Nyheder

Millionbesparelser på medicins patentudløb de næste år

Det danske samfund vil over de næste fire år spare i snit 425 millioner kroner årligt på medicin. Det viser et notat fra Lægemiddelindustriforeningen.

Alene i 2011 vil samfundet spare 577 millioner kroner. Årsagen er patentudløb, fordi medicinalindustriens store blockbustere i disse år i stor stil går af patent. Når det sker, vælter kopimedicin (generika) på markedet, så medicinprisen falder med 80-85 procent.

»Alle synes at have en interesse i at vise, hvordan medicinudgifterne er en bombe under de offentlige udgifter. Men den bombe, der er postuleret af Danske Regioner, er altså ved at demontere sig selv, som vi ser med disse patentudløb. Det er eksempelvis patentudløb, der er en kraftig medvirkende årsag til, at medicinudgifterne falder i primærsektoren. Og - desværre er jeg næsten fristet til at sige - har vi ikke så meget i pipelinen, som vi kunne ønske os«, siger viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Henrik Vestergaard.

I 2006 var væksten på medicinudgifterne i primærsektoren på 6,2 procent. Sidste år var den -4,1 procent. På sygehusmedicin var den i 2006 på 18,9 procent mod 12,8 procent i 2009, og der er forventninger om en encifret vækst i år.

»Det er rigtigt, at medicinudgifterne i primærsektoren har ligget stabilt i en årrække. Og det er rigtigt, at primærsektorens medicinudgifter ikke er det, der skaber de største problemer i forhold til væksten i sundhedsudgifterne. Men det ændre ikke ved, at der skal findes de mulige besparelser i sundhedsvæsenet, hvor man kan. Og medicinområdet er et af dem. For sundhedsvæsenet vil fortsat have behov for at få tilført flere resurser«, siger seniorprojektleder og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

I den politiske debat har der i en årrække været stort fokus på udgifterne til lægemidler. Senest i økonomiaftalen har Danske Regioner og regeringen aftalt, at udgiftsstigningerne på området skal bekæmpes ved intensiverede revurderinger af medicintilskud, skærpede krav til ny medicins dokumenterede effekt samt tempo på arbejdet med nationale rekommandationslister i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin.

Lif glæder sig over, at patentsystemet giver industrien mulighed for at tjene penge på dens opfindelser i en årrække, før generika sikrer samfundet billige priser. Men systemet har netop ifølge foreningen fungeret ved, at patentudløb har medfinansieret nye præparaters plads på markedet. Og den model er nu under pres:

»Som vi læser økonomiaftalen og ser myndighedernes store ændring i medicintilskudssystemet til efteråret (hvor 300.000 patienter skal have ny blodtryks- og mavesårsmedicin, red), der klart favoriserer generika, er samfundet ved at ødelægge denne model. Der ser ikke ud til at være plads til ny medicin. Hvis samfundet fremover kun vil købe og støtte de gamle præparater og høste patentudløbsbesparelsen, slår man jo innovationskæden i stykker«, siger Henrik Vestergaard fra Lif.

Besparelse på patenteret lægemidler mio. kr.

2011: 577

2012: 528

2013: 337

2014: 257

Kilde: Lægemiddelindustriforeningen. Når et patent udløber, vil omsætningen på lægemidlet falde med 80-85 procent inden for kort tid grundet generisk konkurrence. Besparelserne er opgjort som en 82,5 procents reduktion af omsætningen på de patentudløbende lægemidler. Tallene er baseret på en opgørelse fra Informationscenter for Miljø og Sundhed, der viser lægemidlets omsætning det løbende år oktober 2008-september 2009.

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Fem spørgsmål til Jesper Fisker, stopper som administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen for at blive departementschef i Socialministeriet

Efterlader du noget, du ikke blev helt færdig med?

Uanset, hvornår jeg fratrådte, ville der være ting, som ikke var færdige. Også nogle år ude i fremtiden ville der være ting, vi så havde gang i.

