Nyheder

Diagnosegaranti på vejRegeringen er klar med et lovforslag, der giver borgerne ret til at blive undersøgt på et privathospital, hvis der er for lang ventetid hos det offentlige.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen vil nu give danske patienter en diagnosegaranti, så de kan få det fulde udbytte af den eksisterende behandlingsgaranti på en måned. I øjeblikket må patienter typisk vente i månedsvis på f.eks. CT, røntgenundersøgelser, ultralydsdiagnostik m.m.

»Hvis sundhedsvæsenet ikke kan give svar inden en måned, skal borgerne på det offentliges regning kunne gå til en privat klinik eller hospital og få stillet diagnosen,« fortæller Jakob Axel Nielsen.

Lægeforeningen spillede allerede i marts i år ud med et forslag om rettigheder til hurtig udredning. Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, hilser derfor forslaget velkomment.

»For både patienten og lægen er det selvsagt frustrerende med lange ventetider på de undersøgelser, der er nødvendige for at få stillet diagnosen og komme videre med behandlingen. Den nuværende behandlingsgaranti er kun et plaster på såret, hvis man er blevet alvorligt syg, mens man har ventet på at blive udredt,« siger Jens Winther Jensen.

Han havde dog gerne set, at diagnosegarantien omfattede alle patientgrupper og ikke kun de typer af undersøgelser, som de private klinikker aktuelt udbyder.

»Der er ingen tvivl om, at det vil betyde noget for rigtig mange patienter, at de nu inden for kort tid kan komme til f.eks. CT-scanning, MR-scanning m.m. i det private. Mekanismen i regeringens udspil er derimod problematisk. Udspillet lader det nemlig være op til de private klinikker at bestemme tilbuddet. Lader dem afgøre, om der er en fornuftig business case i at tilbyde en bestemt undersøgelse. Vi frygter, at mindre patientgrupper med behov for meget specialiserede undersøgelser vil komme i klemme, fordi ingen private har disse undersøgelser med i deres katalog«, siger han.

Lægeforeningens formand foreslår også, at diagnosegarantien bruges til at indføre fleksible eller graduerede behandlingsgarantier, hvor livstruende diagnoser giver ret til behandling uden ventetid.

Journalist Annette Hagerup, annette@hagerup.dk

Ny patientombudsmand
Patienterne skal fremover kun behøve at henvende sig ét sted, hvis de vil klage. Nemlig hos deres helt egen patientombudsmand.

Regeringen vil etablere et helt nyt klagesystem, der dels skal gøre det både lettere og hurtigere at klage, dels sikre at eventuelle fejl ikke gentages.

Det betyder, at Patientklagenævnets nuværende sekretariat omdannes til én samlet institution under en patientombudsmand med kontor i København.

»Det primære formål med et nyt patientklagesystem er at få fejlene frem i lyset, så alle instanser kan lære af dem og sørge for, at fejlene ikke gentager sig,« siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen. Han tilføjer, at et enstrenget system skal sikre, at det bliver nemt og overskueligt at klage.

Samtidig bebuder han, at hele patientklagesystemet - med Patientklagenævn og Patientforsikring - skal kulegraves.

Lægeforeningens reaktion er blandet.

»Ingen tvivl om, at det nye klagesystem er et stort skridt i retning af det lærende sundhedsvæsen, hvor man tager ved lære af sine fejl. Som noget nyt kan man nu også klage over patientforløb, og det er Lægeforeningen godt tilfreds med,« siger formanden, Jens Winther Jensen. Han savner dog et menneskeligt ansigt på modellen.

»Med den nye patientombudsmandsinstitution har man i stedet skabt et virkelighedsfjernt, bureaukratisk element, der først kommer ind til sidst i forløbet. Der er tale om en statslig institution fjernt fra det miljø, hvor læge og patient møder hinanden,« siger Jens Winther Jensen og fortsætter:

»Klagesager skal starte lokalt, og der bør være en klagesagsansvarlig på hver afdeling. En patient, der har været ude for en utilsigtet hændelse, ønsker sig først og fremmest en forklaring på det, der er sket. Sikkerhed for, at det ikke vil ske igen og også gerne en undskyldning. Det skal alt sammen foregå mellem læge og patient. I Lægeforeningen havde vi ønsket, at man havde lagt vægt på denne personlige kontakt og understøttet, at man tog opgaven på sig lokalt.«

FAKTA

Det vrimler med sundhedstiltag. Diagnosegarantien og det nye klagesystem nævnt her på siderne er konkrete elementer i Regeringens »Sundhedspakke 2009«. Den indeholder også en handlingsplan for forebyggelse, nye incitamenter til at holde patienterne væk fra sygehusene samt nyt om støtte fra kvalitetsfonden. Se de næste nyhedssider.

Desuden bebuder pakken på lidt længere sigt en handlingsplan for psykiatrien og endnu en kræftpakke.

