Ny udfordring for uddannelsen af yngre læger

Det tværfaglige team af erfarne speciallæger er en af grundstenene i de diagnostiske pakker. Yngre læger har ingen naturlig plads i de hurtige og strømlinede udredningsforløb. Pakkerne kan derfor give problemer for uddannelsen.

»Forudsætningen for, at pakkekonceptet fungerer, er, at beslutningerne træffes af en forholdsvis snæver kreds af specialister. Hvis det var yngre læger, der mødte op til de tværfaglige konferencer i stedet for overlægerne, kunne det ikke lade sig gøre,« siger cheflæge Johannes Gaub, Vejle Sygehus. Han mener derfor, at de diagnostiske pakker potentielt kan være et problem for uddannelsen.

»Læger under oplæring kan ikke deltage i pakkeforløbene med behandlingsansvar, og ved mange af de tværfaglige konferencer er de slet ikke til stede. Det er et problem, som man er nødt til at finde en løsning på, fordi pakkeforløbene vil brede sig de kommende år,« siger Johannes Gaub.

Formanden for Dansk Brystkræft Gruppe, DBCG, overlæge Peer Christiansen, Århus Sygehus, er også tilhænger af de strømlinede patientforløb, men det er et problem, at alle vurderinger skal foretages af meget kyndige personer.

»Traditionelt har det været sådan, at patienten blev henvist til et ambulatorium og mødte en yngre læge, som satte diverse undersøgelser i værk. Ved næste besøg i ambulatoriet mødte patienten måske en lidt mere kompetent person, som samlede op og eventuelt sendte patienter til yderligere undersøgelser. Sådan kunne det godt køre 2-3 gange frem og tilbage. Men den slags er der ikke plads til i pakkerne. Der skal det være en meget kompetent læge fra starten,« siger Peer Christiansen.

Uddannelse skal tænkes ind

»Man er nødt til at tænke uddannelse ind, ellers bliver systemet for sårbart og risikerer at kuldsejle. Hvis der kun er nogle få, der kan sidde i funktionen, så opdager man måske en dag, at hov, der er ingen til at tage over,« siger Peer Christiansen. Brystkræftudredningen på Århus Sygehus tilstræbes at foregå som sammedagsdiagnostik, hvor patienten kommer ind om morgenen og bliver færdigundersøgt samme dag. Det er også yngre læger, der skriver journal og gør fodarbejdet, men patienten går ikke hjem, før der har været en specialist indover.

»Det er god læring, hvis den yngre læge ser patienten først og foretager en vurdering, og en speciallæge derefter gennemgår patienten sammen med den yngre læge. Men det er ressourcekrævende, fordi der skal sættes to personer af,« siger Peer Christiansen.

Ledende overlæge ved Organkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus, Claus Bisgaard, står for den såkaldte rectumpakke, der udreder patienter med endetarmskræft. Her mødes det tværfaglige team af speciallæger hver torsdag.

»Beslutningerne træffes på højt niveau af en lille gruppe speciallæger, fordi det er komplekse problemstillinger, der skal tages stilling til. Men der kan være meget læring i det for yngre læger alligevel. Der udspiller sig nogle diskussioner, og det er jo heller ikke forbudt at stille spørgsmål. Og sommetider kommer der også indspark fra de yngre læger, som kan være øjenåbner for os andre,« siger Claus Bisgaard.

Røntgenafdelingen, der har en central position i de diagnostiske kræftpakker på Vejle Sygehus, ser det nye system som en stor fordel snarere end en ulempe for uddannelsen.

Stejl indlæringskurve

»Vi ved for eksempel, at om mandagen kommer der 15-18 patienter til CT-skanning af lungerne på mistanke om lungekræft. I løbet af ti mandage har man måske ikke set alle variationer af sygdommen, men man har i hvert fald set de 80-90 procent hyppigste flere gange. Det betyder, at indlæringskurven bliver meget stejl,« siger afdelingslæge Tina Ormstrup, der har funktion som uddannelsesansvarlig overlæge.

Arbejdsgangen på røntgenafdelingen betyder, at yngre læger sagtens kan sættes til at beskrive billederne fra starten.

»Vi har kontrasignering på al CT og MR. Derfor gør det ikke noget, hvis de yngre læger tager fejl. Der kommer en specialist bagefter og kigger på billederne. Det betyder også, at de yngre læger umiddelbart får feedback på deres vurdering. Desuden har vi talegenkendelse. Og derfor er der heller ikke nogen sekretærer, der skal have ulejlighed med at rette i beskrivelsen,« siger Tina Ormstrup.