Skip to main content

Ny test skal hjælpe mænd ud af »PSA-karrusellen«

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

11. maj 2012
4 min.

I disse dage møder seks mænd mistænkt for prostatakræft op på Urologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Skejby. De skal have svar på en ny prostatacancertest.

De har alle forhøjede PSA-værdier, men biopsierne er uden fund af tumor.

Hvordan skal lægen forholde sig?

I Aarhus har urologerne måske svaret. Et nyt fireårigt forskningsprojekt i samarbejde med Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) skal i de kommende år afprøve en ny test til belysning af mændenes samlede individuelle livstidsrisiko for at udvikle prostatakræft.

PSA betyder prostataspecifikt antigen, som er et enzym, som alle mænd producerer, men som ved forhøjet blodprøveværdi kan være tegn på prostatakræft.

»PSA-testen kan som screeningsværktøj ikke stå alene. Den skaber ofte mere forvirring hos læger og patienter, end den gavner. I Sverige bruges PSA-testen hyppigere end herhjemme (Se forgående side, red.). Der bliver af samme grund fundet langt flere cancere hos dem, mens den justerede dødelighed broderlandene imellem er meget ens«, siger professor Michael Borre på Aarhus Universitetshospital, Skejby, formand for Dansk Prostatacancer Gruppe.

Den nye test skal en gang for alle afklare, om let forhøjede PSA-værdier dækker over prostatacancer eller ej.

»Vi ved, at man ikke med garanti kan erklære mænd kræftfri på baggrund af en tumornegativ ,stikprøve` - og slet ikke på sigt. Målet med den nye test er hos disse mænd at kunne sige, at de stort set ingen risiko har for på sigt at udvikle sygdommen. Dermed undgår vi, at en række af disse mænd bliver fanget i PSA-karrusellen og den medfølgende risiko for over årene at skulle gennemgå utallige prostatabiopsier«, siger Michael Borre.

I 37 medfødte DNA-basepar kan forandringer, som formodes at øge risikoen for prostatacancer, måles i blodet.

Den nye test måler de genetiske forandringer, som indgår sammen med familieanamnesen i en risikoalgoritme. Resultatet giver lægen mulighed for at overlevere budskabet om, hvorvidt manden er i høj eller lav risiko for i fremtiden at udvikle prostatacancer.

Tumorjagten vil intensiveres hos patienter med en høj risiko for at have eller udvikle cancer.

»Testen kan desværre ikke i sin eksisterende form tage højde for en evt. cancers aggressivitet. Men ved at kombinere med en familiær anamnese håber vi alligevel at få et praj herom«, siger Michael Borre.

Det er ikke aarhusforskerne, der alene har opfundet testen, men den skal valideres i MOLPROS-projekt på ca. 500 mænd.

Hos Kræftens Bekæmpelse ser man positivt på forsøget:

»Vi håber meget, at denne test vil kunne skille fårene fra bukkene«, siger forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Hans Storm.

Mange biopsier kan være farligt

En af de helt store gevinster ved testen er også, at mænd med forhøjede PSA-værdier og negative biopsitest ikke løbende skal have foretaget en endeløs række af biopsier af frygt for, at canceren har manifesteret sig.

»Mange af disse mænd med forhøjede PSA-værdier og negative biopsitest ender med at skulle gennemgå gentagne biopsiseancer. Vi oplever flere og flere, der udvikler blodforgiftning pga. de mange procedurer« siger Michael Borre.

Professor Flemming Bro, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, leder et parallelt studie, hvor patienter allerede hos den praktiserende læge vil kunne tilbydes den nye risikotest.

Prostataspecifikt antigen

PSA er et proteolytisk enzym, der især produceres af blærehalskirtlen. PSA kan måles ved at tage en almindelig blodprøve, og det anvendes i undersøgelsen for prostatakræft, da der ofte vil være en abnormt forhøjet koncentration af PSA i blodet pga. sygdommen. PSA er ikke specifikt for prostatakræft, da det også produceres af den raske blærehalskirtel. Derfor kan der godt ses en forhøjet koncentration af PSA i blodet uden tilstedeværelsen af prostatakræft.

Problemer med at undersøge forhøjet PSA-koncentration ved screening

  • Mange mænd har et forhøjet PSA-tal, selvom de ikke har prostatakræft.

  • Mange mænd får derfor taget en vævsprøve, selvom de ikke har prostatakræft.

  • Nogle af de mænd, der ikke har et forhøjet PSA-tal, har prostatakræft.

  • Mange af de mænd, som får konstateret sygdommen tidligt, bliver ikke syge af prostatakræft, men når at dø af andre årsager.

  • Hos nogle udvikler sygdommen sig langsomt.

  • Mænd, der får stillet diagnosen tidligt, har en risiko for at blive overbehandlet og kan døje med mange bivirkninger.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse