Content area

|

Ny rapport om forebyggelse af overvægt: Vi skal tænke det hele om

Tolv førende forskere i overvægt konstaterer, at vi står på bar bund, når det gælder forebyggelse af overvægt hos børn og unge. De opfordrer til at gå nye veje.
Illustration: Charlotte Kousgaard
Forfatter(e)
Antje Gerd Poulsen, antje@videnskabogsundhed.dk

At undgå overvægt er enkelt: Man skal bare lade være med at spise og drikke mere, end kroppen forbrænder. Den holdning har gennemsyret vores syn på overvægt i årtier, og det er forskerne inderligt trætte af. For det passer ikke.

Når børn og unge får at vide, at badevægten går i rødt, alene fordi de vælger chips frem for gulerødder, sodavand i stedet for vand og ser tegnefilm, når de kunne cykle en tur i skoven, er det uden hold i videnskaben. Forkert kost og for lidt motion kan ikke i sig selv forklare fedmeepidemien.

Det slår en arbejdsgruppe af tolv førende forskere i overvægt fast i en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse »Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge«.

»Forebyggelsen har været meget centreret om den enkeltes ansvar og egen skyld for at udvikle overvægt. Det hamrer vi store tykke syvtommersøm igennem«, siger formand for arbejdsgruppen Jens Meldgaard Bruun, professor og overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus og leder af Nationalt Center for Overvægt.

»Vi kender ikke årsagen til, at nogle mennesker udvikler overvægt, men vi ved, at den er langt mere kompleks end et simpelt energiregnestykke«.

Arbejdsgruppen har gennemtrawlet den nyeste videnskabelige litteratur om emnet. Og planen var egentlig at trække en stribe gode råd om forebyggende indsatser ud af materialet. Men sådan gik det ikke. Forskerne fandt ikke belæg for en eneste indsats, som kan forebygge, at børn og unge med normalvægt udvikler overvægt. Derfor munder rapportens 222 sider ikke ud i nogen anbefalinger.

»Det er svært og utilfredsstillende som forsker at sige, at vi er på bar bund. Men samtidig er det også frisættende, for det betyder, at vi skal tænke i helt nye baner«, siger Jens Meldgaard Bruun. »Det er en simpel erkendelse af, at det her faktisk er ret svært«.

Selvom vejen til effektiv forebyggelse altså er ukendt, ved forskerne i dag mere end nogensinde om overvægt og risikofaktorerne bag. De ved bare ikke, hvordan faktorerne spiller sammen, og har formentlig ikke opdaget dem alle. Men så meget ved de, at mellem 40 og 60 procent er bestemt af generne.

Resten skyldes forskellige miljøpåvirkninger, og kost og motion er blot to brikker i et kæmpe puslespil, som aldrig har været samlet. Andre brikker er påvirkninger af kvinden inden graviditeten, af fosteret i livmoderen og af barnet i de første år, stress og dårlig søvn, forældrenes uddannelse og sociale forhold, priser og tilgængelighed af fødevarer, hormonforstyrrende stoffer i miljøet og tarmbakteriernes sammensætning, for bare at nævne nogle af de spor, forskerne forfølger.

Den alvorlige baggrund for rapporten er, at hvert femte barn eller ung i Danmark lever med overvægt eller svær overvægt, og mange har følgevirkninger i form af psykiske problemer, dårlig livskvalitet eller sygdom.

Især de unge er i risiko for at slæbe de overflødige kilo med ind i voksenlivet. Omkring to tredjedele af børn med overvægt bliver også til voksne med for meget fedt på kroppen.

Forskning i børn med normalvægt mangler

En del af de forskellige indsatser, som er omtalt i den videnskabelig litteratur, er sat i værk af kommuner, regioner eller af organisationer. Og ifølge rapporten har de ofte været for ensidigt fokuseret på enkelte risikofaktorer som kost og motion.

Ikke alle er evalueret videnskabeligt, og i de tilfælde, hvor forskere har gransket resultaterne, har indsatsen typisk ikke været afprøvet længe nok til at dokumentere en vedvarende effekt på udvikling af overvægt.

Dertil kommer, at der mangler forskning med fokus på børn med normalvægt. Det forklarer professor Berit Heitmann fra Parker Instituttet på Frederiksberg og Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet. Hun har forsket i overvægt igennem en lang årrække og er bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Adipositasforskning (DSAF). Hun er også medforfatter til rapporten.

