Nyheder

Hospitalslægerne skal lære at spare på medicinen

Både Institut for Rationel Farmakoterapi og Danske Regioner går nu i gang med en større øvelse, der går ud på at få sygehuslægerne til at ensrette deres udskrivning af dyr medicin, så der kan spares penge på indkøbet.

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Landets hospitalslæger vil de kommende måneder blive udsat for en veritabel offensiv for at få dem til at spare på medicinen. Især den dyre som f.eks. de biologiske gigtmidler.

Efter at en rapport i foråret [1] konkluderede, at Danmark bruger langt flere penge på hospitalsmedicin end f.eks. Norge, skal der nu ryddes op og rettes ind. Der er ikke tale om, at lægerne skal udskrive mindre medicin - men den, de udskriver, må gerne blive billigere.

Hvad angår det faglige har Institut for Rationel Farmakoterapi sat processen i gang over for de regionale lægemiddelkomiteer for at få kortlagt udvælgelsen og anvendelsen af hospitalsmedicin nærmere.

Processen skal munde ud i, at der etableres konsensus om behandling. Det skal ikke længere være op til den enkelte læges mere eller mindre fagligt funderede præferencer, hvilke midler f.eks. gigtpatienterne får.

»Jeg er stor tilhænger af den frie ordinationsret. Lægerne skal have lov til at ordinere det, de synes, er bedst. Men de skal gøre det ansvarsfuldt. Det er ikke nødvendigt med 20-30 forskellige stoffer, når to-tre stykker er nok«, siger institutchef, dr.med. Jens Peter Kampmann.

Erfaringer fra Norge viser, at det kan være særdeles vanskeligt at få skabt konsensus om, hvilken behandling, der nu er bedst, hvornår og til hvilke patienter. Der findes alle mulige særinteresser, præferencer, rutiner og bare almindelige vaner, som gør det vanskeligt at nå til enighed.

Men det er nødvendigt, mener Jens Peter Kampmann.

»Jeg tror godt, at alle ved, at hvis der ikke findes en løsning, så kommer der måske et diktat fra oven. Lægerne er bedst til dette her, hvis de tager sig sammen. Ellers kører toget uden lægerne«, siger han.

Det siger sig selv, at hvis behandlingen ensrettes, bliver der brugt mere af en bestemt slags medicin, som så kan købes billigere ind.

»Sygehuslæger har ofte mindre forståelse for, hvad ting koster«, siger Jens Peter Kampmann.

Men han understreger også, at ordination af medicin skal ske efter princippet »bedst og billigst« og ikke omvendt.

Faglige råd og komiteer

Samtidig foregår der et arbejde på det organisatoriske felt hos Danske Regioner og Amgros - den organisation, der står for indkøbet af medicin. Danske Regioner har udarbejdet et oplæg til, hvilken struktur arbejdet skal foregå i, som regionernes sundhedsdirektører skal tage stilling til i september.

Det arbejde er ikke mindst skudt i gang som følge af økonomiaftalen for 2010 [2], hvor der udtrykkeligt står, at der skal spares på sygehusmedicinen.

Der er allerede sket noget. Lægemiddelindustri-foreningens medlemmer sætter f.eks. priserne ned med 5 pct. fra næste år.

Men i aftalen står der også, at der skal skabes »konsensus og forpligtende rammer på klinisk niveau«, så brugen af medicin »på tværs af regionerne i højere grad ensartes«.

Ledende overlæge fra reumatologisk afdeling på Regionshospitalet i Silkeborg, Ulrich Fredberg, er en af de læger, der vil blive berørt, når processen rammer de dyre biologiske gigtmidler. Han tror, det bliver svært.

»Man bruger ofte det middel, man kender bedst. Motivet til at ændre er ikke så stort, fordi midlerne er næsten ligeværdige og stort set har samme pris«, siger han.

»Jeg kan godt se fordelen (ved konsensus- og sparemanøvren, red.), men det vil være lidt specielt at skulle sidde og vælge, hvilket firma skulle overleve og hvilket ikke. Umiddelbart er jeg glad for, at jeg ikke skal sidde i det udvalg«, siger han.

Kildeliste

1. Analyse af sygehusmedicin, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, maj 2009.

2. Aftale m regionernes økonomi for 2010, Regeringen og Danske Regioner, juni 2009.

Korte nyheder

Kritik af praktiserende læger

Hver femte patient i almen praksis føler ikke, at lægen tager deres sygdom alvorligt. Hver fjerde har oplevet, at lægen har så travlt, at patienten ikke får en tilfredsstillende behandling. Og derfor har hver fjerde dansker skiftet læge eller overvejet det.

Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Zapera for 24timer.

Især det sidste tal huer ikke PLO`s formand Michael Dupont.

»Jeg ville ønske, at det var lavere, og vi kan nok blive bedre til at lytte empatisk og kommunikere klart. Men der er også patienter med urealistiske forestillinger«, siger han.

Vagtlægesamtaler båndes i Hovedstaden

Forretningsudvalget i Region Hovedstaden har besluttet, at vagtlægesamtaler fremover skal optages på bånd. Det sker for at give større tryghed for både den læge, der har vagten, og de patienter, der henvender sig.

»Umiddelbart kommer det til at betyde, at hvis der kommer spørgsmål til, hvad der er foregået, så kan vi gå baglæns og se på det. Der, hvor vi kan konstatere, at der bliver klaget, eller der er fejlproblemstillinger, kan vi se på det«, siger formand for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S), til P4 København.

Influenza-vaccine til gravide

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at gravide kvinder skal have tilbud om at blive vaccineret mod A (H1N1) influenza, ligesom de vil få tilbudt behandling med Tamiflu, hvis de - eller en i deres husstand - bliver syge.

Det skyldes, at gravide i 2. og 3. tri-mester har en let øget risiko for komplikationer, hvis de får A(H1N1) influenza, skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Sundhedsstyrelsen forventer dog først at kunne starte med vaccination i løbet af november, fordi vaccinen ikke er tilgængelig endnu.

Orden redder liv

En ny bog fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed - »Orden og overblik« - vil lære sygehusene, at rod og uorden forringer sikkerheden for patienterne.

Bogen skal inspirere afdelingerne til at rydde op og skabe systematik, og den kan hentes gratis på www.patientsikkerhed.dk.

Desuden sender selskabet bogen ud til alle danske sygehusledelser.

EU-retssager om patientrettigheder

EU-Kommissionen kritiserede for nylig Danmark for ikke at leve op til EU's regler om patienternes ret til behandling i andre EU-lande. Adskillige andre EU-lande har samme problem.

»Kommissionen har åbnet retssager mod Portugal og Frankrig og undersøger også Luxembourg og Spaniens implementering«, siger lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Dorte Sindbjerg Martinsen.

Så slemt er det ikke gået i Danmark, endnu da. Her har regeringen modtaget en såkaldt åbningsskrivelse, som muligvis - men ikke nødvendigvis - kan føre til en retssag.

Psykisk handicappede får motion

Normalt får psykisk handicappede ikke særlig megen motion. Men det vil et projekt i Hammer Bakker nu lave om på, skriver TV2/Regionerne.dk.

Her har 13 nordjyske udviklingshæmmede fået udleveret skridttæller og sjippetov. Håbet er, at de handicappede kommer i bedre form og får en bedre hverdag med færre konflikter.

Kampagne for gratis HPV-vaccine

Kræftens Bekæmpelse vil have, at HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft skal være gratis for kvinder op til 26 år. Nu er den kun gratis for piger under 16, og de lidt ældre må selv betale de 3.500 kroner, som vaccinen koster. Det mener Kræftens Bekæmpelse er urimeligt, og foreningen starter nu en underskriftindsamling for at få reglerne lavet om.

Danmark har en af de højeste forekomster og den højeste dødelighed af livmoderhalskræft i EU, skriver foreningen på sin hjemmeside.

Brystkræftkaos i Region Hovedstaden

Nervøse kvinder må vente i uge- og nogle gange månedsvis på prøvesvar og siden behandling for brystkræft. For systemet kan ikke følge med, efter at Region Hovedstaden har indført tilbud om screening for brystkræft for alle kvinder mellem 50 år og 69 år, skriver Politiken.

Belastningen fra screeningen betyder også, at regionen ikke kan leve op til kravet om, at brystkræft skal behandles som en akut sygdom.

Fem spørgsmål til Jens Winther Jensen, Lægeforeningens formand

Lægeforeningen og Verdenslægeforeningen holder i næste uge en konference om klimaforandringer og sundhed i København - hvorfor?

