Den 23. januar vedtog Folketinget en ændring af arbejdstidsloven, der skal beskytte læger og andre lønmodtagere mod at arbejde mere end 48 timer om ugen for samme arbejdsgiver over en længere periode.
Det skal ske ved, at alle arbejdsgivere fra 1. juli har pligt til at registrere medarbejdernes daglige arbejdstid.
Fakta
48-timersreglen
Ugeskrift for Læger har forsøgt at få Danske Regioner til at udtale sig om, hvad læger fremover forventes at skulle registrere og hvordan. Men Danske Regioner har ikke ønsket at udtale sig på nuværende tidspunkt.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har forud for lovens vedtagelse skriftligt bekræftet, at kravet om tidsregistrering alene angår den samlede, daglige arbejdstid, og at der »ikke er krav om, at det registreres, hvornår på dagen arbejdet er udført«.
Ligesom hun på et samrådsspørgsmål har bekræftet, at det vil være muligt for arbejdsgivere at vælge et tidsregistreringssystem, hvor den daglige arbejdstid kun behøves at blive registreret af medarbejderen på de dage, hvor den faktiske arbejdstid afviger fra den aftalte eller skemalagte arbejdstid.
Overlægeforeningen: Overlægers tid skal bruges klogt
Vedtagelsen af registreringspligten falder sammen med, at en ny undersøgelse fra Overlægeforeningen viser, at 18% af overlægerne arbejder mere end 50 timer om ugen, hvilket også gælder for 23% af de ledende overlæger og 41% af cheflægerne.
Overlægeforeningens formand Susanne Wammen ser først og fremmest registreringspligten som en beskyttelse af medlemmernes arbejdsmiljø.
»I udgangspunktet er det godt for patienter og sundhedsvæsenet, at overlæger arbejder mange timer og brænder for deres job. Men der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange timer overlægerne kan og bør arbejde. Alle har brug for restitution og ret til et privatliv – også overlæger«Susanne Wammen, formand Overlægeforeningen
»Selv om overlæger er ansat uden øverste arbejdstid, så er 50 timer langt mere end overenskomsten og lægechefaftalen forudsætter, især når der er tale om den almindelige, gennemsnitlige arbejdstid. Jeg tror, det er godt, at det bliver synligt også i arbejdsgivers eget system, så vi kan få et bedre grundlag for en drøftelse af arbejdsmiljøet i det hele taget, herunder om man bruger overlægernes tid klogt«, siger Susanne Wammen og tilføjer:
»I udgangspunktet er det godt for patienter og sundhedsvæsenet, at overlæger arbejder mange timer og brænder for deres job. Men der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange timer overlægerne kan og bør arbejde. Alle har brug for restitution og ret til et privatliv – også overlæger.
Vores mål i Overlægeforeningen er derfor at finde de rette balancer, som sikrer den enkelte et sundt arbejdsmiljø og samtidig gør det muligt for overlægerne at løse de samfundskritiske opgaver, som er helt nødvendige«.
Frygter I, at medlemmerne bliver pålagt endnu flere registrerings- og dokumentationsopgaver, end de i forvejen er tynget af?
»Jeg kan godt forstå, hvis nogle kolleger tænker: ,Åh nej – nu kommer der mere administration'. Selv er jeg ikke så bekymret. Det bliver noget nyt, vi skal vænne os til, men vi forventer, at vores arbejdsgivere finder en fornuftig måde at gøre det på, så det ikke bliver for bøvlet for den enkelte.
Men skal jeg pege på en bekymring her og nu, er det, hvordan vi sikrer, at al arbejdstid bliver registreret og bliver synlig. Det bliver afgørende for, at vi faktisk kan bruge redskabet til at forbedre arbejdsmiljøet der, hvor det er nødvendigt«.
Fra forperson i Yngre Læger, Helga Schultz, forlyder det, at foreningen endnu ikke har lavet nogen aftale om tidsregistrering.
»Vi har sammen med Overlægeforeningen og de øvrige organisationer i Akademikerne stillet et fælles krav om, at implementeringen af aftalen om tidsregistrering skal ske på tværs af den offentlige sektor. Forhandlingerne om det er i gang i øjeblikket, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan det lander«.
Fakta
Lovpligtig registrering af arbejdstid
Lovændringen giver mulighed for at blive friholdt for reglerne om maksimal, ugentlig arbejdstid samt daglig og ugentlig hviletid og dermed fra registreringspligten. Det gælder de såkaldte »selvtilrettelæggere«, herunder medarbejdere, som kan træffe selvstændige beslutninger, eller som varetager ledelsesmæssige opgaver og selv kan fastsætte deres arbejdstid.
Overlægeforeningen mener, at ledende overlæger og cheflæger også hører under 48-timersreglen, men som arbejdsgiver har Danske Regioner »fortolkningsfortrinnet« og dermed retten til at afgøre, om en ledende overlæge eller cheflæge er undtaget fra lovens bestemmelser. Det fastholder de p.t. Det vil kræve at få en konkret sag prøvet ved en domstol for at få præciseret, hvordan denne typer vagter skal tælle i forhold til den samlede arbejdstid.
Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at medarbejderen ikke er omfattet af registreringspligt.
Opt-out-aftaler
Hvor første del af den nye lov handler om at begrænse arbejdstiden til de 48 timer i ugentligt gennemsnit, handler den anden del af lovændringen om det modsatte. Nemlig at nogle faggrupper på frivillig basis vil kunne fravige reglerne og arbejde mere. Det gælder f.eks. læger, fordi de har rådighedsvagter og udfører samfundskritiske funktioner.
Overlægeforeningen har allerede indgået en såkaldt opt-out-aftale med Danske Regioner, som gør det muligt, at den enkelte overlæge i en periode frivilligt kan arbejde 60 timer om ugen i gennemsnit i en referenceperiode på fire måneder.
Yngre Læger har også indgået en aftale med Danske Regioner for de læger, der gerne vil lave ekstra bibeskæftigelse: »Med aftalen kan man f.eks. have 37 timers fuldtidsbeskæftigelse i en region og stadig lave bibeskæftigelse i samme region – f.eks. ved at køre lægevagt«, siger Helga Schultz.
I sit høringssvar fra november udtrykte Danske Regioner bekymring for, om muligheden for at indgå opt-out-aftaler »vil være tilstrækkelig til at kunne opretholde den nuværende aktivitet i sygehusvæsenet: Herunder om aktiviteten kan opretholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme, såfremt det bliver nødvendigt at ændre gældende arbejdstidsregler«.
På sin side vil Overlægeforeningen holde et skarpt øje med, at ingen overlæger bliver presset til at aftale opt-out. Bl.a. ved at sikre, at regionerne stiller oplysninger, om hvem der indgår opt-out-aftaler, til rådighed for Overlægeforeningens tillidsrepræsentanter og ved at undersøge medlemmernes oplevelser med opt-out og arbejdstid i de løbende arbejdsvilkårsundersøgelser.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er det af »hensyn til lønmodtagernes sikkerhed og sundhed essentielt«, at opt-out-aftaler »begrænses til det nødvendige«.