Opfølgning efter kræft, demensudredning, opsøgende indsats over for uvaccinerede børn, kronikerpakker og en større rolle i basal palliation.
Det er nogle af de nye opgaver, som indgår i de praktiserende lægers basisfunktion i den ny opgavebeskrivelse for almen praksis, som Sundhedsstyrelsen har sendt i høring frem til den 8. december.
Basisfunktionen beskriver de opgaver, som Sundhedsstyrelsen mener, at alle praktiserende læger skal kunne leve op til fra 1. januar 2027. Den har været ventet med spænding, fordi både PLO og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har advaret mod at pålægge almen praksis nye opgaver, før sektoren er udbygget med flere læger.
Selv om det nu viser sig, at der allerede er kommet en stribe nye opgaver (se boks), er Bolette Friderichsen ikke alvorligt bekymret.
»Der er kommet nye opgaver på, og de [Sundhedsstyrelsen] har endda brugt ordet »skal«, selv om vi har opfordret dem at anvende blødere formuleringer. Jeg tror ikke, at vi har kapacitet til at løfte alt dette«, siger Bolette Friderichsen.
Men … hun har en vigtig tilføjelse:
»Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at de nye opgaver ikke er forpligtende for os, før der er forhandlet en aftale hjem med PLO«.
Bolette Friderichsen hæfter sig ved, at der ikke er nye krav til tilgængelighed i basisfunktionen. Så kan hun godt leve med de nye krav, som først er juridisk bindende, når det er lykkedes PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) at lande en ny aftale – alternativt et lovindgreb, hvis det ikke lykkes.
»Der skal være en samlet vurdering og en ny struktur for honorering, og så må vi tage de nye opgaver, efterhånden som der bliver kapacitet til det«, siger Bolette Friderichsen.
PLO afbrød forhandlingerne med RLTN om en ny aftale i begyndelsen af november på grund af manglende investeringsvilje fra regionernes side. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har siden opfordret parterne til at genoptage forhandlingerne, hvilket begge har erklæret sig klar til.
»Det er problematisk, når de tegner et glansbillede af, at alt for få læger kan løfte alt for mange opgaver«Niels Ulrich Holm, næstformand for PLO
DSAM, PLO og Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) har sammen med andre aktører deltaget i en følgegruppe i Sundhedsstyrelsen i forbindelse med arbejdet med opgavebeskrivelsen. Og Bolette Friderichsen er overordnet yderst tilfreds med, at den almenmedicinske faglighed gennemsyrer udspillet – også de nye opgaver.
Opgavebeskrivelsen er ikke blevet et »kravkatalog«, som hun siger.
Der er bl.a. krav om, at der skal være faste speciallæger til stede i klinikkerne, der tages hånd om problemet med afviste henvisninger, ligesom almen praksis’ kerneværdier gennemsyrer indholdet.
»Den bærer præg af den almenmedicinske faglighed, og der er plads til lægefaglige skøn og centrale begreber som kontinuitet. Så det er vi rigtig glade for«.
I PLO, der skal forhandle en aftale hjem, vækker særligt tre af opgaverne bekymring. Opgaver, som der på nuværende tidspunkt hverken er kapacitet til at løse eller de nødvendige aftaler til at sikre fagligheden, lyder meldingen fra Niels Ulrich Holm, der er næstformand i PLO:
»Det drejer sig om kronikerpakker, demensudredning og opfølgning efter kræft. Vi er stærkt bekymrede over, at opgavebeskrivelsen beskriver de tre store opgaver som noget, man mener, er almindeligt forekommende i almen praksis fra 1. januar 2027. Sådan bliver det ikke, bare fordi Sundhedsstyrelsen skriver det«, siger han.
PLO havde rådet styrelsen til at skrive de nævnte opgaver ind som fremtidige opgaver i almen praksis, når der er kommet flere praktiserende læger og tilstrækkelig kapacitet i sektoren. Men det råd har de valgt ikke at følge, konstaterer Niels Ulrich Holm.
»Vi bliver selvfølgelig utrygge, når de alligevel vælger at skrive opgaverne ind allerede nu. Det er problematisk, når de tegner et glansbillede af, at alt for få læger kan løfte alt for mange opgaver«, siger han.
Hvis vi tager opfølgning efter kræft som eksempel, skriver Sundhedsstyrelsen, at de i løbet af 2026 vil komme med en bekendtgørelse om, hvordan Kræftplan V skal udmøntes i almen praksis, siger Niels Ulrich Holm.
»Så på nuværende tidspunkt foreligger der intet om, hvordan de forestiller sig, at vi skal kunne løse den opgave. Vi har f.eks. brug for at vide, hvilken evidens og dokumentation der ligger bag den kræftopfølgning, som hidtil er foregået på sygehusene, ligesom vi har behov for at vide, om vi vil få adgang til de samme undersøgelser og skanninger, når kontrollerne skal flyttes til almen praksis«, siger han.
»Vi er ude i noget, som ikke findes i dag, men som man forestiller sig skal være en beskrivelse af almen praksis med virkning fra 2027. Det hænger ikke sammen, og det skaber utryghed både for lægerne og for borgerne«.
Når det handler om kronikerpakker og demensudredning, er PLO bekymret for kombinationen af kort tidsfrist og manglende økonomi til at sikre de aftaler, der nødvendigvis skal indgås.
Niels Ulrich Holm siger:
»I dag er demensudredning f.eks. en specialistopgave. Det er meget svært at forestille sig, hvordan man i løbet af 14 måneder kan flytte hovedparten af den specialiserede demensudredning ud i almen praksis, samtidig med at man sikrer det faglige niveau. Vi har på nuværende tidspunkt ingen aftaler; vi har ikke nogen beskrivelse af de parakliniske undersøgelser, vi vil kunne trække på, og vi har ingen kurser, så vi vil kunne honorere de faglige krav og løfte opgaven på betryggende vis«.
Niels Ulrich Holm siger, at PLO i sit høringssvar vil advare mod den forhastede indfasning af de nye opgaver i en – i øvrigt – god opgavebeskrivelse med klar vægt på almenmedicinsk faglighed.
»Det er ærgerligt, for vi har hele tiden sagt til dem, at vi skal være flere praktiserende læger, før vi kan løfte alle de opgaver. Og vi er ærgerlige over, at Sundhedsstyrelsen stiller os i en umulig situation, hvor vi skal forsøge at lave en aftale om en opgave, som vi hverken har faglighed eller kapacitet til løfte med virkning fra 2027. I sidste ende bliver det patienterne, som kommer til at betale prisen for det hastværk!« siger Niels Ulrich Holm.
Vi slap for en bageopskrift – og det er godt.
Sådan lyder reaktionen fra Malene Lindholmer Nepper, der er formand for FYAM.
»Det er vigtigt for os, at opgavebeskrivelsen nu formår at beskrive fagets kerneværdier og de vigtige almenmedicinske funktioner. Den bærer præg af vores personcentrerede tilgang, vægtningen af kontinuitet, at vi foretager faglige skøn på et ofte ufuldstændigt grundlag, og at vi prioriterer ud fra vores kendskab til patienterne«, nævner hun som eksempler.
Et andet positivt element for FYAM-formanden er, at opgavebeskrivelsen bygger på de kriterier for tutorlæger, som DSAM har udarbejdet.
»Jeg er rigtig glad for, at man ikke slækker på kvaliteten i vores speciallægeuddannelse – særligt fordi vi skal uddanne rigtig mange nye kolleger i de kommende år, samtidig med at vi har en række nye klinikformer med ansatte læger. Derfor er det ekstra vigtigt at holde fast i kriterierne om, at der bl.a. skal være en fast tutorlæge, og at vi skal kunne opnå kompetencer inden for ledelse og organisation af klinikken«, siger Malene Lindholmer Nepper.
Ud over bekymring for de nye opgaver i forhold til kapaciteten hejser hun advarselsflag over for enkelte punkter i den ny opgavebeskrivelse:
»Det fremgår, at den faglige ledelse af almen praksis skal udøves af en person med ,indsigt i det almenmedicinske speciale’. Vi har set, at regioner ansætter f.eks. anæstesilæger i den funktion, men vi mener, at funktionen bør varetages af en almenmediciner, der stadig har faste arbejdsdage i almen praksis«.
Dertil kommer, at det fremgår af opgavebeskrivelsen, at sygehusene skal levere faglig sparring og rådgivning af almen praksis.
»Det skurrer lidt i vores ører. Vi mener, at man skal kalde det ,en konference’, for det er det, der er tale om, når vi med afsæt i vores almenmedicinske faglighed og kendskab til patienten drøfter en patient med en organspecifik sygehuslæge«, siger Malene Lindholmer Nepper.
Fakta
