Stregerne på det nye landkort over sundhedsvæsnet tyder med den nye specialeplan på mindre centralisering, viser første udkast til revisionen af specialeplanen. Vi skal fastholde specialiseringen, siger læge.
Behandlingen med biologiske lægemidler var tidligere en regionsfunktion og kunne derfor kun varetages få steder i hver region. Nu er det rykket til hovedfunktionsniveau, og derfor kan regionerne selv bestemme, hvor behandlingen skal foregå. Eksemplet illustrerer, hvordan flere behandlinger er rykket fra få afdelinger til flere afdelinger og tegner dermed også retningen i revisionen af specialeplan, som Sundhedsstyrelsen netop har lavet et udkast til, og som bliver sendt ud til regionerne den 13. september.
Ugeskrift for Læger har set udkastet, som lå på mødebordet, da det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning holdt møde den 16. august 2016, og Helene Probst, enhedschef for planlægning i Sundhedsstyrelsen, vurderer udkastet på denne måde:
»Det er svært entydigt at sige, hvilken vej den nye specialeplan går, men i gennemgangen af de 36 specialer har vi forsøgt at forenkle og præcisere funktionerne. Det har betydet, at vi har rykket nogle funktioner til hovedfunktionsniveau og dermed ud til flere afdelinger, selv om vi også har rykket funktioner den anden vej. Vi skal dække Danmarkskortet, så patienterne får den bedst mulige kvalitet, men også tage hensyn til, at patienterne får reel adgang. Det betyder også, at vi tager særlige hensyn til nærhed, eksempelvis i behandlingen af tuberkulose, hvor patienterne har svært ved at rejse langt«, siger Helene Probst.
Den oprindelige – og første specialeplan – fra 2010 lavede for første gang en systematisk fordeling af, hvor og hvem der måtte varetage specialiserede behandlinger i Danmark. Siden 2014 har styrelsen arbejdet på at revidere den oprindelige specialeplan for at sikre, at den følger med udviklingen i sygehusvæsenet. Og det er altså den reviderede specialeplan, der nu er på vej.
Specialeplanen lægger op til, at nogle funktioner, som tidligere er foregået to-tre steder, fremover skal være i hver region. Og den udvikling er god for regionerne. Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner
Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner og med i det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, tegner den nye specialeplan op på denne måde:
»Specialeplanen lægger op til, at nogle funktioner, som tidligere er foregået to-tre steder, fremover skal være i hver region. Det gælder både en række kirurgiske og medicinske områder. Og den udvikling er god for regionerne, for man kan ikke udelukkende kigge på, hvad der fagligt giver mening. Vi er nødt til også at se på, hvad der giver mening lokalt og organisatorisk, så længe den faglige kvalitet er i orden«, siger Erik Jylling og fortsætter:
»Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem en sjælden diagnose og en svær behandling. Hvis vi kun skal kigge på volumen, ville flere behandlinger kun skulle ligge et sted, men hvis indgrebet ikke er svært, kan det sagtens foregå i hver region«.
Retningen mod en smule mindre centralisering af de højtspecialiserede behandlinger er blot en del af en generel tendens i sundhedsvæsnet, siger Erik Jylling.
»De næste år vil man også se en yderligere decentralisering af behandlingen af eksempelvis de kroniske sygdomme, som vil forankres i almen praksis eller i kommunerne. Lægerne kommer så til at være mere udadvendte og fungere som en slags konsulenter, hvor lægerne ikke selv behandler patienterne, men underviser andre i at gøre det,” siger Erik Jylling.
Faktaboks
Per Kjærsgaard-Andersen, overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Sygehus Lillebælt og medlem af Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning vurderer, at den nye specialeplan trækker i begge retninger.
»Nogle specialer vil opleve mere centralisering, mens andre specialer vil opleve mere decentralisering, så på den måde er det en fintuning af den første specialeplan, som jeg tror, de fleste specialer vil være tilfredse med. Der vil formentlig være enkelte specialer, der mener, at det burde være anderledes baseret på personlige, fagpolitiske eller politiske interesser. Men i det farvand har Sundhedsstyrelsen manøvreret fint«, siger Per Kjærsgaard-Andersen.
Han mener dog, at den endelige revision af specialeplanen skal fastholde graden af specialisering.
»Jeg er selv ortopædkirurg, og inden for mit eget speciale har den første specialeplan gjort, at vi i højere grad er blevet mere eksperter i det, vi laver. Det skaber faglig tilfredshed hos de fleste læger og giver samtidig tilfredse patienter. Og det, tror jeg, er gældende for de fleste specialer. Danmark er stadig så lille, at langt de fleste patienter gerne vil bevæge sig hen til sygehuset for at få en specialiseret behandling. Den internationale udvikling går også mod færre generalister og flere specialister, og det er efter min mening overvejende godt, hvis man måler på større overlevelse og patienttilfredshed«, siger Per Kjærsgaard-Andersen.