Hvad har du bibragt som den første ikkelæge i spidsen for Sundhedsstyrelsen?

Jeg håber, jeg har bidraget til, at Sundhedsstyrelsen spiller en vigtig rolle i kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. Men det er svært for mig selv at vurdere, hvilket aftryk jeg har sat.

Mange vil opfatte dit jobskifte som et trin ned ad karrierestigen?

Min chef nu er departementschef, så at blive departementschef opfatter jeg ikke som et trin ned ad stigen. Det må være, fordi du sidder på Ugeskrift for Læger, at du ser det som et trin nedad.

Hvad er det vigtigste, du har udrettet i dine tre år på posten?

Tre og et halvt. Jeg vil nok pege på specialeplanlægningen, som bliver det, der får allerstørst betydning for kvaliteten fremover. Og når man ser tilbage på specialeplanlægningen om nogle år, vil man anse det for et markant initiativ i retning af højere kvalitet og dermed bedre vilkår for patienterne.

Er der noget, du er ked af ikke at have nået?

Det fokus, som fra nu af kommer på kvalitet i sundhedsvæsenet - både dokumentation og udvikling, kliniske retningslinjer og udviklingen af de kliniske kvalitetsdatabaser - kunne jeg godt tænke mig at være en del af, for det bliver en rigtig spændende udvikling.

Journalist Klaus Larsen kll@dadl.dk

Praktiserende læger vil lære om ledelse og udvikling

Årskurset »LUP - Ledelse og udvikling i praksis« er blevet et fast tilbud i Region Midtjylland efter pilotkurset i 2009. I en evalueringsrapport om det første kursus giver de interviewede læger udtryk for, at det var lige det, de havde brug for.

»Vi er glade for, at vi i den grad har ramt et behov«, siger praksisudviklingskonsulent Lars Foged og henviser til, at flere kurser er planlagt og afholdt, samt at det spreder sig til Region Syddanmark, hovedstaden og Bornholm.

»Spørgsmålet er, om det vil ende med en egentlig overbygning på lægeuddannelsen, hvor man i endnu højere grad kan fordybe sig i disse emner. Det er der visse tanker om«, siger han.

Formand for regionens praksisudvalg, Bruno Melgaard Jensen, mener, at den store efterspørgsel efter kurserne i sig selv viser behovet:

»Der tales i disse år meget om ledelse og udvikling generelt i samfundet, og det får selvfølgelig også flere praktiserende læger til at tænke i disse baner. Men nye strukturer gør det også nødvendigt. Den praktiserende læge er ikke mere kun sig selv, men har oftest flere ansatte. Det stiller nogle krav til ledelse og personalepleje. I dag indgår det i uddannelsen, men det gjorde det ikke tidligere, og derfor er der mange, der har brug for at videreudvikle sig inden for området«, siger han.

Blandt deltagerne på første kursus var Elisabeth Thysen fra Herning, der har været praktiserende læge i fem år:

»Det passede lige ind der, hvor jeg er i mit praksisliv, og det har sat skub i en masse for mig. Hos os er vi i en opbygningsfase, så vi fremover er fem læger, to sygeplejersker og en sekretær, og kurset har betydet, at jeg i højere grad går ind og tager ansvar for ledelse og udvikling«, siger Elisabeth Thysen.

FAKTABOKS

Første årskursus i »Ledelse og udvikling i praksis« blev gennemført i 2009 af Primær Sundhed i Region Midtjylland med 26 deltagere i alderen 35-63 år. Siden er flere kurser kommet i gang, og kursus fire udbydes efter sommerferien.
Årskurset består af seks seminarer m ed emner som personligt lederskab, strategisk ledelse, rationel praksisdrift, den gode arbejdsplads mv.
Mellem seminarerne arbejdes der med emnerne i netværksgrupper med hver sin praksiskonsulent. Disse LUP-grupper mødes på skift i hinandens praksis.
I sidste fase gennemføres konkrete udviklingsprojekter i hver enkelt praksis.

