Nye kanaler til information om lægemidler

MALMÖ:

Det er øget tidsmangel blandt lægerne og skrappere regler om lægemiddelkonsulenternes besøg og påvirkning af læger, der har ført til, at mange medicinalvirksomheder har taget en ny informationsstrategi i brug.

Mange amtsråd kræver, at hvert eneste besøg hos en enkelt praktiserende læge skal godkendes, og Läkarförbundet anbefaler, at information om nye lægemidler gives til grupper af læger i stedet for individuelt til den enkelte læge - med et svindende antal gaver, frokostinvitationer og forskellige former for frynsegoder fra medicinalvirksomhederne til følge.

Anders Dahlqvist, talsmand for Läkerförbundets läkemedelsråd, finder ændringen positiv, selvom han under-streger, at det også i fremtiden skal være muligt for lægerne at få professionel rådgivning om lægemidler, når der er behov for det.

»Der skal være mulighed for at have private møder med produktkyndige personer og produktspecialister, når det er nødvendigt. Men at køre rundt som lægemiddelkonsulent og besøge læger og uddele informationsmateriale, synes jeg bare er spild af tid«, siger han.

Det bedste er dog fællesmøder i praksis eller på et sygehus, hvor flere læger er samlet. »Det giver en bedre dialog; den tidligere praksis med frokostmøder og lignende baseret på overordnet information er jo næsten helt forsvundet«, tilføjer han.

Øget tilgængelighed

En måde at styrke, definere og gøre specifik søgning i strømmen af informationer lettere er at forbedre kommunika-tionskanalerne og udnytte det elektroniske udstyr bedre.

»Lægerne skal bruge internettet meget mere. De har svært ved at få tid til at samle information, ikke mindst på grund af det voksende dokumenta-tionshysteri, fordi alt skal underskrives. Især sygehuslægerne har svært ved at rive sig løs - de praktiserende læger har det noget nemmere. Når lægerne bruger internettet, kan de kontrollere informationssøgningen på en mere effektiv måde og selv vælge tid og sted«.

Medicinalvirksomhederne har været ude at sige, at de vil styrke informationen til politikere og andre beslutningstagere.

»Eftersom alle overordnede beslutninger om behandling allerede nu bliver taget fra politisk hold, er det kun en fordel, at viden om vores aktiviteter bliver spredt også i disse sammenhænge. Forhåbentlig kan øget information være med til at profilere lægemidler som noget nyttigt, der kan bruges til at behandle sygdomme i stedet for bare at se lægemidler som en udgift, hvilket en del politikere har tendens til at gøre«, mener Anders Dahlqvist.

Den vigtige etik

Også Läkemedelsverket, som har ansvaret for godkendelse og kontrollen med lægemidler, naturlægemidler og medicinaltekniske produkter, har bemærket en ændring i informationen fra medicinalindustrien.

»Det etiske regelsæt har bidt sig fast. Der er færre luksusinvitationer nu, og i stedet forsøger medicinalvirksomhederne at opbygge personlige relationer på en anden måde end før til læger, der har indflydelse og er i fokus«, udtaler Lennart Forslund, der er chef for den gruppe i Läkemedelsverket, der arbejder med medicinsk information, og fortsætter: »Den anden mærkbare ændring er, at medicinalvirksomhederne i højere grad henvender sig til patientforeningerne og sponsorerer dem og deres aktiviteter. Vi har ingen beføjelser til at kontrollere patientforeningerne på samme måde som medicinalvirksomhedernes markedsføring. Det, vi kan gøre, er at styrke informationen og udvikle kontakterne med disse foreninger, men som med alt andet er det et spørgsmål om ressourcer og prioriteringer. Det er svært at lave regler og at lovgive, tror jeg - frivilling information er bedre. Det er i orden, at medicinalvirksomhederne vil sponsorere foreninger, men i så fald skal det foregå uden at opstille vilkår, og uden at det på nogen måde er behæftet med krav om modydelser«, siger han.

Ansvaret flyttes

Richard Bergström, VD i LIF (Läkeme-delsindustriföreningen), mener, at industriens nye informationsstrategi skal ses som en følge af, at amtsrådene nu skal bære en øget del af udgifterne: »Sundhedsvæsenet i Sverige er blevet mere proportionalt at håndtere, efter at amtsrådene har fået større ansvar for udgifterne. Det er på en anden måde end tidligere gået op for amtsrådene, at de har et lægemiddelbudget. Derfor har mange af dem ansat lægemiddelchefer og lægemiddel-controllers, som de ikke tidligere har haft, og det har været stærkt medvirkende til at ændre kommunikationskanalerne«, siger han.

Ifølge Richard Bergström er der grund til at kritisere det faktum, at de mål, der udstikkes i amtsrådene for sygdomsbehandling i højere grad handler om mængde og kvantitet frem for kvalitet: »Det er uheldigt, og derfor er det vigtigt at blive ved med at rette kommunikationskanelerne mod lægerne for at råbe vagt i gevær om kvalitet i behandlingen«, mener han.

Bedre samarbejde

De egentlige beslutninger om anvendelsen af lægemidler, og i hvilken udstrækning de skal anvendes, er kun sjældent op den den enkelte læge. Nu skal beslutningerne tages af lægemiddelkomiteer, men der er også amtsråd, der har truffet afgørelse om, at der skal tages politiske beslutninger om bestemte behandlinger i landstingsfullmägtige.

På grund af de ændrede beslutningsprocessor og -instanser tager LIF og dets medlemmer nu en ny kommunikationsstrategi i brug.

»Lægerne er enormt vigtige for industrien, og derfor skal der stadig være specialiserede konsulenter ude i marken til at informere - de bliver stadig efterspurgt. Men når det handler om information til politikere og besluttende organer, stilles der nye krav til industrien om at øge sine kompetencer omkring, hvordan information skal udformes, så den når ud til beslutningstagerne«, fortæller Richard Bergström.

Det er helt sikkert et nyt konkurrenceparameter for medicinalvirksomhederne og mange lægemiddelkonsulenter, at de kommer til at agere i et andet miljø end praksis og sygehuse.

»Ændringen kan forbedre industriens image, så den fremstår som en seriøs aktør i sundhedsvæsenet og i forskningen, og opfattelsen af medicinalvirksomhederne som blot en underleverandør af piller kan forsvinde. De nye kommunikationsaktiviteter gør det muligt for medicinalvirksomhederne at styrke deres image og måske også få lukket de huller i troværdigheden, som de lider under hos politikere og beslutningstagere og skabe grundlag for at bedre samarbejde«, slutter han.