra penge - og vær tilfreds med det. Nej, nej, det duer heller ikke. Vi (kirurger på min arbejdsplads) har forbud mod arbejde på Privatsygehuset.

O.k., så kan man købe en sejlbåd, og ... carpe diem! Det har jeg også gjort, men er det virkelig det bedste?

- Om jeg er skuffet?

- Tja, ville du ikke være det?

Yngre læge, afdelingslæge NN

.

Kære forhandlingsdelegation

Det risler mig koldt ned ad ryggen, når jeg læser, at »kommunerne ønsker 50% af lønsummen lagt ud decentralt«. Jeg har med udgangen af december søgt en stilling, hvor jeg i min ansøgning skrev følgende:

»I henhold til overenskomst mellem Amtsrådsforeningen og FAYL om Ny Løn ønsker jeg en lønforhandling«. Stillingen var slået op til mig, og jeg var eneansøger. Jeg har fået stillingen, men får ikke en lønforhandling. Jeg ved, at de ikke har pligt til at give mig noget ud over den centralt aftalte løn, men ikke at ville forhandle er da i strid med overenskomsten. Der er ved at blive ansat en kardiologisk overlæge, som p.t. er yngre læge på afdelingen. Han har været til ansættelsessamtale, men løn ville man ikke diskutere. Mundtligt forlyder det, at det er amtets politik, at alle læger skal have »lige løn«.

Så jeg venter med frygt og bæven på den »decentrale pulje«, som I aftaler. Jeg ved godt, at jeg så ikke burde tage stillingen, men der er så mange andre tungtvejende grunde til at tage den. Jeg vil gerne have, at foreningen skriver et brev til sygehuset angående ovenstående, men nogen større sag skal der ikke gøres ud af det. Og ha' lige dette brev in mente, når I forhandler decentral pulje.

Yngre læge, 1. reservelæge MM

.

Kære NN og MM

Tak for brevene. Dejligt at se, at I har taget FAYL's opfordring til at gå i offensiven med hensyn til at bruge MUS og Ny Løn alvorligt.

Jeres oplevelser har forståeligt nok været frustrerende. Hvis ikke velkvalificerede yngre læger er i stand til at være spydspids i forbindelse med udbredelsen af det nye lønsystem, der jo er højt prioriteret hos arbejdsgiverne - hvem kan så? Og vil arbejdsgiverne overhovedet noget med Ny Løn?

Problemstillingen er yderst relevant ikke mindst her i forbindelse med den tilstundende OK-konflikt. For det står og falder jo ikke med de sølle 0,7% i forlodsfinansiering, som har været fremhævet i pressen, men om hele forvaltningen af det nye lønsystem og dermed arbejdsgivernes troværdighed! Vil de det nye lønsystem eller vil de det ikke? Man kan godt blive lidt i tvivl! At ville det nye lønsystem er at bruge alle dets instrumenter til at fremme den gode og rigtige adfærd på sygehusene: Ventelisteafvikling, uddannelse, forskning, et godt arbejdsmiljø, sikkerhed og tilfredshed. Det kræver visioner og »leadership«. Har de ikke forstået det? Eller vil de ikke?

Vi har for mange dårlige eksempler på visionsløse arbejdsgivere, der ikke udnytter mulighederne i Ny Løn. Som situationen ser ud nu, vil vi ikke blindt putte flere penge i Ny Løn. Det er op til arbejdsgiverne at vise, at de kan og vil bruge Ny Løn. Vi tror på konceptet og håber formørkelsen vil hæves! Tilbage til jeres konkrete oplevelser.

Det er ikke altid morsomt at være pioner. Men der er ingen vej tilbage. De forbedringer, vi som yngre læger i disse år skal opnå, må hentes med en direkte, individuel, men også solidarisk indsats på den enkelte afdeling. Det gælder løn, uddannelse og arbejdsmiljø.

Vi må alle mase på - og I kæmper ikke alene. Indrømmet: elefanter er svære at flytte, men de er dog ikke større, end at de kan lægges ned. Det lyder, som om I har været særligt uheldige og er stødt ind i nogle ualmindelige reaktionære eksemplarer af slagsen, uden gnist af engagement og visioner. Mit bedste råd er: Søg job på afdelinger, der sætter pris på kompetente medarbejdere. Søg hen, hvor jeres evner bliver påskønnet. I den forbindelse står den færdige speciallæge i sagens natur i en noget bedre forhandlingsposition end læger under videreuddannelse. På den anden side, mon ikke det gamle ordsprog, når det regner på præsten, så drypper det på degnen, også gælder i Ny lønsammenhæng. Og hermed kommer ideen om at være spydspids og solidariteten ind i billedet igen.

Erik Jylling, formand for FAYL