Nyheder

Længere mellem blindtarmsbetændelserneDer er sket et markant fald i forekomsten af blindtarmsbetændelser blandt børn og unge. Samtidig er der i dag større risiko for et kompliceret forløb end et ukompliceret forløb.

Blindtarmsbetændelse - så velkendt en sygdom, så relativt banal og så hyppigt forekommende, at den normalt ikke tiltrækker sig den store opmærksomhed. Men under års ubemærkethed har den udviklet sig bemærkelsesværdigt.

Den gode nyhed er, at langt færre danske børn og unge end tidligere får akut blindtarmsbetændelse. I perioden 1996-2004 faldt forekomsten med 27 procent. Faldet svarer til 600 sparede indlæggelsesforløb med operation, og det giver, beregnet ud fra DRG-taksterne, en sparet udgift på 13-14 mio. kr.

Den lidt mindre gode nyhed er, at nok er forekomsten af komplicerede tilfælde med perforeret blindtarm også faldet, men ikke i samme grad. Den er kun faldet ca. ti procent, og det betyder, at komplicerede tilfælde optager operationsstuerne mere end de ukomplicerede. Tidligere var det omvendt.

Den overraskende udvikling afsløres i en undersøgelse, som læger på Børneafdelingen på Hvidovre Hospital har stået bag. Den er baseret på de 0-19-årige, der i perioden 1996-2004 blev registreret i relation til blindtarmsbetændelse. Det var i alt 28.274 børn og unge.

En naturlig udvikling?

Også i en lille lokal undersøgelse på Hvidovres Børneafdeling har man set tendensen til, at forholdet mellem komplicerede og ukomplicerede tilfælde har ændret sig.

»Over 50 procent af de børn og unge, vi får indlagt med blindtarmsbetændelse, har en perforeret blindtarm,« siger overlæge, dr.med. Anders Pærregaard, Børneafdelingen, Hvidovre Hospital.

Årsagen eller årsagerne til udviklingen er ikke kendt, men Anders Pærregaard har nogle bud.

»Tidligere greb kirurgerne mistanken om akut blindtarmsbetændelse an med mottoet: if in doubt, take it out - for ikke at risikere en perforeret blindtarm. I dag er man måske lidt mere tilbageholdende. Nylige studier tyder på, at betændelsestilstanden kan gå i sig selv igen, men hvis kirurgerne venter, tager de samtidig en risiko på patientens vegne,« siger han.

Anders Pærregaard tror dog mere, at udviklingen er sket naturligt og skal ses i sammenhæng med, at vi har ændret kostvaner og forhold til hygiejne i vores omgivelser.

»Der er sket en markant ændring af vores tarmbakterier. I dag går vi rundt med en helt anden bakterieflora end for 30 år siden. Det menes at have påvirket udviklingen af allergi og Crohns sygdom, så hvorfor ikke også blindtarmsbetændelse?«, siger han.

»Undersøgelser peger på, at akut blindtarmsbetændelse kan repræsentere forskellige sygdomsforløb, og de har måske gennemgået hver deres udvikling under de naturligt ændrede betingelser. Det er muligt, at et forløb har udviklet sig til, at betændelsen kan gå i sig selv og derved aldrig blive registreret som blindtarmsbetændelse. Og et andet kan have udviklet sig til, at der går hurtigere hul på blindtarmen end tidligere«.

Kræver erfaring

I USA og England er det almindeligt at tage en CT-skanner til hjælp, når diagnosen skal stilles.

»Det har vi slet ikke kapacitet til. Det vil også kun udskyde beslutningen, medføre flere undersøgelser og ventetid for patienterne. Men kirurgerne skal være opmærksomme på, at der er mere end 50 procent risiko for en kompliceret blindtarmsbetændelse. Det stiller større krav til kirurgerne, og jeg vil anbefale, at man ved mistanke om blindtarmsbetændelse ikke overlader det til den yngste reservelæge at stille diagnosen. Det kræver en erfaren læge.«

Undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på samtlige 28.274 børn og unge i alderen 0-19 år, der i perioden 1996-2004 blev registreret i Landspatientregistret med diagnosen akut blindtarmsbetændelse, kompliceret blindtarmsbetændelse og/eller blev registreret for at have fået fjernet blindtarmen.

Forekomsten af ukompliceret blindtarmsbetændelse hos børn og unge faldt med 22,7 procent for drengenes vedkommende og med 31,4 procent for pigernes.

Forekomsten af kompliceret blindtarmsbetændelse faldt med 10,1 procent for begge køn.

Undersøgelsen blev publiceret i European Journal of Pediatric Surgery vol. 19, 2009.

Bag undersøgelsen står reservelæge Stine Brøndum Andersen og overlæge, dr.med. Anders Pærregaard, Børneafdelingen, Hvidovre Hospital. Og statistiker Klaus Larsen, Den Kliniske Forskningsenhed, Hvidovre Hospital.

Lise Penter Madsen penter@mail.dk

Region Midtjylland bøjer sig ikke
Region Midtjylland har ikke umiddelbart planer om at bøje sig for Erik Juhl-udvalget og skære planerne for Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby yderligere ned.

I sidste uge afviste regeringens ekspertudvalg med Erik Juhl i spidsen at frigive de 6,35 mia. kr., som efter udvalgets mening bør være den økonomiske ramme for byggeriet. Regionens oprindelige plan havde et prisskilt på 13,3 mia. kr., men allerede sidste år måtte regionen skære dybt i projektet: 38.000 af de projekterede 270.000 kvadratmeter blev droppet, og prisen reduceret til 8,96 mia. Men det er fortsat alt for meget, mener regeringens ekspertudvalg, som står fast på, at regningen ikke må overstige 6,35 mia. kr.

Regionsformand Bent Hansen har sagt til Jyllands-Posten, at »medmindre vi får pengene omkring den 1. juni, bliver vi nødt til at standse kranerne«. Bent Hansen oplyste, at der er påbegyndt byggeri for en halv mia. kr., men at regionen ikke selv har pengene til at fortsætte.

Ekspertudvalget forlanger at se en plan, der holder sig inden for rammerne. I stedet er regionens embedsmænd nu gået i gang med at lave en beskrivelse af konsekvenserne af at holde byggeriet inden for den ramme, ekspertudvalget har fastlagt.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

FAM-enheder skal have inspektorbesøg
De nye akutmodtageenheder, som i disse år skyder op på landets sygehuse, skal ikke gå ram forbi, når Sundhedsstyrelsen sender sit inspektorkorps ud for at inspicere uddannelsessteder.

Inspektorerne har netop holdt årsmøde, og her var der bred enighed om, at FAME (Fælles Akut Modtage Enhed) udgør en særlig stor udfordring, hvis flere årgange af KBU´ere (yngre læger i klinisk basisuddannelse) ikke skal »tabes på gulvet«. Problemet er, at de mange akutafsnit er organiseret vidt forskelligt. Derfor kan der i nogle tilfælde herske tvivl om, hvem der har ansvaret for de uddannelsessøgende lægers uddannelse. Er det akutafsnittet? Eller en af de mange afdelinger, der er involveret i behandlingen af de patienter, der indlægges via FAME?

Ifølge årsmødedeltagerne - henved 100 medlemmer af inspektorkorpset - bør inspektorerne opprioritere besøgene i de afdelinger, der er omfattet af FAME. Men der er behov for at få præciseret, hvordan inspektorerne bedst tager hånd om de uddannelsessøgende i akutmodtagelserne. Som udgangspunkt skal inspektorerne komme på de afdelinger, hvor KBU´erne formelt er ansat, lød det. I det øjeblik FAME bliver en selvstændig afdeling, skal de have deres eget inspektorbesøg.

Kontorchef Birte Obel, Sundhedsstyrelsen, understregede, at det er afdelingsledelsen, hvor den uddannelsessøgende læge er ansat, der har det endelige ansvar for lægens uddannelse.

»Uddannelsesprogra mmet for ethvert uddannelsesforløb skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af, hvilke kompetencer den yngre læge forventes at erhverve sig, dels i den afdeling, hvor de er ansat, og dels i FAME, hvis ansættelsen også omfatter arbejde i en akutmodtageenhed,« sagde Birte Obel.

Formanden for Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, Anne Thomassen, mener, at inspektorordningen skal indrette sig efter, hvilken hovedkategori af patienter der modtages i pågældende akutenhed: »Hvis der f.eks. er overvægt af medicinske patienter, bør én af inspektorerne komme fra et medicinsk speciale. Den anden fra et andet relevant speciale, som er repræsenteret på den akutte enhed,« siger Anne Thomassen.

uddannelsesplaner

Sundhedsstyrelsen har i det forløbne år sat øget fokus på individuelle uddannelsesplaner, og det har fået de uddannelsesgivende afdelinger til at stramme sig op, fortæller afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Susanne Vinther Nielsen. Kun lidt over halvdelen (58 pct.) af afdelingerne havde i 2008 udarbejdet individuelle uddannelsesplaner til alle. I 2009 fandt inspektorerne, at der var udarbejdet uddannelsesplaner til alle på 71 pct. af afdelingerne.