Vi skal sikre os, at de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne kommer med i sluterklæringerne fra klimatopmødet til december i København. Konferencen skal samle den bedste viden, vi har på området, og behandle en konkret resolution fra Verdenslægeforeningen, WMA, til topmødet.

Kommer Al Gore eller andre klima-kendisser?

Det er en konference, der lægger vægt på det faglige indhold. Derfor er der ikke planlagt nogen PR-stunts.

Hvorfor skal lige præcis lægerne engagere sig i klimaproblematikken?

Vi har en tradition for også at arbejde internationalt med sundhed, og dette er udpræget en opgave, der skal løftes internationalt. Vi ved fra FN's klimapanel, at en stigning i klodens middeltemperatur på to grader vil få meget store sundhedsmæssige konsekvenser i form af f.eks. øget sygdomsspredning, sult og fejlernæring foruden meget store sociale konsekvenser.

Hvad venter du dig af konferencen?

At vi får mere evidens på dette område, og at vi efterfølgende bliver hørt, fordi det er lægernes globale organisation, der taler.

En ting er konferencer - hvad kan den enkelte læge gøre?

Vi kan opføre os fornuftigt mht. påvirkning af miljøet og prøve at være gode eksempler for andre. Samtidig kan vi påvirke beslutninger, der hvor vi har indflydelse, f.eks. ved indretning af sundhedsvæsenets arbejdspladser. Det er også indholdet af Lægeforeningens egen politik, hvor vi f.eks. er gået i gang med at lave en grøn plan for Domus.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Sygehus Thy-Mors tester visuel patientjournal

Normalt er en patientjournal skriftlig - hvad enten den er på papir eller computer - men nu kan den også fås i tre dimensioner.

I al stilfærdighed har Sygehus Thy-Mors de seneste måneder været primus motor i afprøvning og udvikling af en verdensnyhed: Den visuelle patientjournal. Næste skridt er nu en egentlig test af en journal, hvor udgangspunktet er en tredimensional gengivelse af menneskekroppen på skærmen.

»Vi vil teste systemet nærmere ved i en periode at anvende det - og kun det - ved hver anden patient i ambulatoriet«, fortæller ledende overlæge Hardy Christoffersen, Ortopædkirurgisk Afdeling på Sygehus Thy-Mors.

»Dermed kan vi sammenligne og i vore statistikker se, hvordan det fungerer, om patienten bliver hurtigere og bedre informeret osv. Den visuelle patientjournal kan for mig at se ikke mindst få stor betydning i skadestue, vagtcentral, narkose osv., hvor det er vigtigt hurtigt og sikkert at danne sig et overblik. Har man patientens identitet, vil man med det samme med et tryk på museknappen visuelt kunne se, hvad denne patient fejler. Er der for eksempel noget galt med hjertet, lyser dette op på skærmen, og man kan klikke sig ind og få alle data«.

Med den visuelle patientjournal får man populært sagt patients krop op på skærmen, og herefter står alle muligheder åbne: Man kan lade den rotere, man kan zoome ind, man kan skrælle huden af, gå ind på muskler eller organer, se på bestemte knoglegrupper osv. Hvis alle data fra patientens journaler er læst ind i systemet, vil den virtuelle patientjournal omgående give det nødvendige overblik og på sekunder gengive alle de data, der er brug for, og som man derfor vælger at trække frem på skærmen.

Sygehusdirektør Kurt Nielsen glæder sig over, at Sygehus Thy-Mors it-mæssigt er med i forreste linje:

»Der findes mere end 300.000 kliniske termer, som går igen i skriftlige journaler. Den visuelle patientjournal forenkler det hele, så kommunikationen forbedres mellem klinikerne indbyrdes og mellem klinikerne og patienterne, der får mere viden end hidtil. Så perspektivet er meget stort«, siger han.

Sygehus Thy-Mors samarbejder med IBM og it-selskabet Nhumi Technologies om projektet med den visuelle patientjournal.

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

Hver syvende kvindelige læge har selvmordstanker

En ny undersøgelse fra Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm og universitetshospitalet i den italienske by Padua viser, at hver syvende kvindelige læge på de to hospitaler har overvejet selvmord inden for de seneste 12 måneder. Det rapporterer den svenske Läkartidningen.

For de svenske lægers vedkommende er det især chikane og ydmygelser i arbejdet, som giver mørke tanker, mens det i Italien mest er manglende sammenhæng mellem arbejdsopgaver og resurser, der er årsagen.

