Nyheder

For mange jyske lungemedicinske afdelinger koster liv

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Lungekræftpatienter dør oftere i Jylland.

Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland havde i perioden 2003-2007 mellem 13 og 15 procent højere dødelighed for lungekræftpatienter end hovedstaden. Det viser en ny analyse fra Det Nationale Indikator Projekt.

Årsagen kan hverken forklares ud af patientsammensætning eller ledsagende sygdomme:

»En væsentlig årsag til overdødeligheden er, at der i Vestdanmark er flere lungemedicinske afdelinger end i Øst, der varetager opgaven med at udrede patienterne. Dette resulterer i, at afdelinger, som udreder færre patienter, har vanskeligere ved at vurdere, hvilken behandling som patienten er bedst tjent med,« siger formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe, overlæge på Århus Universitetshospital Torben Palshof.

Han understreger, at det forstærkes af, at de lungemedicinske afdelinger i Vestdanmark heller ikke har samme adgang til højteknologisk udstyr i udredningsopgaven.

Om få uger offentliggør Sundhedsstyrelsen den længe ventede specialeplan, der fastlægger, hvilke hospitaler der i fremtiden skal udføre højt specialiserede behandlinger. Og her glæder chef for Sundhedsplanlægning, Lone de Neergaard, sig over konklusionen:

»Det her er jo et bevis på vores grundlæggende tankegang og hele filosofien bag specialeplanen. At øvelse gør mester. Dels er det sund fornuft, dels dokumenterbart, som analysen viser. Og jeg glæder mig over, at systemet her selv anerkender sammenhængen mellem kvalitet og antallet af behandlinger,« siger hun.

Region Midtjylland »ser med stor alvor på de regionale forskelle i overlevelse afdækket i analysen« og Syddanmark »tager resultatet alvorligt.« Eksempelvis er der nedsat auditgrupper, så forskellene kan udlignes, samt udarbejdet visitationsvejledninger, så unødigt spildtid minimeres.

»Det glæder mig, at regionerne tager det til sig og accepterer forklaringen på forskellene,« siger Lone de Neergaard.

Det pointeres, at alle fem regioner i 2007 havde en 1-års-overlevelse for patienter, der levede op til de accepterede tærskelværdier.

Læger får let adgang til stresskurser

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Angst, stress, depression og vejledning til fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Til november kan praktiserende læger og andre interesserede på Lægeforeningens hjemmeside, laeger.dk, via såkaldt e-læring få den nyeste faglige viden og praktiske redskaber til håndtering af mindre, psykiske lidelser.

»Vi glæder os til at udvide rækken af e-lærings-programmer på hjemmesiden, så lægerne i eget tempo kan blive endnu dygtigere. Alle ved jo, at angst, stress og depression fylder rigtig meget,« siger Thomas Kjær Jensen, konsulent i Lægeforeningen.

Sundhedsministeriet har netop uddelt næsten ni millioner kroner til uddannelsesinitiativer, der opkvalificerer de praktiserende lægers viden om de i alt fire indsatsområder. Lægeforeningen modtager over 1,5 millioner til e-lærings-projektet.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at hver tiende dansker har det psykisk dårligt. Derfor fastslår sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), at lægernes fokus på forebyggelse er altafgørende, så det ikke bliver til en »rigtig« sygdom, der sender folk ud af arbejdsmarkedet:

»Det er derfor, vi har sat penge af til at efteruddanne lægerne i at håndtere stress og forebygge depression og angst. Får vi tidligt fat er det jo en klar win-win-situation. Vi skal undgå, at små psykiske problemer bliver store,« siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.

Det er Dansk Selskab For Almen Medicins seneste publikationer om angst og depression, der danner udgangspunkt for Lægeforeningens kommende undervisningsmateriale på internettet.

Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed og PsykiatriFonden var også blandt modtagerne fra Sundhedsministeriet.

Se andre e-lærings-programmer på www.laeger.dk > Uddannelse > E-læringsportalen

Fem spørgsmål til Jens Kr. Gøtrik direktør i Medicoindustrien

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Hvor stort er problemet med tiggerbreve fra hospitalslæger?

Det har et begrænset omfang, men stor negativ symbolværdi.

Hvad synes du om de læger, der beder Medicoindustrien om økonomisk støtte?

Hvis det er tiggerbreve som de aktuelle, burde det være langt under fagprofessionelles værdighed.

Er I ved at overtage medicinalindustriens rolle, som de glade givere?

Nej!

Læger, apoteker og medicinalindustrien har Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet, der skal sikre mod uvedkommende økonomiske interesser. Hvorfor har I ikke noget lignede?

Vi synes, det er en meget bureaukratisk ordning, som i øvrigt kun omfatter lægemiddelindustrien, læger og apoker, men ikke for eksempel sygeplejersker. Vi arbejder på en bredere model, som gerne må involvere Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Vi har allerede længe haft etiske retningslinjer for vores medlemsvirksomheder, der sætter snævre grænser for, hvilket samarbejde de må indgå i.

Hvorfor må en virksomhed ikke støtte indvielsen af et dyrt indkøbt apparat med øl for nogle tusinde kroner?

Det er meget vigtigt, at det seriøse samarbejde mellem sundhedsprofessionelle og industrien kan fortsætte. Derfor må det ikke kompromitteres af tilskud fra industrien, der ikke har et fagligt indhold som det primære.

Læger i Vest: Svært at løbe stærkere

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

Sygehusenheden Vest skal spare og hospitalslægerne løbe stærkere. Men det er ikke let, hvis man allerede løber meget stærkt på grund af underbemanding, siger fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger, reservelæge Nanna Houe, der selv arbejder på Medicinsk Afdeling i Herning:

»Vi skal huske, at lægerne i forvejen er meget pressede på flere afdelinger, fordi vi er for få folk. Så jeg har svært ved at se, hvordan man på disse afdelinger kan løbe stærkere. Stemningen er god - endnu - og vi vil gerne bidrage til de nødvendige besparelser og sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt. Men det står og falder meget med, om vi får besat nogle af de ledige stillinger. Det gælder ikke kun speciallæger, vi skal også have bedre rekruttering til introduktionsstillingerne. Læger i disse stillinger løfter en del af arbejdsbyrden og indgår i vagtplanerne, så det er vigtigt at få dem besat, hvis enderne skal nå sammen«, siger Nanna Houe.

Sygehusenheden Vest skal spare omkring 100 mio. kroner, og kun en del af de 50 ledige lægestillinger skal besættes. Derudover satses der blandt andet på hurtigere patientforløb og mere ambulant behandling.

Demotiverede kræftlæger råber op

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Økonomisk trængte hospitaler og fyringsrunder sender psykologiske chokbølger gennem afdelingerne. Det har fået landets kræftlæger fra de 24 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG), spydspidsen til at sikre regeringens prestigefyldte pakkeforløb, til at sende sundhedsministeren et opsigtsvækkende brev.

Kræftlægernes fastslår: At sundhedsvæsenet aktuelt er ustabilt primært på grund af utilstræ kkelige økonomiske rammer. At regionerne vanskeligt kan styre økonomien. At flere afdelinger ikke fik de nødvendige penge til indførelsen af kræftpakker, hvorfor de løb ekstra stærkt i to år. At det kun lykkedes at få indført akutte kræftforløb qua motiveret, energisk personale samt nyt udstyr. Og at takken for den ekstraordinære indsats nu er fyringer og forringede forhold.

»I den aktuelle situation er det ikke værdigt, at regeringen næsten per automatik understreger, at det er Danske Regioners ansvar og problem at drive sygehusvæsenet. Nej - det er basalt set et problem for patienterne. Så kære minister - handl nu - og red sundhedsvæsenets sjæl,« afslutter brevet.

Det fik ministeren til dagen efter til at rose lægernes indsats. Og invitere til møde.

»Derfor er situationen, som den er beskrevet i brevet, også for alvorlig til at tage diskussion i medierne eller på anden måde grave dybe grøfter mellem hinanden,« svarede ministeren.

