Lad os starte med et eksempel fra virkeligheden:
En kvindelig patient var henvist til udredning for smerter i hoften. I indkaldelsesbrevet fra det offentlige sygehus får hun en tid, der ligger mere end 30 dage efter henvisningen – men der står også, at hun som led i det udvidede frie sygehusvalg har mulighed for at modtage sin udredning på et privathospital. Det ønskede patienten imidlertid ikke – og klagede til Styrelsen for Patientklager over, at hun ikke var blevet udredt hurtigt nok.
Hun fik medhold, og der blev udtalt kritik af regionen.
»De situationer, hvor behandlingsstedet er opmærksom på, at de ikke kan udrede patienten inden for 30 dage, og derfor tilbyder udvidet frit sygehusvalg, er et af de steder, hvor patienten relativt ofte får medhold. Vi formoder, at det er fordi, behandlingsstederne er i tvivl om reglerne«, siger Søren E. Stidsen, der er juridisk chef i Styrelsen for Patientklager.
»For hvis patienten ikke ønsker at benytte sig af tilbuddet, så skal det offentlige sygehus fortsat overholde udredningsretten«.
Eksemplet er en af de konkrete klagesager – både dem, der udløste kritik, og dem der ikke gjorde – som udgør skelettet i Styrelsen for Patientklagers nye »Praksissammenfatning om retten til hurtig udredning«.
»Vi håber, at sådan en praksissammenfatning kan være med til, at man administrerer reglerne ens i regionerne. Nogle vil sikkert læse den fra ende til anden, men den kan også fint bruges som et opslagsværk til situationer, hvor man kan være tvivl. Den er nok mest målrettet administrative, men den kan også nogle gange være relevant for sundhedspersonale«, siger Søren E. Stidsen.
Ovenstående eksempel og tematik udpeger Søren E. Stidsen som det område, hvor der formentlig kan være mest tvivl om fortolkningen af reglerne om retten til hurtig udredning. En ret, der trådte i kraft i 2013 – og i 2016 blev suppleret med retten til udvidet frit sygehusvalg.
Men praksissammenfatningen besvarer via de konkrete afgørelser også en lang række andre spørgsmål, f.eks. hvornår er der tale om udredning vs. diagnostisk diagnose, hvornår starter fristen, hvilket især er væsentligt, når flere sygehuse eller afdelinger er inde over; hvad sker der, hvis patienten f.eks. selv afslutter forløbet eller ikke kan møde op på de indkaldte tidspunkter, og hvornår kan faglige årsager være en gyldig årsag til ikke at overholde retten til hurtig udredning.
»Det kan f.eks. være, hvis der er brug for en observationsperiode, hvor det ikke vil være fagligt forsvarligt at sige, at den skal være så kort, at udredningen kan ske inden for 30 dage. Det kan også være noget monitorering eller af dyrkning af prøvesvar, som tager længere tid, og som altså er en gyldig faglig årsag«, siger Søren E. Stidsen og forklarer, at styrelsen, når de får en klage, altid beder regionen om at svare på, hvorvidt de mener, at der har været en faglig årsag til overskridelsen.
Sager om retten til hurtig udredning er ikke det, der fylder mest i Styrelsen for Patientklagers arbejder. 80 ud af de cirka 1.100 sager, man havde omkring patientrettigheder, handlede om udredningsretten.
»Men det afhænger selvsagt af, hvad man vælger at klage over. Der er jo ingen tvivl om, at der er mange, som vælger ikke at klage, selv om de går over fristen«, siger Søren E. Stidsen.
Find hele praksissammenfatningen på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside her
»Praksissammenfatning om retten til hurtig udredning« er bygget op omkring konkrete klagesager. Både dem, som har udløst kritik, og dem som ikke har. Her er eksempler på fire sager.
1. Beregning af udredningsfristen, når flere afdelinger eller sygehuse er involveret
Patienten var blevet henvist til Sygehus A. Sygehuset sendte henvisningen videre til et samarbejdssygehus. Efter undersøgelse på samarbejdssygehuset blev patienten henvist til yderligere udredning på Sygehus B. Patienten blev undersøgt på Sygehus B og blev efterfølgende henvist til videre udredning på Sygehus C. Henvisningen blev modtaget efter fristens udløb. Patientens datter klagede over, at hendes far ikke var blevet udredt hurtigt nok.
Der blev udtalt kritik, fordi fristen på 30 dage løb fra den dag, Sygehus A modtog patientens henvisning, og fristen ikke blev afbrudt, da samarbejdssygehusene, Sygehus B og Sygehus C, modtog patientens henvisninger til yderligere udredning. Det samme gælder, når en patient henvises videre til en anden afdeling på samme sygehus, som et andet eksempel fra praksissammenfatningen illustrerer.
2. Oplyst om, at valgt sygehus ikke kunne overholde fristen
Regionen tilbød patienten udredning inden for fristen på et af dets regionshospitaler. Patientens mor bad dog om, at patienten skulle henvises til et andet hospital efter reglerne om frit sygehusvalg. Patientens mor blev informeret om, at dette betød, at fristen på 30 dage ikke kunne overholdes. Det accepterede moderen. Patienten klagede over, at han ikke var blevet udredt inden for fristen.
Der blev ikke udtalt kritik, fordi patienten blev tilbudt udredning inden for fristen. Når regionen har oplyst om, at det sygehus, de vælger, ikke kan udrede inden for fristen, er de ikke forpligtet af udredningsretten.
3. Regionens forpligtelse ved brug af privat sygehussamarbejde
Patienten blev henvist til udredning for grå stær. Patienten blev af regionen henvist til en privat samarbejdsklinik for at blive udredt inden for 30 dage. Patienten fik her en tid til lægeundersøgelse 48 dage fra henvisningsdatoen. Regionen oplyste til sagen, at det offentlige sygehus ikke modtog information om, at samarbejdssygehuset ikke kunne overholde patientrettighederne.
Der blev udtalt kritik, fordi patienten af kapacitetsmæssige årsager ikke blev udredt inden for fristen på det private samarbejdssygehus. Regionen kan ikke blot henvise til, at det herefter er op til det private sygehus at overholde udredningsretten.
4. Tilbud om udredning som led i det udvidede frie sygehusvalg
Patienten var henvist til udredning for hoftesmerter, og hun fik en tid til de første undersøgelser senere end 30 dage fra henvisningen. Det fremgik af indkaldelsesbrevet, at hun havde mulighed for at modtage sin udredning på et privathospital (aftalesygehus) som led i det udvidede frie sygehusvalg, da regionen ikke kunne udrede hende inden for fristen på 30 dage. Patienten valgte ikke at blive omvisiteret til privathospitalet. Patienten klagede over, at hun ikke var blevet udredt hurtigt nok.
Der blev udtalt kritik, fordi patienten af kapacitetsmæssige årsager ikke blev udredt inden for fristen. Retten til udvidet frit sygehusvalg supplerer kun retten til hurtig udredning. Regionens forpligtelse består, selv om en patient er blevet oplyst om sin ret til at komme på et privatsygehus efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Forpligtelsen består, indtil patienten gør brug af sin ret.