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

Flere læger oplyser om sponsoransøgninger

Danske læger er ved at lære, at de skal oplyse Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL), når de søger støtte fra medicinalselskaberne til faglige arrangementer.

I 2009 oplyste 414 læger, at de havde søgt støtte til faglige arrangementer mod blot 171 året før. Det fremgår af NSL's årsrapport, der udkom i sidste uge.

Det glæder Yves Sales, formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, at lægerne er blevet bedre til at oplyse om sponsoransøgninger til industrien:

»Stigningen skyldes, at flere læger nu kender aftalen og dens indhold. Det hele går jo ud på, at vi vil skabe større åbenhed om samarbejdet mellem læger og medicinalindustri, hvilket Lægeforeningen entydigt støtter«, siger han.

Læger skal orientere NSL, når de tager kontakt til industrien for støtte, og industrien skal anmelde alle de arrangementer, som de støtter. På den måde bliver det muligt for NSL at krydstjekke, om begge parter lever op til samarbejdsaftalen. Og derfor viser tallene, at der fortsat er »et orienteringsbehov over for lægerne«, som Yves Sales kalder det, når 85 læger blev »fanget« af NSL i 2009.

Nævnet skal holde øje med, at samarbejdet mellem lægemiddelindustri, læger og apoteker samt andre sundhedspersoner foregår uafhængigt og på en måde, så pression og afhængighedsforhold bliver udelukket.

Årsrapporten viser samtidig en øget økonomisk støtte fra industrien til lægers efter- og videreuddannelser. Siden 2003 er der tale om mere end en fordobling. Fra lidt over 1.900 anmeldelser om støtte fra industrien i 2003 til mere end 4.600 i 2009. Stigningen kan dels skyldes de senere års større fokus på etiske forhold i samarbejdet mellem læger og industri, dels at flere læger ønsker sponsorater, som imødekommes.

»Der er ingen tvivl om, at lægemiddelvirksomhederne står for en betragtelig del af efteruddannelsen af det sundhedsfaglige personale. Af samarbejdsaftalen fremgår det i øvrigt tydeligt, at indholdet skal være entydigt fagligt, og det er det, NSL fører tilsyn med«, siger administrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen.

Danske læger må ikke søge støtte til sociale aktiviteter i forbindelse med arrangementer, som det blev kendt med de såkaldte »tiggerbreve« tidligere på året.

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Udsigt til billigere livmoderhalskræftvacciner

Omkring ti millioner kroner. Om året. Udsigten til en besparelse i denne størrelsesorden har fået Statens Serum Institut (SSI) til at bebude en udbudsrunde på livmoderhalskræftvaccinen efter sommerferien, så indkøbsprisen kan presses i bund.

SSI laver sit udbud et år før den nuværende kontrakt ophører, da de svenske myndigheder netop har afgjort en udbudsrunde, hvor resultatet var en billigere humant papillomvirus (HPV)-vaccine.

»Vi mener, at vi af hensyn til samfundsøkonomien er nødt til at opsige den nuværende kontrakt før tid, da vi kan se, at vaccinen kan købes billigere i andre lande«, siger SSI-direktør Nils Strandberg Pedersen.

Der findes to vacciner på markedet Gardasil fra MerchSharpDome (MSD) og Cervarix fra GlaxoSmithKline (GSK).

Hvert år indkøber Statens Serum Institut omkring 90.000 doser af MSD's HPV-vaccine, der i børnevaccinationsprogrammet gives til de 12-årige piger.

HPV-virus overføres blandt andet ved seksuelt samvær. Livmoderhalskræftvaccinen virker udelukkende forebyggende og bør derfor gives før den seksuelle debut.

Det vurderes, at 270 af 400 tilfælde af livmoderhalskræft kan undgås årligt ved vaccination.

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Ugens billede