Skip to main content
Ugens billede

Reception - »Det er ikke en afskeds-, men en overgangsreception«, sagde Lægeforeningens afgående formand, Jens Winther Jensen. Men en reception var det i hvert fald i Domus Medica sidste fredag, og der mødte mange op for at sige farvel (eller på gensyn) og ønske Jens fremgang i det nye job som sundhedsdirektør i Region Nordjylland. Blandt de mange gaver var en godt slidt og nu forgyldt udgave af »Den Jyske Kost« - et trofæ, han fik overrakt ved sin tiltræden som symbol på hans forestående opgaver i det daværende DADL.

På vegne af Danske Regioner forsikrede den ligeledes afgående Kristian Ebbensgaard (V), Region Sjælland, at han i sit nye job kan få al den politiske magt, han selv ønsker - »så længe du gør det, politikerne vil have«.

Og Jens Winther Jensen erklærede, at han glæder sig til jobbet i det nordjyske - og til forhåbentlig at se lidt mere til Lone og de to børn hjemme i Århus. (Foto: Peter Konow)

Psykiatri: »behandlingsgaranti« nu også for voksne

Bente Bundgaard, bentebundgaard@gmail.com

Det tog sin tid, men fra årsskiftet gælder en udvidet behandlingsret - populært kaldet behandlingsgarantien - nu også for voksne patienter med psykiske lidelser. Kan de ikke inden to måneder få undersøgelse eller behandling i det offentlige system, kan de henvises til et privat alternativ.

Danske Regioner og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker har indgået en aftale om indholdet af de undersøgelser og behandlinger, der kan tilbydes, og deres pris. Og de første egentlige aftaler er nu ved at blive indgået.

»I øjeblikket er der en fem-ti aftaler på vej. Og vi forventer også, at der løbende indgås aftaler«, siger Martin Koch Pedersen, sekretariatschef i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

I skrivende stund er kun en enkelt aftale færdigforhandlet. Den er indgået med PPclinic i Gentofte og er den syv år gamle kliniks første aftale med Danske Regioner.

»Vi har lavet en aftale med Danske Regioner vedrørende patienter inden for alle de diagnosekategorier, som der er lavet forhandlingsforløb for - bortset fra spiseforstyrrelser, som ikke er vores ekspertise«, siger speciallæge, dr.med. Jesper Karle, som er medindehaver af klinikken.

Det vil sige ikkepsykotiske lidelser såsom angst, personlighedsforstyrrelser, stress og depression og således ikke de allertungeste lidelser såsom skizofreni.

»Normalt siger man, at bipolar forstyrrelse er grænsezone - det område har vi også med. Og jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om ,lette` tilstande. Dem forventer vi, at patienterne får klaret i almen praksis eller hos privatpraktiserende speciallæger. Det, vi tilbyder, er hospitalsbehandling«, siger Jesper Karle.

PPclinic bliver ikke det eneste private behandlingssted med en aftale med Danske Regioner.

»Vi har lige sat sidste punktum på aftale nummer to, og vi regner med, at vi har flere på plads i løbet af denne og de næste par uger«, siger konsulent Lars Oxlund Christoffersen fra Danske Regioner.

De fleste unge epileptikere har bivirkninger

En ny undersøgelse af levevilkårene for unge med epilepsi - foretaget af Dansk Epilepsiforening - viser bl.a., at et stort flertal af de unge, nemlig mindst 75 pct., har en eller flere bivirkninger af deres medicin.

Hele 80 pct. af de unge patienter oplever også kognitive problemer, og kun 40 pct. af dem er blevet testet af en neuropsykolog. I alt 20 pct. ved slet ikke, om de er testet eller ej, fremgår det.

Den samme andel - 20 pct. - har desuden et behov for rådgivning ved psykolog og socialrådgiver, som de p.t. ikke får dækket.

Der er også mange af de unge, som ikke følger særligt godt med i deres sygdomsforløb - 37 pct. af dem noterer aldrig deres anfald i deres dertil indrettede kalender, viser undersøgelsen.

Dansk Epilepsiforening har lavet i alt fire undersøgelser, der dokumenterer levevilkårene for børn, unge og voksne med epilepsi samt sygdommens påvirkning på parforhold, hvor den ene partner har epilepsi.

Undersøgelserne kan hentes på foreningens hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk/Epilepsiforening/forskning.htm

Fem spørgsmål til Jannik Hilstedlægelig direktør, Rigshospitalet

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Kræftens Bekæmpelses kommunikationschef Kurt Damsgaard har i medierne kritiseret Rigshospitalet for et efter hans mening meget uheldigt kræftforløb, som hans nu afdøde kone har været igennem. Rigshospitalet har valgt ikke at stille op i pressen og nøjes med på sin hjemmeside at henvise til tavshedspligten og til en artikel i personalebladet. Hvorfor?

Fordi vi kun kan forholde os til det principielle. Vi har sagt nej til at debattere det i DR, fordi vi ikke mener, nogen af parterne er tjent med en offentlig debat om et konkret forløb.