  • »Vi kender ikke årsagen til, at nogle mennesker udvikler overvægt, men vi ved, at den er langt mere kompleks end et simpelt energiregnestykke«

Professor, overlæge, Jens Meldgaard Bruun

»Ud af de mange studier i litteraturen er ikke et eneste gennemført på børn med normalvægt. Alle handler om grupper, skoleklasser eller børnehaveklasser med en blanding af børn med normal vægt og børn med overvægt. Og de tyder på, at det er muligt at få børn med overvægt til at tabe sig, men ikke at forhindre børn med normalvægt i at tage på«, siger hun.

Selv har hun netop publiceret resultatet af det første randomiserede kontrollerede studie med børn, som har normalvægt. Studiet omfatter 2-6-årige, og familierne fik hjælp ikke bare med kost og motion, men også med stresshåndtering og gode søvnvaner. For stress i en børnefamilie og dårlig søvn er under mistanke for at påvirke børnenes vægtudvikling.

»Det er endnu det eneste studie gennemført på børn med normalvægt, og resultaterne bør konfirmeres af andre undersøgelser. Men vi fandt, at børnene over en periode på 16 måneder tog mindre fedt på og mere muskelmasse i forhold til kontrolgruppen«, fortæller hun. Studiet er et eksempel på forskning i børn med normalvægt og fokus på andre faktorer end lige kost og motion, og den slags er der ifølge rapporten brug for flere af.

Overvægt er en sygdom

Læge Cilius Esmann Fonvig er postdoc på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, snart færdiguddannet børnelæge og formand for udvalget vedrørende overvægt under Dansk Pædiatrisk Selskab. Bag sig har han tolv års klinisk erfaring med behandling af børn med overvægt, og han forsker bl.a. i overvægtens genetik. Han har ikke deltaget i arbejdsgruppen, men har læst rapporten.

»Det er godt at få belyst kompleksiteten og omfanget af problemet og de komplikationer, overvægt medfører. Og også at gøre opmærksom på, at forskningen mangler midler til at undersøge, hvor vi skal sætte ind med forebyggelse. Det er der virkelig behov for«, siger han.

Cilius Esmann Fonvig har i klinikken mødt mange af de børn og unge, som lider under overvægt – og den udskamning, som følger med. Han mener, det er helt afgørende, at vi får gjort op med, hvad han kalder for »middelalderlige forestillinger« om, at mennesker, der lever med overvægt, selv er skyld i, at de vejer for meget. Han sammenligner med, at pestramte i middelalderen blev beskyldt for ikke at have været tilstrækkeligt gudfrygtige.

»Vi ved, at livskvaliteten hos børn og unge med svær overvægt er på samme niveau som hos børn i kemoterapi for cancer. Det er ret skræmmende«, siger han.

Og den psykiske belastning kommer oven i fysiske følgesygdomme.

»Det fremgår ikke af rapporten, men der er lavet danske undersøgelser, der viser, at blandt børn og unge med overvægt har 40 procent forhøjet blodtryk, 27 procent forhøjet kolesteroltal, 45 procent søvnapnø og 31 procent fedtlever«.

Cilius Esmann Fonvig mener, det er vigtigt at formidle viden om de biologiske og hormonelle mekanismer, der ligger bag overvægten.

»Man kæmper mod en meget stærk, genetisk-fysiologisk overmagt, for fedtmassen i kroppen er styret af et dominerende hormonsystem, som kan nedregulere alle andre processer i kroppen og prioritere regulering af fedtmassen over alle de andre. Det er evolutionært og ikke noget, som kan fikses med en ,motiverende samtale’ hos lægen«.

For Cilius Esmann Fonvig er der ingen tvivl om, at overvægt er en sygdom ligesom for eksempel diabetes.

»Overvægt er en kronisk, alvorlig, progressiv og tilbagevendende sygdom. Med den forståelse kommer også en sygdomsbaseret tilgang til forebyggelse ligesom med andre sygdomme«.

En fælles forståelse af overvægt som en sygdom ville flytte ansvaret og dermed skylden væk fra den enkelte, mener Cilius Fonvig. Og i en række andre lande bliver overvægt i dag betragtet som en sygdom. Blandt andet i USA, og senest har den canadiske lægeforening vedtaget nye guidelines med afsæt i, at overvægtige skal have samme hjælp som andre med en kronisk sygdom.

Den tidlige indsats er vigtig

Også Berit Heitmann ser overvægt som en sygdom. Og det gør også DSAF og European Association for the Study of Obesity. I Danmark er der ikke enighed blandt lægerne om spørgsmålet, og sundhedsmyndighederne har ikke taget sygdomsdefinitionen til sig.

»Det vil kræve en helt anden indsats fra samfundet side, og det er måske skræmmende politisk set«, siger Berit Heitmann.

Hendes eget forskningsfelt er tidlig forebyggelse. Og det er et felt, som inden for de sidste 8-10 år har tiltrukket sig stadig større opmærksomhed internationalt. For måske er det her, vigtige årsager til overvægt skal findes.

»The developmental origins of health and disease« kaldes feltet, som går ud på at forbinde sundhed og sygdomsrisiko i barndom og voksenliv med forhold i de tidligste stadier af livet – helt tilbage til før undfangelsen.

Feltet har sin oprindelse i hungerkatastrofen i Holland under anden verdenskrig, hvor nazisterne i vinteren 1944-1945 afbrød fødevareforsyningerne til byerne. Befolkningen forsøgte at overleve på tulipanløg og sukkerroer, men flere end 22.000 døde af sult.

Forskere over hele verden har fulgt de overlevende for at kortlægge langtidseffekterne af sult. Og takket være gravide overlevere og deres børn ved vi, at miljøet i livmoderen i forskellige faser af graviditeten har stor betydning for vægt og helbred senere i livet. Alt efter hvornår fostrene blev udsat for sult under graviditeten, udviklede de senere diabetes, overvægt eller hjerte-kar-sygdomme.

Den intense forskning på det her område betyder, at der i dag er nogle kendte risikofaktorer ved fosterlivet: Hvis forældrene har overvægt, eller moren ryger for eksempel, har barnet ti gange større risiko for at lide under overvægt allerede i syvårsalderen. Og både lav og høj fødselsvægt er en indikator for senere overvægt.

»Min hypotese er, at vi når mest med forebyggelse, hvis man starter tidligt i livet. Så det er vigtigt, at lægen tager den snak om overvægt og rygning med dem, der gerne vil være gravide«, siger Berit Heitmann.

Hun mener, at der er oplagte muligheder for at forebygge ved at sætte ind via praktiserende læger, fødeafdelinger og i pædiatrien.

»Vi har jo retningslinjer for, hvor meget gravide må tage på under graviditeten, men vi kunne godt følge bedre op på dem. For eksempel med pakker til praktiserende læger, så de er bedre rustet til samtaler med vordende forældre«.

Der er altså konkrete handlemuligheder i forhold til at forebygge overvægt her og nu.

Men skal forskerne for alvor rykke på at finde årsagerne til overvægt og udvikle indsatser, som effektivt kan forebygge, kræver det flere forskningsmidler og indsatser, som afspejler kompleksiteten i årsagerne til overvægt, mener Jens Meldgaard Bruun.

Han ser også et potentiale i at gribe forskningen anderledes an.

»Vi skal være bedre til at sætte praktikere og forskere sammen, så indsatserne bliver designet og evalueret videnskabeligt, men med afsæt i den virkelighed, praktikerne står i«, siger han.

Og så vil Jens Meldgaard Bruun gerne i dialog med politikerne.

»Vi mangler en politisk dimension på det her. Vi ved, at det, vi gør nu, ikke er godt nok. Derfor er politikerne nødt til at komme ind i kampen«.

Fedmeepidemien har 25-årsjubilæum

WHO advarede imod »Fedmeepidemien« i 1997 efter en årrække med meldinger om alarmerende vægtstigninger i hele verden, så epidemien nærmer sig et kedeligt 25-årsjubilæum. Men faktisk begyndte epidemien allerede efter anden verdenskrig og tog for alvor fart i 1970’erne.

På verdensplan har en ud af otte voksne overvægt, og flere end 41 mio. børn under fem år lever med overvægt eller svær overvægt. I 1995 var tallet 18 mio.

Forekomsten af overvægt er stagneret siden 2000 i en række lande, blandt andet Danmark. Ifølge danske og svenske studier måske fordi færre børn i velstillede, højtuddannede familier udvikler overvægt, mens børn af kortuddannede, økonomisk dårligere stillede forældre fortsat tager for meget på. For der er en klar sammenhæng mellem social status og overvægt.

I de skandinaviske lande har op mod 19 procent af børn i skolealderen overvægt, mens lande som Italien Spanien, Polen og Finland har markant flere børn og unge med overvægt.

Blad nummer: 

Right side

af Hanne Hulgaard | 19/04
1 Kommentar
af Henrik Isaksen Dietz | 19/04
2 kommentarer
af Bjørn Asser Hansen | 17/04
1 Kommentar
af Christian Emil Møller | 17/04
8 kommentarer
af Søren Bache | 17/04
3 kommentarer
af Kristina Herbst | 17/04
2 kommentarer