En nyopdaget type antibiotika, fremstillet med en ny teknik, kan sætte fart i opdagelsen af nye antibiotika. Det kan revolutionere kampen mod resistens, mener forskerne bag opdagelsen.
Forskere har opdaget et helt nyt antibiotikum, som dræber sygdomsbakterier uden at udvikle resistens. Det skriver det videnskabelige tidsskrift Nature, som oplyser, at stoffet findes i almindelig jord.
Bakterier, der udvikler resistens over for antibiotika, er en af de størstre udfordringer, medicinen står over for. Antibiotikaresistens breder sig hurtigere, end nye stoffer finder vej til klinikken.
Ifølge Nature har forskere ved bl.a. Novobiotic Pharmaceuticals i Cambridge, Massachusetts, fundet et stof, som kan vise sig at være et antibiotikum af en helt ny type. Stoffet, som kaldes teixobactin, blev opdaget ved at dyrke flere tusinde forskellige jordbakterier in situ med forskellige vækstfaktorer.
Teixobactin slår en bred vifte af antibiotikaresistente bakterier ihjel, heriblandt MRSA og en række andre bakterier, som er årsag til livstruende infektioner og sygdomme. Hvor andre typer antibiotika angriber bakteriernes proteiner, ødelægger teixobactin lipiderne i bakteriernes cellevægge og blokerer derved deres evne til at udvikle resistens.
I forsøg med mus har stoffet meget hurtigt kureret infektioner med Stafylococcus aureus og Mycobacterium tuberculosis, og ingen af de to bakterier muterede til varianter, som er resistente over for teixobactin. Stoffet har desuden vist sig virksomt mod enterokokker, som kan inficere hjertet, prostata, urinvejene og bughulen.
Ifølge forskerne skyldes det, at stoffet angriber lipiderne i bakteriernes cellevægge i stedet for – som andre antibiotika - at angribe bakteriernes proteiner.
Teixobactin har vist sig effektivt mod infektioner i mus med S. aureus, Streptococcus pneumoniae og M. tuberculosis, og ingen af de to bakterier muterede til varianter, som er resistente over for Teixobactin.
Ifølge forskerne skyldes det, at stoffet angriber lipider (fedtmolekyler) i cellevæggen hos grampositive bakterier i stedet for – som andre antibiotika - at angribe bakteriernes proteiner.
Stafylokokker, enterokokker, streptokokker og M. tuberculosis er grampositive. Teixobactin er derimod ikke virksomt mod gram-negative bakterier, der som f.eks. E-coli og Klebsiella har mindre gennemtrængelige cellevægge
Antibiotika udvindes normalt af bakterier eller svampe, der producerer stoffer, som er dødbringende for andre mikroorganismer, men ikke angriber inficerede mennesker eller dyr. Muligheden for at finde nye antibiotika har dog været hæmmet af, at 99 procent af de mikroorganoismer, som potentielt kan producere antibiotiske stoffer, ikke kan dyrkes i laboratoriet.
Forskergruppen har ifølge avisen The Guardian udviklet et vækstmedium – de kalder den en ”iChip” – som kan dyrke f.eks. jordbakterier i deres naturlige miljø. Bakterierne anbringes mellem to gennemtrængelige lag i chippen, som stikkes i jorden, hvor mikroorganismerne udvikler kolonier.
Forsøgene blev gjort med tusinder af forskellige bakterier. Efter to uger i jorden var kolonierne vokset tilstrækkeligt til, at forskerne kunne anvende dem til forsøg. Det skerte ved at smøre sygdomsbakterier oven på chippen. Mikroorganismer, som producerer naturligt antibiotika, røbede sig derefter ved at slå sygdomsbakterierne oven på chippen ihjel.
Og i Nature kan forskerne bringe den revolutionerende oplysning, at ingen af de sygdomsbakterier, man behandlede med teixobactin, viste tegn på at udvikle resistens – netop fordi stoffet virker ved at angribe byggematerialet til bakteriernes cellevægge.
”Det er en akilleshæl... Det vil kræve så megen energi af cellen at modificere det, at jeg anser det for usandsynligt, at resistens kan udvuiklle sig på denne måde”, siger en af forskerne til The Guardian.
Ifølge lederen af forskerholdet, Kim Lewis, skal der formentlig flere års arbejde til, før stoffet kan markedsføres. Lewis forventer, at de første kliniske afprøvninger kan indledes om et par år. Men derefter forestår der yderligere års udviklingsarbejde.