Derudover omfatter regeringens afbureaukratiseringsplan adskillige initiativer af betydning for sundhedssektoren - se siderne 3056-7.

Patienterne skal blive hjemme

Regeringen vil nu belønne kommunerne for at holde patienterne væk fra sygehusene. Samtidig skal det koste kommunerne penge at lade færdigbehandlede borgere blive liggende og optage en hospitalsseng.

Hver dag har sygehusene ca. 300 færdigbehandlede patienter, som bare venter på at komme hjem til kommunerne, og det er ifølge sundhedsminister Jakob Axel Nielsen spild af ressourcer.

De 98 danske kommuner har som følge af kommunalreformen ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og skal samtidig finansiere knap en femtedel af det regionale sundhedsvæsen. Medfinansieringen udgør i 2010 godt 17 mia. kr.

Kommunerne skal fremover mærke, at det kan betale sig at forebygge, ikke mindst de mange genindlæggelser. Regeringen ønsker at sende et klart signal om, at det skal være slut med svingdørspatienter som f.eks. diabetikere, der ryger på hospitalet med insulinchok, fordi deres diabetes ikke har været velreguleret i kommunalt regi.

Det skønnes, at hele 30 pct. af de medicinske indlæggelser på landets sygehuse kunne undgås.

Kommunernes Landsforening, KL, ser umiddelbart positivt på at omlægge den kommunale medfinansiering, så det i højere grad er borgernes forbrug af sundhedsydelser, der bestemmer, hvor meget kommunen skal betale.

Men KL er lang fra enig i, at det altid er kommunens skyld, hvis en patient bliver genindlagt. »Det kan lige så vel skyldes manglende kvalitet i sygehusbehandlingen eller for hurtig udskrivning. Der er brug for et generelt løft af indsatsen, som også omfatter sygehusene og de praktiserende læger,« siger KL-formand Erik Fabrin i en pressemeddelelse.

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Nu mangler kun Region Sjælland

Ved sidste årsskifte satte regeringen navn på elleve sygehusprojekter, som skulle have støtte fra kvalitetsfonden på i alt 25 mia. kroner.

Nu er der kommet fire navne til: Gødstrup, Aabenraa, Hillerød og Bispebjerg.

Alt sammen efter en såkaldt screening procedure i regeringens ekspertudvalg - det såkaldte Juhl-udvalg - som har vurderet de forskellige regioners ønsker. Og dermed »er vi parate til at sætte konkrete adresser på den fremtidige sygehusstruktur i Danmark på akutområdet«, som der står i regeringens »Sundhedspakke 2009«.

Dermed udestår kun Region Sjælland, som forventes at komme med i løbet af 2010, fremgår det.

Regeringen lover, at der stadig vil være midler til r ådighed for sjællænderne inden for rammen på i alt 40 mia. kroner - dvs. de 25 mia. kroner fra kvalitetsfonden samt regionernes egen medfinansiering.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Felthospital godkendt til speciallægeuddannelse
For første gang er forsvaret blevet blåstemplet til at stå for en del af speciallægeuddannelsen. Tre måneder i Afghanistan er godkendt som uddannelse.

Forsvaret har længe ønsket at kunne deltage i den lægelige videreuddannelse på højere niveau end turnus/basisuddannelse. Nu ser det ud til at lykkes - men der skulle bogstavelig talt en krig til.

Louise Amstrup var nytiltrådt i en hoveduddannelsesstilling i anæstesi, men fik orlov for at arbejde i tre måneder på det danskledede felthospital i Camp Bastion i Afghanistan. Videreuddannelsesrådet i Region Syddanmark sagde ja til hendes ansøgning om at få forhåndsgodkendt opholdet som uddannelse, fordi der var lavet et fyldestgørende uddannelsesprogram.

Hun fik således ikke alene lov at tage kompetencerne med hjem, men fik tillige godkendt tidsperioden, så orloven indgår i hoveduddannelsen.

Den uddannelsesansvarlige overlæge, Peter A. Christensen, mener, at uddannelsesværdien af opholdet ikke kan overvurderes:

»Man bliver eksponeret for akut tilskadekomne i et omfang, der langt overstiger det, en yngre læge ville se derhjemme. Og de yngre læger har langt flere arbejdstimer - 80-90 timer pr. uge og altid med en overlæge til stede«, siger han

»Louise Amstrup har personligt håndteret 39 traumer under supervision. Uddannelseskravet er fem. Hun har på otte uger udført 100 helbedøvelser selvstændigt. Kravet for hele den femårige uddannelse er 500«.

Selv siger hun:

»Opholdet giver mig et helt unikt indblik i den nyeste traumebehandling og den nyeste traumatologiske anæstesi. Ikke kun bedøveteknisk, men også hæmostatisk resuscitation, traumemodtagelse og logistikken omkring det.

