Skip to main content

Ny opmærksomhed om TBE

Journalist Birgit Brunsted, bbrunsted@mail.dk

3. nov. 2005
6 min.

Læger over hele Danmark skal til at holde øje med den lille skovflåt med den store virkning. Den kan være bærer af den farlige flavivirus, som kan medføre hjernebetændelse, Tick-borne Encephalitis, TBE, også kaldet centraleuropæisk hjernebetændelse.

Indtil for nylig har man ment, at den udelukkende var et bornholmsk fænomen. Men nu har en undersøgelse af mikrobiologen Sigurdur Skarphédins-son og kolleger vist, at TBE også findes i andre skovområder i landet.

Men selv på Bornholm gik TBE fuldstændigt i glemmebogen i omkring 40 år indtil slutningen af 1990'erne. Et fænomen, som Bornholms embedslæge Kåre Kristiansen, finder »ejendommeligt«. Men han siger også, at det ikke er det store problem: »Alt tyder på, at det er uændret siden 60'erne, hvor der blev foretaget en undersøgelse her på Bornholm. Men det nye er, at man nu kan vaccinere mod TBE«, siger han.

Kåre Kristiansen fortæller, at man først omkring slutningen af 1990 blev opmærksom på sygdommen igen, da en praktiserende læge på øen hørte om TBE, da han var på et rejsemedicinsk kursus. Lægen kom i tanke om en tidligere patient, der havde haft hjernebetændelse, uden at man kendte årsagen, og tog en blodprøve, som viste, at manden havde haft TBE.

Senere undersøgte reservelæge Kirsten Laursen på Bornholms Central-sygehus spinalvæsker fra indlagte patienter for virusbetingede meningitter og fandt, at der blev indlagt 1-2 patienter om året med TBE.

Undersøgte skovarbejdere

Kåre Kristiansen har selv udført en undersøgelse blandt 32 raske, bornholmske skovarbejdere. Han fandt, at omkring 20% af dem var seropositive og altså på et tidspunkt var blevet bidt af en flåt, som havde TBE-virus i sig. Ingen meldte om alvorlige symptomer på sygdom eller blivende skader:

»Men da jeg spurgte skovarbejderne, om de havde været syge - haft influenza eller lignende - var der ingen, der sagde nej. Og det viste sig, at én af dem havde været så dårlig, at han var blevet indlagt, uden at man kunne finde ud af, hvad han fejlede, og han var syg de næste 2-3 måneder, hvor kollegerne sagde, at han ikke var sig selv«, siger Kåre Kristiansen, som er sikker på, at manden havde haft en TBE-infektion.

Men alligevel: »På trods af, at jeg fandt, at 20% af skovarbejderne havde haft virus i sig, var de fuldt fungerende. Også de 80%, der ikke var seropositive, havde gået i skoven hele livet«, siger han.

I 2001 undersøgte Kåre Kristiansen 700 bloddonorer og fandt, at ca. 1% havde antistoffer i sig. Men han gør opmærksom på, at det er minimumstal, da folk ikke længere er bloddonorer, hvis de har været syge.

Om TBE har spredt sig til det øvrige Danmark, er det endnu for tidligt at udtale sig om:

»Men det er helt sikkert, at det er en overset sygdom i Danmark. Der er kun ét registreret tilfælde i landet, hvor smitten ikke er relateret til Bornholm, men jeg er 100% sikker på, at der er oversete TBE-tilfælde i Danmark, der er slæbt ind via turismen«, siger Kåre Kristiansen.

Risikoområder i Danmark

Læge Sigurdur Skarphédinsson, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, har i 2002 i samarbejde med andre forskere undersøgt danske rådyr for flåtbårne patogener. De fandt, at 7% af rådyrene var hårdt angrebet af flåter, og at 63% af de værst plagede dyr var fra Sjælland. Undersøgelsen viste blandt andet, at spredningen af TBE i Danmark synes at have ændret sig fra udelukkende at være på Bornholm til at forekomme i flere af landets skovdistrikter, både i Jylland og på øerne.

Sigurdur Skarphédinsson har netop deltaget i et møde om flåtbårne infektioner i Danmark, afholdt af Center for Biodiversitet. Han fortæller, at Oxford-professoren Sarah Randolph på mødet præsenterede prognoser, der kan forudsige, hvor TBE-infektion forekommer ud fra matematiske modeller, der inddrager blandt andet meteorologiske data, klima og fugtighed:

»Sarah Randolph har kigget på udbredelsen af TBE i Europa, hvor det forekommer pletvist og har også fundet områder i Danmark uden for Bornholm, der ser ud til at være risikoområder«, siger Sigurdur Skarphédinsson, der ikke ønsker at komme ind på, hvor de er, »da det endnu kun er prognoser«.

