Ny målbeskrivelse for specialet teoretisk kirurgi

På grund af den konstante udvikling i de lægevidenskabelige specialer og de nye udfordringer, som fremtidens læger vil stå over for, har Speciallægekommissionen besluttet at oprette et nyt lægeligt speciale. De kirurgiske specialer er i en rivende udvikling og står i dag over for et væld af nye spændende udfordringer. Den begrænsede tid, der i dag er afsat til operativ uddannelse af kirurgiske speciallæger, har skabt et behov for beskæftigelse af de mange læger, som ikke har mulighed for at erhverve sig de nødvendige operative færdigheder i deres eget speciale. Disse læger kan derfor nu bidrage til sygehusvæsenets fremtidige udvikling ved at oppebære de funktioner, der i dag typisk er placeret i de forskellige kirurgiske specialer, men som nu for første gang i danmarkshistorien samles i et speciale.

Læger med den nedenfor definerede uddannelse kan erhverve sig retten til at titulere sig speciallæge i teoretisk kirurgi og kan ligeledes søge om optagelse i det nystiftede Dansk Selskab for Teoretisk Kirurgi. Dansk Selskab for Teoretisk Kirurgi har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (EUTEO, Europe, januar 2009).

Beskrivelse af specialet (kompetencer, uddannelse m.m.)

Hjørnestenene i uddannelsen består i erhvervelse af spidskompetencer inden for, men ikke udelukkende, blandt andet følgende:
Akkreditering; den teoretiske kirurg har fuldstændig overblik over placeringen af brandslukkere, er velorienteret i afdelingens ledelsesstruktur og kan øjeblikkeligt lokalisere samtlige manualer, retningslinjer og kliniske vejledninger, der måtte være blevet forfattet.
Attestunderskrivning; såvel medicinstuderende som yngre læger har brug for kompetente signaturer i diverse logbøger.
Memorering af log-in-koder; heldigvis skal samtlige koder til samtlige programmer skiftes hver tredje måned, og ingen af dem må være identiske.
Elektronisk patientmedicinering, EPM; den teoretiske kirurg kan både godkende og bekræfte medicinordinationer, godkende telefonordinationer og signere for medicin ved udskrivelsen. Herudover excellerer den teoretiske kirurg i at indtaste medicinske patienters håndskrevne lister over dagligt medicinforbrug.
ORBIT; etablering af akutlister, signering af operationsdokumentationer og bookning af patienter til operation er en kilde til daglig glæde for den teoretiske kirurg.
Journalskrivning og epikriser; efter flere års lægelig uddannelse, turnus/klinisk basisuddannelse og sikkert også introduktionsstilling og hoveduddannelse er dette jo stadig et skønt arbejde.
Diagnosekoder, tillægskoder, operationskoder og DRG-takster; den teoretiske kirurg sætter en ære i at finde den helt rigtige kode, om det så tager flere timer.
Ernæringsskemaer og lignende dokumentation; ingen skal komme og sige, at den teoretiske kirurg ikke forstår at værdsætte disse skønne redskabers betydning.
Elektroniske dødsattester og digital signatur; da ingen af sundhedsvæsenets øvrige ansatte kan aktivere disse og heller ikke aner, hvad de skal bruges til, kan den teoretiske kirurg undervise i og varetage disse funktioner på vegne af de øvrige læger i afdelingen.
Teoretisk, boglig viden om kirurgiske procedurer; såfremt tiden og arbejdspresset fra de øvrige funktioner tillader det, kan den teoretiske kirurg frit tilegne sig denne viden.
Arbejde i udvalg og arbejdsgrupper perifert relateret til lægeligt arbejde; den teoretiske kirurgs arbejde omfatter såvel deltagelse i MED-udvalg, sikkerhedsrepræsentantfunktion og deltagelse i hurtigtarbejdende ad hoc-udvalg som deltagelse i styregrupper vedrørende diverse computerprogrammer. Titel af superbruger kan opnås ved tilstrækkelig iver.
Ulønnet videnskabeligt arbejde; gerne med etablering af diverse databaser og registre som primær funktion.
Lokalisering af journaler i hospitalets arkiv, depot eller på diverse overlægers kontorer.
Den teoretiske kirurg skal kunne passe ambulatorier i tilfælde af sygdom, så længe enhver opgave, der måtte risikere at minde om praktisk kirurgi, bliver udskudt. Således falder rutinekontroller, opmuntrende samtaler og besvarelse af spørgsmål om effekten af naturmedicin inden for specialets rammer.
Den teoretiske kirurg skal kunne passe vagttelefonen/vagthylet i weekender, på helligdage og i skoleferierne.

Disse færdigheder opnås ved ansættelser på minimum to kirurgiske afdelinger - uanset speciale - i hhv. introduktionsstilling (meget gerne tre eller flere) og hoveduddannelsesforløb, hvor fokus selvsagt er lagt på erhvervelse af klart teoretiske færdigheder.

Yderligere kompetencer kan let indplaceres under teoretisk kirurgi; f.eks. kan man let forestille sig, at arbejdet med den fremtidige elektroniske patientjournal vil have en naturlig placering inden for specialets rammer.

Desværre er det i dag ikke muligt helt at undgå praktisk kirurgisk arbejde med deraf følgende risiko for erhvervelse af, om end begrænsede, kirurgiske færdigheder. Dette skyldes, at den teoretiske kirurg i sin funktion af vagtbærende læge kan møde patienter, som kræver kirurgisk behandling, der af den ene eller den anden grund ikke kan foretages af den kirurgiske speciallæge.

Det er selvsagt en af fagets store udfordringer i fremtiden at skræddersy en uddannelse helt uden mulighed for tilegnelse af praktiske færdigheder.