God uddannelse kræver tæt supervision fra overlæger. Og det har jeg i hvert fald fået hernede«.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Fem spørgsmål til Anders Fink-Jensen overlæge, dr. med., formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

Hvad er dit overordnede ønske til den psykiatrihandlingsplan, der lige nu forhandles af satspuljepartierne?

At psykiatrien ligestilles økonomisk med somatikken. Det vil også være yderst relevant at løfte det ikkepsykotiske område.

Regeringens oplæg ønsker flere senge og vil samtidig give psykiatriske patienter ventetidsgaranti og ret til privat behandling. Er der psykiatere nok?

Det er vigtigt, at psykiatere laver det, de er uddannet til, og ikke f.eks. sekretærarbejde. Men der er mangel på psykiatere, så et samarbejde med praktiserende læger, psykologer og sygeplejersker er nødvendigt. Hvad sengepladser angår, er det vigtigt, at der også er pladser til almen psykiatri, og at det hele ikke går til retspsykiatriske pladser.

Regeringen foreslår »tvungen opfølgning«. Vil du gerne kunne sende politiet ud og afhente patienter, så de kan få deres medicin?

Nej. Jeg er modstander af »ambulant tvang«. Det er et voldsomt indgreb, og man kan nå meget langt inden for lovens rammer i dag.

Danske Regioner er utilfreds med, at pengene skal komme fra satspuljer i stedet for finansloven. Er det ikke lige meget - bare pengene kommer?

Det er regionerne, der skal disponere og organisere, og det er svært f.eks. at finde penge til sengepladser osv., hvis du med jævne mellemrum skal ud og forhandle om midler. Det vanskeliggør planlægningen. Det bør ske via finansloven.

Hvor langt er der igen, til vi kan tale om »en psykiatri i verdensklasse«?

Meget langt.

Øget ansvar for egen sundhed

Det sunde valg skal både være billigere og lettere for borgerne.

Regeringen lægger med en ny national handlingsplan for forebyggelse op til, at danskerne selv skal tage øget ansvar for deres egen og deres nærmestes sundhed.

Samtidig understreges kommunernes ansvar for at få skabt sunde rammer for borgerne lige fra vuggestuen til plejehjemmet.

Det er regeringens målsætning, at danskernes levetid skal forlænges med tre år i løbet af de kommende ti år. Det skal bl.a. nås ved at intensivere kampen mod rygning, både den aktive og den passive. En ny fælles nordisk mærkningsordning, »Nøglehulsmærket« skal øge forbrugernes bevidsthed om sunde fødevarer. Og som led i bestræbelserne på at lære de unge nogle gode alkoholvaner, vil regeringen tage initiativ til at indføre en aldersgrænse på 18 år for køb af hård spiritus.

En aldersgrænse på 18 år for køb af smertestillende håndkøbsmedicin skal dæmme op for misbrug og selvmordsforsøg blandt især unge kvinder.

Også virksomhederne har efter regeringens mening et ansvar og opfordres til at tænke sundhed ind i deres produkter (læs: undgå usunde slagtilbud, fjerne usund mad fra idrætshaller etc.) og tage ansvar for de ansatte ved at tilbyde sund mad i kantinen.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen understreger, at hele forebyggelsesindsatsen skal baseres på et solidt vidensgrundlag, så man får mest forebyggelse for pengene.

Står det til Det Nationale Forebyggelsesråd skal fokus flyttes fra en overvejende individorienteret indsats til en skarpere prioritering af sunde rammer om danskernes hverdag, lyder det fra Forebyggelsesrådets formand, Lene Sillasen.

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Sagt & skrevet

»Jeg kender en del borgerligt orienterede læger, og af dem er der kun én, som synes, at den nuværende regering fører en hensigtsmæssig politik på sundhedsområdet«.

Yngre læge Peter Agergaard på YL's nye sundhedsblog på www.laeger.dk.

»Forslaget er for mig at se den største papirtiger i sundhedsvæsenet i mange år og bliver et beskæftigelsesprojekt for bureaukrater«.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), om regeringens forslag til nyt patientklagesystem. www.regioner.dk.

»Pizzasnegle, cacaomælk og alle mulige andre underlødige ting klarer fint de officielle danske krav til sund mad ...«.

Kostkonsulent Frede Breuner, om skolemadens kvalitet. Ritzau.

»Vi risikerer at dømme endnu en generation af europæiske arbejdstagere til skrøbelige jobudsigter, arbejdsløshed og dårlig livskvalitet«.

Rapport om muskel- og skeletlidelser fra The Work Foundation. The Lancet.

»Enhver kan købe et nedlagt landbrug og slå en pæl i jorden og sige, at her laver vi alkoholbehandling«.

Overlæge på Hvidovre Hospital og forsker på Statens Institut for Folkesundhed, Ulrik Becker, om alkoholbehandlingen i Danmark. Politiken.

»Danmark er et fantastisk land. Et af de bedste steder i verden«.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale til Folketinget.