Han siger også, at svenskerne har fundet TBE nogle steder, som Sarah Randolph havde forudsagt, og det samme gælder Norge, hvor TBE ikke har været tidligere.

Uerkendte tilfælde

»Vores undersøgelse fra 2002 af danske rådyr støtter hendes prognose. Og det betyder, at vi pludselig skal til at tage det mere alvorligt, selv om det kun er prognoser. Vi har vist en serologisk respons, men vi skal finde og isolere virus præcist - vi har kun set skyggen i serologien«, siger Skarphédinsson, som er enig med Kåre Kristiansen i, at der må være uerkendte tilfælde i Danmark.

Sigurdur Skarphédinsson mener ikke, der er grund til at ændre retningslinierne for vaccination, som foreslår vaccinering af personer, der bor på Bornholm, samt personer der har fast sommeresidens på øen, hvis de jævnligt færdes uden for stierne i skov og krat.

»Men det er vigtigt, at læger tænker på TBE som en differentialdiagnose, når de står med en patient ramt af meningoencephalit, og er opmærksomme på at det også er en mulighed uden for Bornholm«, siger han.

Sigurdur Skarphédinsson fortæller, at hans afdeling og Landbohøjskolen netop er gået i gang med en ny undersøgelse, hvor man vil indsamle skovflåter fra hele Danmark og undersøge dem for TBE-virus. Der skal indsamles 10-20.000 flåter, så resultaterne foreligger ikke det første års tid.

Undersøgelsen Tick-borne Pathogens in Danish Roe Deer, blev udført af Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, Syddansk Universitet, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Odense Universitetshospital og Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.

Fakta TBE

TBE, Tick-borne Encephalitis, skyldes et flavivirus og overføres ved bid af skovflåt. Virus overføres formentlig umiddelbart.

Udbredelse

Bornholm, det sydlige Finland, Baltikum, Tjekkiet, Slovakiet, Rusland, Sibirien, Sydtyskland, Østrig og enkelte øer i den svenske skærgård. Typiske smitteområder er skovområder med tæt undervegetation og krat.

Forløb

Sygdommen forløber i to faser:

Inkubationstiden er 7-14 dage. Herefter et influenzalignende sygdomsbillede, der varer nogle få dage.

Ca. en tredjedel af patienterne udvikler tegn på hjernehindebetændelse (lymfocytær meningitis) eller hjernebetændelse (meningoencefalitis) efter et symptomfrit interval på fra få dage op til tre uger.

Ca. en tredjedel af hospitalsindlagte patienter får varige mentale skader og lammelser, og dødeligheden er 1-2%.

Smitter ikke fra menenske til menenske.

Man kender endnu ingen behandling.

Risiko

Højsæson fra maj til september.

På Bornholm får i gennemsnit tre personer om året TBE, der kræver indlæggelse.

Men hvis der var samme forekomst i hele Danmark, ville omkring 320 personer få hj ernebetændelse, der krævede indlæggelse hvert år.

Af dem ville 105 få varige skader i form af lette lammelser og mentale skader, 35 få alvorlige blivende lammelser og mentale skader, og 3-4 ville dø.

Forebyggelse

Ud over vaccination er det eneste sikre værn at bære støvler og tøj, der skal være helt lukket.

Myggemidler hjælper ikke eller kun meget kortvarigt.

Vaccine

Statens Seruminstitut har siden 1984 tager vaccine mod TBE hjem.

I Østrig gives den sammen med børnevaccinationer og bruges også i de andre lande, der har TBE.

Vaccinen gives to gange med 1-3 måneders interval, hvorefter 95-98% er beskyttet. Efter 9 -12 mdr. gives endnu en vaccination, hvorefter næsten 100% er beskyttet.

Eventuelle bivirkninger er beskedne.

En dosis koster 170,52 kr. ekskl. moms. Der ydes ikke tilskud.

Kilder: Embedslægeinstitutionen Bornholm, International Scientific Working Group on TBE, Statens Seruminstitut

Yderligere oplysninger

www.eli.dk/embedslægeinstitutionerne/Bornholm

International Scientific Working Group on TBE, www.tbe-info.com

Statens Seruminstitut, www.ssi.dk

Centers for Disease Control, www.cdc.gov