I 2009 blev i alt aflagt besøg på 100 afdelinger. Alle inspektorer er udpeget af specialeselskaberne, og der deltager to-tre inspektorer i hvert besøg.

Hjertedød halveret siden 1995

Antallet af hjertedødsfald er nærmest halveret siden 1995. Ifølge nye tal fra Dødsårsagsregisteret døde 331 af 100.000 danskere af hjertesygdomme i 1995. I 2008 var det reduceret til 176.

Ifølge formanden for Dansk Cardiologisk Selskab, Hans Erik Bøtker, skyldes det markante fald flere faktorer: Dels er befolkningen for alvor begyndt at lytte til de profylaktiske råd og at ryge mindre, spise sundere og motionere mere; og dels er beredskabet og behandlingen blevet bedre - ikke mindst takket være den hjerteplan, som blev etableret i 1992, og som nu for alvor giver bonus:

»I 1992 haltede hjertebehandlingen i Danmark langt efter de lande, vi plejer at sammenligne os med«, siger Hans Erik Bøtker.

Lige så vigtig som den forebyggende indsats er den behandlingsmæssige, som ifølge Hans Erik Bøtker er blevet dramatisk forbedret over de sidste 20 år.

»Det gælder den medicinske og den kirurgiske behandling. Men også den præhospitale behandling har gjort kæmpe fremskridt med akut- og lægebiler, korte responstider, telemedicin og en logistik, der betyder, at man kan springe lokalsygehuset over og få patienten transporteret til det rigtige sted i første forsøg. Alt det begynder at slå igennem nu«, siger kardiologernes formand.

Der kan dog fortsat gøres meget: Mange er svært overvægtige, og ifølge Danmarks Førevareforskning kunne ca. 2.000 danskere årligt undgå at dø af en blodprop, hvis de skar ned på fedtet.

Klaus Larsen kll@dadl.dk Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Fem spørgsmål til Henrik Dibbern, praktiserende læge, formand for PLO

Venstre vil skaffe læger til udkantsdanmark ved at lade andre end læger selv eje praksis. Synes du om den idé?

Nej. Man kan tale om to slags ejerskab: Man kan eje huset, så lægen lejer sig ind. Det er en god idé - for det er der, den store investering ligger. Så kan man forhandle de vilkår, der skal til for at tiltrække lægerne - dvs. tilpasse huslejen, så det er attraktivt at flytte ind. Det kan blive en af løsningerne på lægemanglen i udkantsområderne. Noget andet er at eje selve klinikken: Der tror vi på den danske model, som har fungeret herhjemme i mange år. Vi har ikke set andre steder, hvor man har arrangeret sig anderledes med et bedre resultat.

Det er jo ikke sjovt for en ældre læge at stå med en usælgelig praksis?

Som sagt er goodwill i disse områder ca. nul. Om lægen har en klinik, han skal af med, eller om han skal ind, så koster den handel stort set ingen penge. Men skal man trække læger til, skal man gøre det mere attraktivt end, at de bare kan komme gratis ind. For det kan de overalt.

Hvis praksis er ejet af andre, behøver lægen ikke rejse en formue for at nedsætte sig?

Igen: Taler vi hus eller goodwill? Det, der koster, når man skal etablere sig, er selve den fysiske klinik: hus, inventar osv. Det kan man sagtens lade andre om at investere i. Det store facit er, når du har betalt for dit personale, husleje, inventar, forbrug osv. - hvad har du så selv tilovers?

Hvilken alternativ form for ejerskab vil være det mest acceptable i dine øjne?

At regionen eller kommunen bygger lægehuset og tilbyder det på attraktive vilkår.

Venstre foreslår et »udkantstillæg«, der skal finansieres af, at lægerne i de større byer tjener lidt mindre?

Det er et overenskomstspørgsmål. Vi kan være enige om, at det er en god idé at understøtte læger i udkantsområderne. Men jeg ved ikke af, at man har skåret i lønnen til overlæger i storbyerne for at tiltrække overlæger til fjernere liggende områder.

Klaus Larsen kll@dadl.dk