Men bidrager I ikke til et image af lukkethed?

Jo, det gør vi nok. Men vi kan ikke gå ned i den konkrete sag. Vi må holde fast i det principielle, som er, hvad man kan gøre for at bedre kontinuiteten i kræftforløbene. Og det handler artiklen i personalebladet om. [Det mest af artiklen er skrevet før »sagen« dukkede op i medierne, og relaterer ikke direkte til den, red.].

Selv om I ikke vil forholde jer offentligt til det konkrete forløb, kunne I vel sige, om kritikken har ført til selvransagelse?

Onkologisk Klinik har haft tæt kontakt med Kurt Damsgaard. Vi synes, det er et meget trist forløb, og vi er kede af, at nogen har opfattet os så negativt. Kritik giver altid anledning til selvransagelse, og vi har fortsat dialog med Onkologisk Klinik om sagen.

Har I begået fejl?

Ikke så vidt jeg ved på nuværende tidspunkt. Vi ser lige tiden an, men på et tidspunkt går vi nok ned i sagen.

Var det ikke en god ide at melde det ud?

Jo, og derfor er jeg også glad for, at du ringer, så vi kan sige det. Desuden har Berlingske Tidende mandag [i dag, red.] en artikel, hvor vi forklarer os - uden at vi går direkte ind i den konkrete sag.

Ankestyrelsen går ind i sag om asylbørn

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

I sidste uge eksploderede diskussionen igen om de afviste irakiske asylbørn.

Det skete efter, at Ugeskrift for Læger offentliggjorde en børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse, der viser, at 20 ud af de 21 afviste asylbørn har »større eller mindre psykiske problemer, og flere burde være i medikamentel og psykoterapeutisk behandling for deres depression.«

Men kun to modtager børne- og ungdomspsykiatrisk behandling.

Ankestyrelsen vil nu gå ind i sagen af egen drift. Ifølge ankechef Henrik Horster skal de sikre sig, at kommunerne tilbyder børnene den hjælp, som børnene har ret og krav på.

Oppositionen forsøgte onsdag i sidste uge at grille integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), da hun var i Folketingets spørgetime. Ministeren understregede sit mantra, at hun ikke håber, at visse organisationer vil bruge undersøgelsen til at skabe tvivl hos forældrene:

»De skal hjem, og de kommer hjem.«

De ni afviste familier, der tilsammen har de omtalte 21 børn, er alle fortsat tilknyttet Dansk Røde Kors, der fastslår, at ingen af børnene svigtes.

Ifølge asylchef Jørgen Chemnitz kan børnene jo få anden hjælp end egentlig børne- og ungdomspsykiatrisk behandling. Flere af disse familier har eksempelvis fået psykologisk eller psykiatrisk hjælp igennem årene i asylsystemet.

Og så fastslår han, at der jævnligt sker underretninger i forhold til serviceloven. På et center med 200 beboere var der i 2009 12 undreretningssager om asylbørn.

»Vi har kun den interesse, at børnene får det og har det bedst muligt, men at undersøgelsen viser, at mange af dem har det skidt, kommer ikke bag på os,« siger Jørgen Chemnitz.

Regioner vil ensarte medicinbrug

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Danske patienter skal, uanset hvor de bor i landet, have samme adgang til ny dyr hospitalsmedicin. Derfor skal der udarbejdes rekommandationslister til hospitalsmedicin, som det kendes fra praksissektoren, samt behandlingsvejledninger.

Det fremgår efter, at Danske Regioners nye organ, der skal kæmpe mod de voldsomme udgiftsstigninger til medicin, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), har holdt sit første møde mandag i sidste uge.

De nye ordinationsvejledninger skal udarbejdes for de 100 lægemidler med størst omsætning.

I 2009 steg regionernes udgifter til lægemidler med 12 procent.

Regionerne forventer, at et fælles beslutningsgrundlag for anvendelsen af dyr medicin vil sikre priskonkurrence:

»Det er vigtigt, at vi hele tiden søger at opnå mest mulig sundhed for pengene. Her kan det fælles beslutningsgrundlag hjælpe os til at opnå lavere medicinpriser,« oplyser Svend Hartling, formand for RADS og koncerndirektør i Region Hovedstaden.

RADS har nedsat fagudvalg inden for hiv/aids, hepatitis og sklerose.

Lægeforeningen får ny kommunikationschef

Mette Ebdrup, som p.t. er pressechef for minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, bliver fra 1. marts ny kommunikationschef i Lægeforeningen.

Det var i oktober, at Mette Ebdrup startede i sit nuværende job, så skiftet kommer hurtigt, men det skyldes ikke ministertræthed.

»Jeg vil rigtigt gerne prøve at arbejde i en interesseorganisation på chefniveau, hvor jeg kan arbejde med strategisk kommunikation,« siger Mette Ebdrup til Altinget.

Tidligere har Mette Ebdrup bl.a. været pressechef i Sundhedsstyrelsen og journalist på såvel Ugeskrift for Læger som Dagens Medicin.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen