Ny plan sætter den ældre medicinske patient i centrum

Hvem ved bedre end de ældre selv, hvordan de vil behandles, når de bliver syge og skal på hospitalet?

Det er ud fra den tese, Region Hovedstaden har søgt at tilrettelægge fremtidens tilbud til den ældre medicinske patient.

Regionens ældre har lige fra starten været involveret i udviklingen og udformningen af »Plan for den ældre medicinske patient«, der har været sendt i høring hen over vinteren og netop er vedtaget af regionsrådet.

Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling, fortæller, at man ønsker at sætte fokus på en gruppe borgere, der ofte ikke er så synlige i sundhedsdebatten.

»Planen skal sikre et bedre og mere sammenhængende forløb for de medborgere, der kommer i kontakt med sundhedsvæsnet. Medarbejdere på alle niveauer har været involveret i udformningen, så resultatet bliver et meget struktureret forløb fra start til slut. Fra første kontakt med egen læge, over sygehus til udskrivelse, hjemsendelse og evt. rehabilitering. Fremover skal ingen patienter havne i et limbo, hvor ingen har ansvar og ingen ved, hvad der skal ske med dem,« fortæller Svend Hartling.

»Nogle af de anbefalinger, der ligger, kan igangsættes i vore egne ressortområder. Men det konkrete samarbejde skal udmøntes via sundhedsaftaler med praktiserende læger og kommuner.«

Formanden for Regionsældreråd Hovedstaden, der omfatter ældrerådene i regionens 29 kommuner, Axel Mossin, er i udgangspunktet yderst tilfreds med ældreplanen. Men han efterlyser konkret handling. »Ældreplanens svaghed er, at den er meget lidt håndfast på områder, som kræver store investeringer eller driftsudgifter, eller hvor der er store organisatoriske barrierer,« siger Axel Mossin.

»Det er en kendsgerning, at der er overbelægning og patienter på gangene på de medicinske afdelinger. Her burde planen håndfast proklamere, at der skal være det nødvendige antal sengepladser, og at disse snarest skal bestå af ene- eller tosengsstuer.«

Det er i forbindelse med høringsfasen kommet frem, at de ældre patienter foretrækker at ligge på enestue, når de er indlagt. »Vi havde en tro på, at mange gerne ville ligge på to-tre-sengs-stuer, fordi de var utrygge ved at ligge alene. Men de ældre giver klart udtryk for, at de ønsker at være i enrum, når de er syge, hvis de kan være sikre på, at de hele tiden kan komme i kontakt med personalet,« fortæller Svend Hartling og lover samtidig: »Det ønske er noget, der vil blive respekteret i fremtidigt nybyggeri på hospitalsområdet. Tryghedsproblematikken er noget, vi må finde teknologiske løsninger på. F.eks. i form af videoovervågning o.l.,« siger Svend Hartling.

Fakta

Plan for den ældre medicinske patient i Region Hovedstaden betyder bl.a.

• At der etableres geriatrisk funktion ved alle regionens sygehuse.

• At følg-hjem-ordningen søges udbredt til hele regionen.

• At der er afsat penge i år og næste år til forsøg med en ring-hjem-ordning, hvor sygehuspersonalet ringer til den udskrevne patient inden for en uge.

• At der er udarbejdet et visionskatalog med anbefalinger, som regionspolitikerne kan tage med sig til kommunerne. Blandt anbefalingerne er: skriftlig information inden indlæggelse eller behandling, egen læge som tovholder under indlæggelse, etablering af demensteam, årligt medicintjek hos egen læge, bedre fysiske rammer, ingen patienter på gangene.

• At der nedsættes en administrativ styregruppe for Ældreplanen, som skal varetage den konkrete udformning af de tværsektorielle anbefalinger.