Nye ejerformer giver læger flere muligheder

Det er ikke længere forbeholdt læger at eje og drive en lægeklinik. I forhandlingsaftalen mellem Danske Regioner og de praktiserende lægers organisation PLO blev parterne som noget nyt enige om, at en region på visse vilkår kan oprette og drive en klinik i et område, hvor borgerne ellers vil komme til at stå uden egen læge.

En anden nyskabelse er muligheden for at ansætte læger i praksis uden tidsbegrænsning. Ifølge aftalen kan en praksis ansøge samarbejdsudvalget om tilladelse til at ansætte en speciallæge i almen medicin i stedet for at lede efter en kompagnon. Det samme kan ske i en delepraksis - og medmindre »væsentlige hensyn taler imod« skal samarbejdsudvalget give tilladelsen.

Den eneste begrænsning er, at der ikke må være flere ansatte læger, end der er ejere i en praksis.

»Direktører og bundsvin«

Professor Peter Vedsted, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, er ikke udelt begejstret for, at der nu lukkes op for tidsubegrænsede lægeansættelser i almen praksis. Hans bekymring gælder udsigten til A- og B-læger eller partnere og fuldmægtige, som det kendes fra advokatbranchen:

»Nogle er rigtige partnere - 'direktører`, som tjener pengene, mens 'bundsvinene` får lov at køre de dårlige sager i byretten med misbrugerne og de småkriminelle«, siger han.

»Der er klart fordele - herunder rekrutteringsfordele. Men man skal sikre sig, at der ikke opstår en gruppe partnere, som tjener store penge, og kulier, der ikke får lov at komme ind som partnere«.

- Hvordan undgår man det?

»Jeg ved det ikke. Men jeg kender os så godt, at jeg véd, at i hvert fald nogle af os vil tænke: Yes! Nu skal jeg rigtig til at tjene penge! Jeg ville være rigtig ked af, hvis vi får skabt en sektor, hvor det primært bliver en forretning at være partner i en praksis«.

Men Peter Vedsted ser også klare fordele, f.eks. for lægen i et yderområde, som har svært ved at finde en køber til sin praksis, og heller ikke vil gå på pension endnu:

»Han kan ansætte en læge i mellemtiden, som ikke har noget imod at tage et par år til Samsø, få en masse erfaring og gode penge i baglommen til at købe egen praksis på fastlandet«.

PLO's formand Henrik Dibbern deler ikke Peter Vedsteds frygt for et lægeproletariat - og han afviser helt sammenligningen med advokatbranchen. »Alene det, at der ikke må være flere ansatte end ejere i en praksis, vil hindre forhold som dem, der kendes i advokatbranchen«, siger han.

»Desuden halter sammenligningen med de dårlige klienter derved, at vi jo ikke har A- og B-patienter. 98 procent af befolkningen er almindelige gruppe 1-patienter. Så dér er ingen fløde at skumme«.

Henrik Dibbern mener ikke, at ansatte læger vil acceptere at gå som kulier; der er efterspørgsel nok til, at de kan kræve ordentlige vilkår - og ellers finde anden ansættelse eller købe egen praksis, hvis de ikke må købe sig ind der, hvor de er ansat.

»Jeg tror, at mange gerne vil afprøve almen praksis ved ansættelser i en periode, se, hvordan det egentlig er at være praktiserende læge og lære forretningsgangene«, siger Henrik Dibbern. »Men på langt sigt tænker langt de fleste i ejerskab«.

Regionale lægehuse

Praksisforskeren er til gengæld ikke pessimist over, at regionerne nu får mulighed for at etablere lægeklinikker. »Et godt og nødvendigt redskab for regioner, som skal drive et effektivt sundhedsvæsen«, lyder Peter Vedsteds vurdering.

