Nye journalføringsregler gør det muligt for læger at undlade at skrive deres navn i journaler

Den 56-årige mand, der i februar blev idømt forvaring for drabet på læge Charlotte Asperud, har besluttet at anke straffen til Østre Landsret.

Under retssagen i Retten i Helsingør kom det frem, at der var uenighed mellem de psykiatriske eksperter i vurderingen af mandens farlighed og dermed forvaringsstraffen. Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, der havde udarbejdet mentalerklæringen af manden, anbefalede en tidsbestemt straf, mens Retslægerådet, der er den højeste myndighed på området, anbefalede forvaring.

Den dømte var Charlotte Asperuds tidligere patient. Hun behandlede ham i Akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital i Hillerød i 2014, og han følte sig så krænket over, at hun dengang fandt det nødvendigt at tvangsindlægge ham, at han fem år senere opsøgte hende midt om natten på hendes bopæl og dræbte hende med 19-20 slag mod hovedet.

Sagen har vakt voldsom uro i lægekredse, især da det i 2019 kom frem, at manden havde understreget flere lægers navne – heriblandt Charlotte Asperuds – i en udskrift af sin patientjournal fra 2014.

Udeladelse af navn i journaler

Flere læger har i forbindelse med sagen udtrykt ønske om at kunne undlade at oplyse deres fulde navn på navneskilte, i journaler og logger.

I den nye journalføringsbekendtgørelse, der træder i kraft i juli 2021, vil det være muligt at identificere sig i journalen med »anden entydig identifikation end navn«. Denne mulighed er generel og er ikke begrænset af særlige specialer, afdelinger eller konkrete situationer med truende patienter.

Anæstesiolog Iben Sorgenfrei arbejdede sammen med Charlotte Asperud på Nordsjællands Hospital, og hun har engageret sig i debatten om den utryghed, mange læger har følt som følge af sagen. Hun er glad for, at det nu bliver muligt at udelade navn, men hun er ikke sikker på, at hun selv vil undlade at skrive sit navn i journalen.

»Jeg synes, det er et stort fremskridt for dem, der ønsker det. Jeg ved ikke, om jeg selv vil benytte mig af muligheden, for jeg har i forvejen hemmelig adresse og telefonnummer«, siger Iben Sorgenfrei.

Hun understreger, at udeladelse af navn i journalen kun giver mening, hvis anonymiteten kommer til at gælde i alle de oplysninger, som en patient kan sidde og klikke sig frem til om de læger, der har været involveret i en behandling. I dag er det for eksempel muligt for en patient at se i loggen, hvem der har tilgået journalen på et givet tidspunkt, lige som det fremgår af FMK, hvilken læge der har udstedt recepter.

»Hvis det ikke gælder hele vejen rundt, kan det næsten være lige meget. Anonymisering af lægen skal gælde i hele den arbejdsmæssige sammenhæng«, siger Iben Sorgenfrei.

Et borgerforslag, der har til hensigt at gøre det muligt at identificere sig med fornavn og tjenestenummer, har siden 18. februar samlet knap 25.000 af de 50.000 støtter, der er kravet for, at forslaget skal behandles af Folketinget.

Mandag vil Ugeskrift for Læger bringe et interview med Lægeforeningens formand Camilla Rathcke om sagen.

Læs mere på temaside om Asperudsagen.