Ifølge formand for DMCG, overlæge Torben Palshof, er brevet et nødråb:

»Regeringens mål og de afsatte midler hænger slet ikke sammen. Det er ikke selve fyringerne, der er det egentlige problem - det er psykologien i det. Det kan af nogle tolkes som takken for den store meraktivitet på kræftområdet. Hvis der ikke er sammenhæng mellem løfter og de muligheder, vi reelt har for at behandle patienterne, så forsvinder energien. Og det er katastrofen. Vi risikerer, at hele projektet mister momentum,« siger han.

Repræsentanter for DMCG mødes med sundhedsministeren den første uge i marts.

Krise fører til ansvarlige læger

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Den økonomiske krise på landets hospitaler får visse steder direkte patientpositive konsekvenser.

I lyset af 60 fyringer på Hvidovre Hospital og en samlet reduktion på 225 stillinger har ledelsen orienteret lægerne om, at senest 1. maj indføres såkaldte »patientansvarlige læger«. Det vil sige, at hver patient får en læge med særligt ansvar for hele patientforløbet. Også selvom mange læger deltager i den egentlige behandling.

»Vi har set, at patienter er faldet mellem to stole, fordi ingen læger har taget ansvaret for patientforløbet. Når vi nu skærer ned på bemandingen og får færre hænder, bliver det livsnødvendigt, at ansvaret bliver tydeliggjort og placeret et sted; hos én speciallæge. Derfor indfører vi den patientansvarlige læge,« siger lægelig direktør Torben Mogensen.

Accelererede patientforløb har vist, at liggetiden kan nedsættes, hvis der er en overordnet ansvarlig, der følger behandlingen løbende. Den tankegang skal nu gennemsyre alle afdelinger til gavn for både læge og patient.

Ifølge den netop afgåede formand for overlægerne på Hvidovre, Lars Naver, har det særligt på korte ambulante patientforløb været besværligt at finde en model, der virker.

»Det kommer til at tager tid at få fuldt indarbejdet, men skal nok komme til at fungere,« siger han.

Torben Mogensen understreger, at juridisk set vil den til enhver tid behandlende læge være ansvarlig:

»Men den patientansvarlige læge skal derimod koordinere, informere og følge forløbet fra sidelinjen. Ændringer i behandlingen fra andre læger skal orienteres til den ansvarlige læge. Og patienten ved, hvem de kan spørge,« siger han.

Ledelsen har løbende været i dialog med lægegrupperne angående den nye ordning.

Lægers leg skal forbedre hospitaler

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

God forberedelse er vejen til succes. Det er devisen bag Danmarks første testcenter, der nu skal opføres i Odense.

I en 700 kvadratmeter stor hal tæt på Odense Universitetshospital (OUH) skal sundhedspersonale kunne teste operationsstuer i fuld skala, ny teknologi, arbejdsgange og belysning.

»Vi står over for store hospitalsbyggerier og udbygninger her i Region Syddanmark de kommende år. I stedet for at opdage fejlene, når vi har bygget, kan vi nu teste muligheder af, så vi opnår den smarteste indretning og de mest effektive arbejdsgange,« siger centerchef Ole Vestergaard Poulsen.

Når testcenteret står klar til juni, vil det være den kommende fælles akutmodtagelse på OUH, der først skal testes af i fabrikslokalet.

»Via simulering og rollespil kan vi eksempelvis træne personalet, inden de står i virkeligheden. Nye arbejdsgange kan afprøves, så vi fra starten får bedre patientforløb,« siger han.

Centeret er inspireret af det amerikanske Garfield Innovation Center i Californien, hvor en gennemgang og ændring af arbejdsforholdene omkring medicinhåndtering eksempelvis har ført til færre fejlmedicineringer. Testcenteret kan eksempelvis se nærmere på indretning af et medicinrum, en intensivstue eller en reception, hvor medarbejderne kan afprøve lokalet med hensyn til æstetik, brugervenlighed, vedligeholdelse, rengøring og holdbarhed.

Region Syddanmark forventer, at de erfaringer med indretning og arbejdsgange, som de høster, skal komme de fire andre regioner til gode.

Det femårige forsøgsprojekt koster fire millioner kroner årligt.

Se testcenteret i aktion i Californien: www.youtube.com/watch?v=Ax98wszHlI8