»Jeg har da været noget bekymret over den megen fokuseren på store lægehuse, som der ikke er demografisk dækning for. Vi kan ikke alle sammen sidde i områder, hvor der er 8.000 patienter til hver praksis. Der er områder, hvor der kun er 1.200. Og der skal kun sidde én læge, for ellers tilgodeser vi ikke det krav, vi må stille til en frontlinjefunktion i et sundhedsvæsen: At der er en befolkningsnær adgang til en læge«, siger Peter Vedsted.

Regionsrådsformand i Nordjylland, Ulla Astman (S), har ingen aktuelle planer om at oprette regionale lægeklinikker. Men hun er godt tilfreds med at have muligheden.

»Vores praktiserende læger har en høj gennemsnitsalder, og de kan ikke blive ved med at tage fra, når nogen lukker uden at kunne afhænde deres praksis. På et tidspunkt kommer vi til at gøre brug af det«.

- Hvor?

»Det kan blive i hele regionen. Vi har jo set problematikken med spøgelsespatienter opstå selv i Aalborg, så det kan lige så godt blive der som i f.eks. Thistedområdet. Der er ikke behov nogen steder lige for øjeblikket. Men det kan jo ske hurtigt, at en praktiserende læge afleverer sine patienter, og så er det pludselig relevant førend vi aner. Derfor er jeg glad for, at vi har fået muligheden«.

- Tænker du på permanente klinikker, eller bliver der snarere tale om brandslukning?

»Det er op til de læger, vi ansætter, om det bliver en fast klinik - regionerne skal nemlig, ifølge den nye overenskomst, efter to år tilbyde lægerne at overtage klinikken. På den måde håber vi også på, at muligheden kan blive et supplement til de mange rekrutteringstiltag, som vi hele tiden arbejder med. Så i starten bliver der nok mest tale om midlertidige klinikker. Men jeg vil ikke udelukke, at det enkelte steder kan blive relevant med faste klinikker«.

Nu kan regionerne jo prøve

Ulla Astman glæder sig til at kunne etablere lægeklinik »uden at komme i karambolage med PLO«.

»Nu har vi muligheden, uden at det behøver give støj på linjen«, siger Ulla Astman. »Men vi vil primært gå efter at få nogle forhandlingsløsninger, og at vi får etableret faste lægebemandinger ved at rekruttere til de ydernumre, der er«.

Henrik Dibbern er også glad for aftalen om regionsklinikker - dog af andre grunde end Ulla Astman: Hvor regionerne hævder, at lokale løsninger strander på urimelige økonomiske krav fra lægerne, mener han, at en aftale med de lokale læger altid vil være bedst og billigst. »Men selvfølgelig skal der ekstra penge til, så man f.eks. kan ansætte personale til at hjælpe med de ekstra patienter«, siger han.

»Min påstand vil være, at et tilbud fra de lokale praktiserende læger altid vil vise sig at være billigere end omkostningen ved at etablere en regionsklinik«, siger Henrik Dibbern.

»Nu kan regionerne afprøve det ved at etablere og udstyre egne klinikker, tilbyde vilkår, der kan tiltrække læger og selv klare driften«.

»Vi vil helst være selvstændige«

Formanden for Yngre Almenmedicinere, Rikke Pilegaard Hansen, er sikker på, at muligheden for at blive ansat - og ikke selv investere i en praksis - ikke vil føre til et boom i tilgangen til specialet.

»Der skal nok være nogle, der kan have lyst til at være ansat i nogle år, for lige at komme ovenpå efter speciallægeuddannelsen. Men langt de fleste, som vælger almen praksis, gør det, fordi de gerne vil ud og have egen klinik og selv sætte præg på deres arbejde«, siger hun.

- Kommer muligheden for regionale lægeklinikker til at fungere efter hensigten - at få læger hen, hvor de savnes?

»Jeg tror ikke, at det vil vælte frem med regionale lægehuse og ansatte læger. Men det vil være glædeligt, hvis det kan få nogle læger til at drage f.eks. til Vest- eller Nordjylland. Jeg tror ikke, det kunne flytte mig - mest på grund af familiehensyn«.