Nye veje i reumatologien

Specialet reumatologi har i de senere år været inde i en hastig faglig og organisatorisk udvikling, som har medført eller forventes at medføre betydelige fremskridt for patientbehandlingen.

På det billeddiagnostiske område anvendes MR-scanning i tiltagende omfang i den daglige klinik - specielt ved dia-gnostik af rygsygdomme, men også ved diagnostik af lidelser i større led. I forskningssammenhæng anvendes MR-scanning ved reumatoid artrit for at karakterisere og kvantificere ledforandringerne - specielt i den tidlige fase. I løbet af få år må man forvente, at ledforandringer, der er påvist ved MR-scanning, vil indgå i de diagnostiske kriterier og blive anvendt til monitorering og prognosticering af sygdomsforløb.

Flere reumatologiske afdelinger har anskaffet UL-apparatur og gennem en betydelig undervisningsaktivitet er der efterhånden en del reumatologer, som behersker denne teknik. Ud over anvendelse til diagnostik af bevægeapparatslidelser er teknikken velegnet til at vejlede ved injektioner. I forhold til MR-scanning giver UL-undersøgelse mulighed for en hurtig, billig og dynamisk billeddiagnostik.

Der pågår et fortsat forskningsarbejde med at finde egnede serum- og urinmarkører for brusk- og knoglebeskadigelse ved ledsygdomme - især kronisk leddegigt. Det drejer sig blandt andet om YKL-40, osteokalcin og splitprodukter fra collagenmetabolismen. Med en sådan markør håber man i et tidligt stadie at kunne udpege de patienter, som har en aggressiv, destruerende variant af en ledsygdom. Markørerne har endnu ikke en specificitet og sensitivitet, der gør dem egnede i den daglige klinik.

Introduktionen af de biologiske farmaka - TNF-alfa og IL-1-hæmmere - for et par år siden har medført en mindre revolution i behandlingen af kronisk leddegigt (Tabel 1 ). Omkring 70% af patienterne har god gavn af behandlingen, behandlingseffekten synes at være vedvarende, og bivirkningsprofilen er acceptabel. Der er ved behandlingen observeret en række opportunistiske infektioner, blandt andet tuberkulose, som betyder, at patienterne må monitoreres ekstra omhyggeligt. Infektionshyppigheden er indtil videre ikke sikkert højere end ved andre former for immunsupprimerende behandling. Der pågår løbende en registrering af de behandlede patienter i en database, der drives af Dansk Reumatologisk Selskab og Institut for Rationel Farmakoterapi. Behandlingen koster alene i medicinudgifter over 100.000 kr. om året, og den høje pris og den fortsatte usikkerhed om virkning og bivirkninger på lang sigt gør, at man fortsat må anbefale, at patienterne først forsøges behandlet med de traditionelle midler - primært methotrexat. De biologiske farmaka har også effekt ved behandlingen af mb. Becterew, psoriasis artrit, juvenil kronisk artrit, reaktiv artrit og andre inflammatoriske reumatiske sygdomme, og man må forvente, at indikationsområdet udvides i løbet af de nærmeste år. En række nye biologiske farmaka forventes markedsført inden for de nærmeste år. En MTV-rapport om behandling af reumatoid artrit udkommer i 2003.

Efter meddelelse om en mulig strukturmodificerende effekt af behandling med glucosamin - et aminomonosakkarid - ved knæartrose, er der stor interesse for dette og lignende produkter fra glycosaminglycangruppen såsom hyaluronsyre og kondroitinsulfat. Der pågår store kliniske undersøgelser med hyaluronsyre, disse forventes afsluttet inden for de nærmeste år. Der arbejdes endvidere med at belyse effekten af træning ved slidgigttilstande med henblik på at karakterisere den optimale type og mængde af træning.

Efter anbefaling fra MTV-rapporten fra 1999 pågår en betydelig indsats for at organisere en mere hensigtsmæssig og ensartet forebyggelse og behandling af rygsygdomme. Nøgleordene i denne sammenhæng er information, selvansvar og træning. Enkelte opgørelser tyder på, at indsatsen allerede har haft en vis effekt.

På det organisatoriske område har Dansk Reumatologisk Selskab udarbejdet en rapport om specialets opgaver, fremtidige organisering og struktur og krav til uddannelse og funktionsvilkår i relation til den nye specialestruktur og de funktionsbærende enheder.

Reprints not available. Correspondence to: Gorm M. Thamsborg , Fysiurgisk og Reumatologisk Afdeling U, Amtssygehuset i Glostrup, DK-2600 Glostrup.