I forvejen har undersøgelser vist, at kvindelige læger begår selvmord mere end dobbelt så ofte som kvinder i al almindelighed, og at de også oftere går med selvmordstanker end deres ikkelægelige medsøstre. Det er baggrunden for den nye undersøgelse, hvor man har ønsket at belyse årsagerne til det opsigtsvækkende sortsyn hos kvindelige læger.

Undersøgelsen viser også, at et åbent arbejdsmiljø lader til at hjælpe. Kvindelige læger, der havde mulighed for at diskutere stressende situationer i arbejdet på møder og lignende, havde en lavere frekvens af selvmordstanker.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Rigsrevisor: patientforløbene halter stadig

I februar kom Rigsrevisionen med en diger rapport om patientforløbene i Danmark, hvor der stod, at nok er der lavet rammer for samarbejde, kommunikation og finansiering af ydelser, som skal fremme sammenhængen mellem almen praksis, sygehus og kommune, men at situation kunne være meget bedre.

Sådan er det stadig, skal man tro et nyt notat, som Rigsrevisionen nu er kommet med, efter at den oprindelige beretning har været gennem møllen med Statsrevisorerne - altså Rigsrevisionens politiske chefer - og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som har svaret på kritikken.

Rigsrevisor Henrik Otbo skriver i notatet, at mange tiltag har været gode, men der er stadig plads til forbedring.

Han er således misfornøjet med, at det halter med at få implementeret de standarder, der er udfærdiget for elektronisk kommunikation.

»Konsekvensen er, at kommunikationen mellem sygehus og kommune og mellem kommune og almen praksis primært foregår via telefon og fax og bruger resurser, som kunne mindskes betydeligt«, står der.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Ugeskriftet: now in English

Fra 1. september skal visse manuskripter indsendes på engelsk - dog, naturligvis, kun til Ugeskriftets videnskabelige del.

Beslutningen er led i en internationalisering for Ugeskrifte t og modsvarer generelle tendenser mod, at forskningsresultater gøres offentligt tilgængelige i en form, der kan læses og tolkes af så mange mennesker som muligt.

Dansk forstås kun af 0,08% af verdens befolkning - derfor overgangen til engelsk.

Se i øvrigt vejledning på www.ugeskriftet.dk.

Nyt fra foreningerne

YNGRE LÆGER

Få indflydelse - stil op til Yngre Lægers repræsentantskab!

Vil du være med til at bestemme Yngre Lægers politik, så stil op til repræsentantskabsvalget. Fristen for at stille op er den 2. september 2009.

Se mere om valget på www.laeger.dk > Lægeforeningen > Yngre Læger > Valg 2009. Her finder du opstillingsblanketten, og du kan følge med i, hvem der stiller op. Du kan også se, hvad der sker i repræsentantskabet, og hvordan et repræsentantskabsmøde forløber.

Kvalitets-»smagsdommere« udpeget

En af Lægeforeningens tidligere formænd, Jesper Poulsen, skal stå i spidsen for det nye Akkrediteringsnævn, der skal være garant for, at Den Danske Kvalitetsmodel nu også implementeres ordentligt.

Foruden Jesper Poulsen som formand er der udnævnt to næstformænd - Per Østergaard Jensen, som er cheflæge ved Hospitalsenhed Vest, og Anna Guttesen, som er konstitueret hospitalsdirektør på Frederiksberg Hospital.

Navnene på disse kvalitetsspidser blev offentliggjort i forbindelse med en konference om kvalitetsmodellen på Christiansborg i sidste uge. Nævnet får også en række menige medlemmer, som endnu ikke er udpeget.

Processen med akkreditering skal foregå sådan, at sygehusenes implementering af kvalitetsmodellens mange standarder følges op af såkaldte surveyors, der skal vurdere indsatsen. De afrapporterer til IKAS - Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet - som vurderer en gang til og derefter sender en indstilling til det nye nævn.

Og her afgøres det så, om det pågældende sygehus skal have en akkreditering eller ej. Der kan ikke appelleres.

Det er klart, at nævnets rolle nemt kan gå hen og blive endog særdeles politisk - f.eks. hvis nævnet lader et i forvejen lukningstruet sygehus i en udkantsregion dumpe til akkrediteringsprøven.

Netop derfor præciserer IKAS' notat om akkrediteringsprocessen, at »nævnet skal være uafhængigt af politiske interesser og institutionelle interesser«.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk