Skip to main content

Nyheder

NYHEDER redigeret af Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

18. sep. 2009
10 min.

Ugeskrift for Læger undersøger sig selvSidste uge kom det frem, at de mest prestigefyldte videnskabelige, medicinske tidsskrifter ofte publicerer forskningsresultater, uden at alle forfattere er nævnt. Det beklikker troværdigheden, og nu sætter Ugeskrift for Læger en undersøgelse i gang af, hvordan praksis er her i bladet.






Over ti pct. af artiklerne i The New England Journal of Medicine har anonyme skyggeskribenter (ghostwriters) blandt forfatterne. Det vil sige skribenter, som har bidraget væsentligt til de forskningsresultater, der lægges frem, men som ikke optræder på forfatterlisterne.

Tallet fremgår af en undersøgelse, der i sidste uge blev fremlagt på en konference i Canada for redaktører af medicinske tidsskrifter.

Undersøgelsen vedrørte seks af verdens mest prestigefyldte medicinske tidsskrifter, og The New England Journal of Medicine havde den højeste forekomst af skyggeskriveri.

Undersøgelsen - som ikke er offentliggjort endnu - vakte heftig debat på konferencen.

»Den var meget overbevisende, og jeg fandt den chokerende for at være ærlig«, sagde Ginny Barbour, chefredaktør for PLoS Medicine (The Journal of the Public Library of Science) til New York Times.

Ugeskrift for Lægers videnskabelige redaktør, Jacob Rosenberg, deltog i mødet, og han vil nu have overblik over problemets eventuelle omfang her i bladet.

»Vi skal være troværdige som forfattere og som tidsskrift. Det skal bare være i orden«, siger han.

Inden for det næste halve år regner han med at have etableret det administrative og finansielle set-up til at kunne gå i gang med undersøgelsen, og resultaterne kan forventes efter endnu et halvt års tid.

Hvem står bag?

Meget af kritikken - ikke mindst internationalt - går på, at det er medicinalindustrien, som står bag de anonyme skyggeskribenter, men sådan er det ikke nødvendigvis.

»Det her med ghostwriters forekommer både for industri og for såkaldt almindelige forskere«, siger Jacob Rosenberg.

»Specielt i udlandet er der store firmaer med ,medical writers`, hvor man simpelthen kan købe sin artikel. Der er sådan set ikke noget odiøst i det - det skal bare frem i lyset. Det vil sige, at den person, som skriver artikeludkastet, enten skal være medforfatter, hvis betingelserne ellers er opfyldt, eller i det mindste være bidragyder, det vil sige nævnes under taksigelser«, forklarer han.

Det omvendte problem

Jacob Rosenberg vil også have undersøgt et andet aspekt ved forfatterlisterne - nemlig det omvendte problem, hvor en forfatter er nævnt uden at have rørt en finger i forbindelse med de forskningsresultater, der publiceres - såkaldte honorary authors.

»Det er jeg faktisk mere forarget over end det andet«, siger han.

»Det underminerer hele forfatterbegrebet. På nogle afdelinger specielt i Tyskland, England og Nordamerika er det normalt, at afdelingens chef eller professor altid skal være medforfatter på artikler, som udgår fra afdelingen. Det er helt uhørt i Skandinavien, men reelt set kender vi ikke omfanget af det«, siger han.

»Derfor skal det også kortlægges. Det er for at skabe fokus på problemet, så det forhåbentlig kan udryddes«.

Hvad har du egentlig af forventninger til begge aspekter?

»Mon ikke det alligevel forekommer hist og her? Jeg ved det ærligt talt ikke. Derfor vil vi nu undersøge det nærmere«.

Den danske undersøgelse vil blive offentliggjort i henhold til de videnskabelige regler, og der er næppe nogen tvivl om, at forfatterlisten vil være renset for såvel skyggeskribenter som honorary authors.

FAKTA

Ugeskrift for Læger vil undersøge, om videnskabelige artikler i bladet offentliggøres, uden at samtlige forfattere, der reelt har bidraget, er med på forfatterlisten. Tidsskriftet vil også undersøge, om der er forfattere med på listen, som reelt ikke har bidraget.

Det vil ske i form af en henvendelse til de navngivne forfattere af artikler publiceret inden for et bestemt tidsrum, hvor de får mulighed for at svare anonymt.

Det er samme metode en række redaktører fra The Journal of the American Medical Association har anvendt i deres undersøgelse af, hvor mange artikler skyggeskribenter har bidraget til på seks internationale medicinske tidsskrifter.

Top-seks ser således ud:

The New England Journal of Medicine: 10,9 pct

The Journal of the American Medical Association: 7,9 pct.

The Lancet: 7,6 pct.

PLoS Medicine (The Journal of the Public Library of Science): 7,6 pct.

The Annals of Internal Medicine: 4,9 pct.

Nature Medicine: 2 pct.

Af Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Forslag til fremtiden
Årets robotfestival RoboDays bød på mange eksempler på ny sundhedsteknologi. For eksempel robotter, der selv tager blodprøver, og øjenkameraer til kirurger, der skal kommunikere på langdistance.

EyeSeeCam optager alt, hvad øjnene hos den, der bærer systemet, ser. Et kamera følger pupillernes bevægelser synkront ved hjælp af sensorer. Derfor kan det for eksempel bruges af kirurger, når andre skal se, hvordan de opererer.

På robotfestivalen RoboDays, som fandt sted i Odense 10.-12. september, fik EyeSeeCam den internationale pris på 10.000 euro - ca. 74.000 kroner. Projektet er udviklet af en forskergruppe fra afdelingen for klinisk neurologi på Münchens universitetshospital.

RoBlood var et af de andre projekter. Et system, der tydeliggør blodårer, så nålen rammer rigtigt første gang, og der arbejdes på, at en blodprøve kan tages helt uden menneskelig deltagelse.

Designskolen Kolding har i et projekt om robotters æstetik arbejdet med robotters udtryk som understøttende element til deres funktion. Bu er et eksempel på, hvad der er kommet ud af dette projekt. Det er en krammebamse, som børn kan lege med i ambulancen eller på sygehuset, når mor eller far ikke lige er der. Andre studerende viste Screen, der er et forslag til, hvordan kvinder kan tage vævsprøver for livmoderhalskræft hjemme i trygge omgivelser, og så får lægen prøven tilsendt.

Der var også et projekt ved navn On, som er et forsøg på at skabe et balancetræningsspil, som ældre og andre med behov for at træne balancen, kan have glæde af. Galatatia er en robotlampe, der skifter form, lyd og lys. Den skal være med til at løfte humøret hos patienter, der er indlagt.

Bag Robodays står RoboCluster, EventHouse Odense/Odense Kommune, Syddansk Universitet og Syddansk Erhvervsskole. I år var fjerde gang, festivalen præsenterede nyheder fra robotternes verden.

Læs mere på: www.robodays.dk

Torben Svane Christensen, torben.christensen@mail.dk

Se din egen e-journal
Region Syddanmark og flere sygehuse i Region Midtjylland åbnede for borgeradgangen til e-journal den 1. september i år.

E-journal betyder, at en borger i de to regioner, der har været på sygehus et vilkårligt sted i landet, med tiden vil kunne se sine egne journaloplysninger. Dog kun oplysninger fra den 1. september i år og frem, og oplysningerne bliver først tilgængelige 14 dage efter, at de er skrevet.

I Region Syddanmark er det i første omgang kun journaloplysninger fra Sygehus Lillebælt samt fra syge husene i Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder, der åbnes op for.

Sygehusene i det tidligere Viborg Amt har allerede givet elektronisk adgang til deres patientjournaler i en forsøgsperiode. Nu kommer flere sygehuse i Region Midtjylland med. Dog ikke Hospitalsenhed Vest, fordi deres it-system er så forældet, at det ikke ville kunne betale sig at opgradere det. Så her må borgerne vente, til der kommer et nyt it-system, der kan snakke sammen med e-journal, om et års tid.

Borgerne får adgang til deres e-journal ved at logge på www.sundhed.dk og bruge deres digitale signatur.

Planen er, at alle regioner skal være på systemet inden årsskiftet.

Torben Svane Christensen, torben.christensen@mail.dk

Proteiner præger Panum

Medicinsk Museion har indviet en udstilling på Panum - »Proteiner - kultur og eksistens« - for at markere åbningen af et nyt, betydeligt forskningscenter: Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research (CPR) til 600 mio. kroner. Udstillingen kan ses frem til den 31. december.

Ingen evidens for kontrol af kræftpatienter

Danske patienter med bryst- og prostatakræft går i dag rutinemæssigt til kontrol hos en læge på hospitalet, når evt. operation, kemo, strålebehandling m.m. er overstået. Men aktuelt er der ingen solid evidens for, at kontrol forbedrer overlevelsen. Og foreløbige resultater fra både Danmark og udlandet peger da også på, at kontrollen lige så godt kan varetages af praktiserende læger eller specialuddannede sygeplejersker.

Det afslører en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut, DSI, - »Alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter«.

»Det store spørgsmål er, om patienterne overhovedet behøver at gå til kontrol hos en speciallæge på hospitalet,« fortæller rapportens hovedforfatter, projektleder Marlene Würgler fra DSI. Hun har bl.a. set på erfaringer og evidensgrundlag fra England og Sverige, hvor man nogle steder har valgt at lade specialuddannede sygeplejersker varetage kontrol af brystkræft- og prostatakræftpatienter.

»I dag følges brystkræftpatienter med regelmæssige kontrolbesøg i op til ti år. Men 70-90 pct. af alle tilbagefald efter brystkræft opdages af patienterne selv mellem kontrolbesøgene,« fortæller Marlene Würgler.

På Ørebro Universitetssygehus har man derfor valgt at tilbyde kvinderne årlig mammografi og undervisning i selvundersøgelse af brysterne. Kvinderne indkaldes ikke til regelmæssig kontrol, men tildeles en brystkræftsygeplejerske, som de skal kontakte, hvis de f.eks. opdager symptomer, er bekymrede eller har bivirkninger af medicinen.

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Flere sygeplejersker skal endoskopere

På Vejle Sygehus har sygeplejersker endoskoperet siden 2002, og nu skal ideen bredes ud til de øvrige relevante hospitaler i regionen. Initiativet er udløbet af regionens intensive arbejde med opgaveglidning - eller opgaveflytning, som syddanskerne foretrækker at kalde det.

»Planen er, at repræsentanter fra sygehusene i løbet af efteråret udarbejder et uddannelsesprogram. Vi har nedsat en gruppe med deltagelse af sygeplejersker og overlæger fra de forskellige sygehusenheder«, siger Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør på Sygehus Lillebælt, der omfatter Vejle Sygehus.

Programmet vil tage udgangspunkt i det, der har fungeret i Vejle, og som er meget »hands on« - fortrinsvist sidemandsoplæring - hvorefter det skal rulles ud.

»Vi forudser stor interesse blandt sygeplejerskerne«, siger Helle Adolfsen.

Det er nødvendigt med en vis volumen for at dække ferie, sygedage osv. ind.

»Fem er et godt team«, siger hun.

I øjeblikket er der fem endoskoperende sygeplejersker og en under oplæring i Vejle, og den mest erfarne af dem har foretaget ca. 4.000 undersøgelser.

Helle Adolfsen peger på, at kun ganske få af de endoskoperende sygeplejersker har sagt op i perioden - nemlig to. Det tyder på, at denne type nyorganisering af arbejdet også kan være en måde at fastholde personale - i dette tilfælde sygeplejersker - på.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Nyt fra foreningerne
Yngre Læger: Brug din stemmeret!

Så er valget til Yngre Lægers repræsentantskab i gang - og du kan stadig nå at stemme. Hvis du stemmer elektronisk, kan du gøre det helt frem til fristens udløb tirsdag den 22. september kl. 18, og du kan stemme via hjemmesiden. Læs mere på www.laeger.dk > Lægeforeningen > Yngre Læger > Valg 2009.

Sagt & skrevet

»I dag kommer de udskældte ambulancer stort set til tiden«.

Koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling, om at akutte ambulancer nu når frem inden 13 minutter. www.dr.dk.

»Selvom der sker fremskridt, er det uacceptabelt, at 8,8 millioner børn hvert år dør inden deres femårs fødselsdag«.

UNICEFs direktør Ann M. Veneman, om børnedødeligheden i verden. www.unicef.org.

»Regionerne er uden sammenligning den mest produktive del af den offentlige sektor ... Lad os få nogle tal på bordet og se, hvor produktiv staten og kommunerne er«.

Formand for Danske Regioner Bent Hansen (S), om stigningen i regionernes produktivitet på 1,4 pct. fra 2006 til 2007. www.regioner.dk.

»Hvis man pr. telefon eller via internettet kunne følge ventetiden på en skadestue, ville det med garanti være adfærdsregulerende«.

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, om

regulering af kødannelser. Berlingske Tidende.

»Det vedkommer da ikke andre mennesker, hvad jeg tjener i et samarbejde med et medicinalfirma, eller hvad jeg måtte have af private aktier i Novo«.

Lægeforeningens næstformand, Yves Sales, om Danske Regioners krav om at vide, hvad læger tjener ved bijob i industrien. Politiken.

Fem spørgsmål til
Poul Jaszczakformand for Lægeforeningens Etiske Udvalg

Hvor går grænsen for, hvornår læger bør tilbyde behandling til asylansøgere, der er gået under jorden?

Hvis der er et akut behov, skal lægerne altid tilbyde behandling. Er der tale om en rutinemæssig undersøgelse, er der ikke adkomst til at bruge f.eks. hospitalets faciliteter uden en specifik aftale.

Ifølge Politiken findes der hospitalslæger, der hemmeligt foretager sundhedstjek af afviste irakere. Bør de lade være med det?

Det afgørende er, om man bruger offentlige resurser og udstyr til et såkaldt sundhedstjek, som jeg opfatter som en rutine.

Men kommer der en med ondt i øret?

Så er det - som jeg ser det - akut, og man bør behandle uanset tid og sted.

Er der ikke et dilemma mellem moral og jura?

Hjælpepligten er tung, og det er vigtigt at handle. Jeg mener godt, at læger kan skelne mellem, hvornår der er et akut undersøgelses- og behandlingsbehov, og hvornår der ikke er det. Hvis en person, der opholder sig illegalt i Danmark, får en akut blindtarmsbetændelse, vil man i et civiliseret land som vores naturligvis sørge for, at den pågældende bliver behandlet, men man må forlange, at den pågældende træder frem og oplyser sin identitet. Det må være en betingelse for at blive behandlet i det danske sygehusvæsen.

Hvad er Lægeforeningens generelle holdning til dansk asylpolitik?

Lægeforeningen har klart sagt fra over for at lade børn sidde i asyllejre i årevis - det er urimelige og sygeliggørende opvækstvilkår. Det er heller ikke humant at sende syge asylansøgere ud af landet til livsvilkår, der fastholder sygdommen, uanset dennes art. Jeg synes personligt, at vi har en inhuman asylpolitik.

Anne Steenberger, as@dadl.dk