Ny podcast handler om hudens univers

»Nej, nej, nej, nej, nej. Vi må finde en anden«. Sådan reagerede dermatolog og ph.d. Iben Miller, da hun under forarbejdet til podcasten »Hudlægens bord« første gang hørte sin egen stemme.

»Det lød totalt kedeligt – og manuskriptet var alt for langt. Jeg skrev jo, som om det var en ph.d.-afhandling«, fortæller hun.

Siden har Iben Miller lært at styre sin stemme, som i øvrigt fra naturens side er blød og behagelig. I dag leverer hun en professionel, levende og engagerende speak – og skriver kortere manuskripter.

Over foreløbig 12 episoder af podcasten, som produceres af Videnskab.dk med støtte fra LEO Fondet, snor hendes stemme sig hjemmevant ind og ud af fortællinger, dialoger og interview om hudens sygdomme og sundhed. Podcasten er nonkommerciel og altså gratis at lytte til.

Medvært er journalist og podcastredaktør Benjamin D'Souza fra Videnskab.dk, der er lytternes repræsentant med licens til at stille de »dumme« spørgsmål og bede om forklaring af lægefaglige udtryk.

De to studieværter har skiftende gæster: nogle af de fremmeste eksperter inden for dermatologien i Danmark. I hver episode bliver der desuden svaret på lytterspørgsmål, og Iben Miller opsummerer pædagogisk den viden, som bliver præsenteret.

Hun guider også med begejstring lytterne ud i større perspektiver, når hun f.eks. inddrager selve universet med stjerner, galakser og planeter i episoden om aldring af huden, eller når hun på Alice-i-eventyrland-agtig vis leder lytterne ned i et »kaninhul« af nørdede, molekylærbiologiske krinkelkroge.

»Magisk« og »eventyrlig« er ord, som Iben Miller gerne bruger i podcasten, hvor hun også får plads til både medicinhistorie, nordisk mytologi og den nyeste grundforskning.

Episoderne handler om alt fra akne, over psoriasis og børneeksem til hudens aldring, hår og pigment og tilmed immunsystemets T-celler. Men hvorfor lige de emner? Hvorfor overhovedet en podcast om hudsygdomme? Og hvad laver en hudlæge egentlig bag en mikrofon? De tre spørgsmål – og flere til – har Ugeskrift for Læger stillet til stemmen bag »Hudlægens bord«.

Hvad laver en hudlæge i et podcaststudie?

»Ud over interessen for huden har jeg altid været interesseret i formidling og har blandt andet skrevet artikler til Videnskab.dk og været medicinsk konsulent for DR på en tv-serie om kønssygdomme.

Til mit ph.d.-forsvar lavede jeg en lille animationsfilm, hvor jeg brugte ,Alice i eventyrland’ som ramme til at formidle min forskning. Fordi jeg ser Alice som sådan en forskertype, som finder ud af nogle ting ved hele tiden at stille spørgsmål.

Jeg er selv en nysgerrig, lidt Alice-agtig person. Jeg vil gerne kravle ind i alle de forskellige ,kaninhuller’. Så da jeg blev færdiguddannet som hudlæge for to år siden, foreslog jeg Videnskab.dk den her podcast, hvor jeg både kan dyrke mit fag og dele ud af min faglige begejstring.

Huden er jo fascinerende. Den er som et lærred med forskellige mønstre og strukturer, og der ligger et detektivarbejde og noget mønstergenkendelse i at arbejde som hudlæge. Og så synes jeg, at immunologi er sindssygt spændende. Det er jo et eventyr for sig. Det er ligesom kroppens astrofysik«.

Hvorfor en podcast om hudsygdomme – der er jo masser af information på nettet?

»Der er meget information, men der er brug for en modvægt til Dr. Google, for det kan være svært at finde ud af, hvad der er baseret på videnskab, og hvad der ikke er. Jeg vil gerne hjælpe patienterne med at navigere i junglen af information. Og målet er, at podcasten skal fungere som en troværdig vidensbank, som man altid kan vende tilbage til«.

Hvordan har I valgt emnerne?

»Jeg har et ,medical team’, som hjælper mig: en er privatpraktiserende hudlæge, en hospitalsansat hudlæge og en hudforsker. Vi har holdt to workshops, hvor vi brainstormede og fandt frem til emnerne.

Afsættet er de spørgsmål, vi som hudlæger får rigtig tit. Og så ville vi gerne have nogle bestemte sygdomme med som børneeksem, psoriasis og akne, men også mere sjældne hudsygdomme. Vi ville også have kønssygdomme og hår med, og desuden noget mere generelt om hudsundhed, for det er mange mennesker optaget af.

Når man sidder som hudlæge i konsultationen, så koncentrerer man sig om den medicinske behandling og har måske ikke altid mulighed for eller tid til at gå ind i nogle af de mange andre spørgsmål, som patienterne også tumler med. Som f.eks. spørgsmål om ernæring, kosttilskud og den daglige hudpleje. Men i podcasten kan vi folde den slags emner ud. Derfor har vi lavet en akneguide til hudpleje, en guide til rynkecremer, og vi har også en episode om solbeskyttelse. Vi peger ikke på bestemte produkter, men gennemgår de vigtige ingredienser, man skal kigge efter«.

Hvem er målgruppen?

»Vi vil gerne nå ud bredt i befolkningen, men alment praktiserende læger og hudlæger er også målgrupper. For jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne spare dem noget tid. Vi er ved at få lavet nogle små kort med QR-koder til de enkelte episoder, som lægerne kan give til deres patienter. Selvfølgelig skal lægerne selv svare patienterne, men hvis nogle patienter gerne vil lidt dybere ind i et emne og have flere nuancer på, så kan lægen give dem et kort og henvise til podcasten«.

Hvilken forberedelse ligger der bag?

»Jeg eller en fra mit medical team starter med research på emnet. Vi dykker ned i den videnskabelige litteratur, så vi præsenterer den nyeste viden. Og det gør vi, for at både hudlæger og praktiserende læger skal kunne bruge podcasten. De skal kunne stole på, at det, vi siger, er evidensbaseret. Så skriver jeg manus og spørgeramme, gæsteeksperterne inddrages, og min medvært er ind over ad flere omgange. Dertil kommer lyddesign, optagelse og klipning. Så det er et stort tværfagligt og tidkrævende setup. Og det er nødvendigt, for at vi kan lykkes med at formidle viden både på en troværdig og en underholdende måde«.

Noget af det, I fortæller, har en ret høj ,nørdfaktor. Er du ikke bange for, at nogle lyttere synes, at det er for svært?

»Jeg synes, det er interessant at teste, hvor langt man kan gå. For ja – man taber sikkert nogle ved at sætte baren højt. Det er en reel risiko. Men måske er der også nogle, som netop vil lytte, fordi man kommer mere i dybden. Det vil vise sig, når vi får lavet lytteranalyser af episoderne.

For mit vedkommende er det et bevidst valg ikke at formidle på sådan en TikTok-agtig måde, hvor alting skal foregå meget hurtigt, og der ikke er tid til at få vigtige detaljer med.

Vi vil gerne gå et spadestik dybere og udfordre lytterne med en større kompleksitet – og også give dem en forståelse af forskning. Og det gør vi på en levende måde. Så når jeg fortæller om immunceller, kan jeg f.eks. bruge et billede på T-cellen som ,en sniper’, og så bliver det straks mere spændende og nemmere at forstå«.

Hvad håber du at opnå med podcasten?

»Jeg vil gerne give lytterne en bedre forståelse af sygdomsmekanismerne og dermed rette op på nogle af de misforståelser, der kan opstå mellem læge og patient, og måske endda opnå, at nogle patienter bliver bedre til at følge deres behandlingsplan.

For eksempel oplever vi, at forældre, der behandler børneeksem med hormoncreme, som lægen har ordineret, ikke altid forstår, at eksemet kommer igen. De forstår ikke, at sygdommen er tilbagevendende, og at vi ikke har et middel, der kan kurere den.

Så jeg håber at skabe en forståelse for, at når eksemet kommer igen, er det er ikke, fordi behandlingsplanen er dårlig, eller fordi lægerne ikke ved, hvad de laver. Det skyldes faktisk sygdommens natur. Så det skaber en bedre patient-læge-alliance, og forældrene forstår, hvorfor de skal trappe ud af behandlingen og så genoptage den, når eksemet kommer igen.

Det kan også være en patient, som spørger, om antiinflammatorisk kost eller gurkemeje er godt imod f.eks. psoriasis. Hvis lægen så ikke har tid til at lave en litteratursøgning på det og kan svare i konsultationen, så føler patienten sig måske ikke imødekommet. Og det kan også gå ud over tilliden og betyde, at patienten måske ikke følger den plan, lægen har lagt.

Noget andet, jeg gerne vil, er at give lytterne en minidannelse i, hvad forskning er, og i betydningen af grundforskning. En af visionerne med podcasten er, at den nyeste forskning og detaljeret viden skal være tilgængelig for alle. Så derfor giver vi også lytterne nogle redskaber, så de selv kan sortere lidt i junglen og forstå, at et studie med ti personer måske ikke er så validt som et med 200 mennesker. Hvis man ikke er forskningsuddannet, er det ikke sikkert, at man tænker over det«.

Er der nogle hyppige misforståelser, I kan rydde op i?

»Ja, et eksempel er, at mange tror, at børneeksem skyldes, at barnet er allergisk over for noget – typisk i kosten. Så hvis vi bare finder det, så kan de fjerne det fra kosten og undgå eksem. Men børneeksem skyldes ikke allergi. Til gengæld kan allergener fra f.eks. peanuts lettere trænge igennem huden hos børn med eksem, fordi huden er tynd og sårbar, og de har derfor større risiko for at udvikle fødevareallergi.

Der er også nogle misforståelser om de forskellige typer af cremer, hvor nogle patienter f.eks. ikke vil bruge cremer på grund af bivirkninger, de har hørt om på sociale medier. De har måske hørt, at en hormoncreme er hormonforstyrrende, eller at en solcreme har et filter, der er giftigt. Der er brug for nogle nuancer, for der er måske slet ikke videnskabeligt belæg for de frygtede bivirkninger, eller måske er de så svage eller sjældne, at de vejes op af de positive egenskaber ved cremen«.

Har du en yndlingsepisode?

»Jeg er rigtig glad for astrofysikindslaget i episoden om hudens aldring. For det er bare fedt med planeter og galakser. Og så den episode om hudens farver, som jeg rent sprogligt har arbejdet ekstra grundigt med, og hvor vi har en antropologisk vinkel på. Og generelt vil jeg sige, at jeg er meget glad for de eksperter, vi har med, for samarbejdet med min medvært, og så er jeg glad for kompositionen – altså den måde, vi har bygget det hele op på, så der er variation og forskellige fortælleelementer«.

Kommer der flere episoder – og hvis ja, skal de så være anderledes?

»Vi vil rigtig gerne lave en sæson to. Men nu skal vi først have en lytterundersøgelse. Og det kan være, at vi skal justere på sværhedsgraden og længden, alt efter hvad lytterne siger. Når man laver podcast, er det ,learning by doing’, så det vil vise sig, om vi ændrer noget, men jeg har selv en fornemmelse af, at vi som udgangspunkt har fundet en form, der fungerer«.