Ny sex-paragraf

»En læge må ikke indlede et seksuelt forhold til en patient, som aktuelt er i behandling hos lægen«.

Sådan lyder den ny paragraf 13 i Lægeforeningens etiske regler.

Baggrunden for paragraffen er debatten ved sidste års lægemøde, som resulterede i, at repræsentantskabet pålagde Hovedbestyrelsen at fremlægge et konkret forslag.

I oplægget til vedtægtsændringen står, at »Hovedbestyrelsen forventer ikke, at der vil blive indbragt mange sager for Nævnet [Lægeetisk Nævn, red.]. Hvis vi skal have en bestemmelse i de etiske regler, skal formålet først og fremmest være at skærpe lægers opmærksomhed på problemstillingen og få signaleret ud til omverdenen og patienterne, hvordan Lægeforeningen stiller sig til den. Bestemmelsens funktion skal først og fremmest være adfærdsregulerende.«

Samtidig gør oplægget klart, at området er meget svært at regulere. I papiret står:

»Det er klart, at emnet rejser mange spørgsmål af forskellig karakter. Man kunne fx spørge, hvor intens en relation skal være, for at den kan betegnes som et seksuelt forhold? Hvordan skal man kunne bevise, at et sådant forhold eksisterer eller har fundet sted? Vil der ikke blot blive tale om, at Lægeetisk Nævn kommer til at behandle sager uden at have mulighed for at vurdere, med hvilke motiver klagerne er indgivet? Vil sådanne motiver ofte blot være udtryk for jalousi eller ønske om at hævne sig på eller skade en læge?«

Mogens Hüttel, FAS, som dog ikke ville stemme imod forslaget, tog tråden op:

»Hvem ved sine fulde fem kan finde på at sige, at man er imod noget sådant? Vi skal tænke os godt om, inden vi forestiller os, at det er alt muligt vi kan regulere via vedtægterne. Nu får vi så denne tilsyneladende helt enkle sætning, som jeg frygter ville kunne bruges i en række mudrede sammenhænge. Jeg vil ikke stemme imod, men vil godt bede repræsentantskabet overveje, om det er den kloge måde at regulere læge-patient-forholdet på.«