Skip to main content

Millioner af kroner går til forskning i forebyggelse

Der er mange penge til at studere forebyggelse for, men muligheder går tabt, når projekt- og puljepenge ikke må gå til forskning.

Ingen ved, hvor mange penge der reelt står til rådighed for danske forskere, der ønsker at beskæftige sig med forebyggelse.

Men man kan få en minioversigt over de største spillere på banen - se boks. Langt de fleste penge kommer fra offentlige kasser, men der er også en række store fonde, der er aktive på området.

Forebyggelsesfonden må være et oplagt sted at starte. Men nej.

Fonden må ifølge sine regler slet ikke bruge sine midler - i 2009 er der 339 mio. kroner - til at støtte forskning med. Kun projekter. Så må andre træde til.

Forskningschef fra TrygFonden, Anders Hede, fortæller f.eks., at »hans« fond og Forebyggelsesfonden taler med hinanden om at etablere et samarbejde, hvor Forebyggelsesfonden betaler for en intervention, mens TrygFonden betaler for forskningen i, hvordan den så virker.

Anders Hede er et af de mennesker i forskermiljøet, der synes, det er ufornuftigt - for nu at sige det mildt - at sætte projekter i gang uden at bruge dem til forskning. Det gælder ikke mindst de mange pulje- og satsmidler.

»Det er et politisk ønske om ikke at blive klogere«, som han udtrykker det.

Kontrollerede forsøg

TrygFonden står også for en af de seneste års mest markante satsninger på forebyggelsesforskning - nemlig det center, som fonden har givet Statens Institut for Folkesundhed/Syddansk Universitet 100 mio. kroner frem til 2013 til at oprette. Centeret åbner efter planen i juni, og det skal først og fremmest undersøge, hvilke lokale forebyggelsestiltag der virker bedst. Ikke mindst er det meningen, at centret skal samarbejde tæt med kommunerne, og at den viden, der genereres, skal forankres der. Centeret vil anvende de samme forskningsmetoder, som kendes fra andre områder. Eller så langt, som man nu kan komme.

»Vi vil lave kontrollerede forsøg. Blindede kan de ikke blive - det er ikke muligt med forebyggelse. Men vi kan i hvert tilfælde lave kontrol, selv om det er hundesvært«, siger centerets leder, forskningschef, dr.med. Morten Grønbæk.

Ideen er at lade f.eks. to kommuner med lignende profil indgå i undersøgelser, hvor den ene kommune iværksætter et forebyggelsestiltag, mens den anden ikke gør.

»Vi ved ret meget om, hvad der er skadeligt, og om, hvor skadelige ting er. Men vi ved ikke meget om, hvordan man ændrer adfærd«, siger Morten Grønbæk.

Fakta: De støtter forskning i forebyggelse – og meget andet – oom end de færreste fører separat statistik

Arbejdsmiljøforskningsfonden: Har ca. 60 mio. kroner til rådighed om året.

Det Strategiske Forskningsråd: Har for 2009 93 mio. kroner til »sammenhængen mellem fødevarer, sundhed og livsstil«; 62 mio. kroner til »sundhed«; 180 mio. kroner til »individ, sygdom og samfund« og 19 mio. kroner til »sundhed, sikkerhed og miljøfaktorer«.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom under Det Frie Forskningsråd: Uddelte ca. 290 mio. kroner sidste år i alt.

Helsefonden: I år forventer fonden at uddele ca. 14 mio. kroner i alt til forskning.

Kræftens Bekæmpelse: Uddeler mindst 8,6 mio. kroner på forebyggelse for 2009-2011. Organisationen gav også for nylig 5 mio. kroner til at forebygge/hæmme KOL og lungekræft sammen med Lungefonden, som også bidrog med 5 mio. kroner.

Nordea Fonden: Støtter med 100 mio. kroner over fem år forskning i, hvordan man fremmer børns sundhed, trivsel og velvære. Støtter også Center for Sund Aldring med 150 mio. kroner også over fem år.

Novo Nordisk Fonden: Forskning i forebyggelse findes bl.a. i Steno Diabetes Centers livsstilscenter, som i 2007 fik tildelt 32 mio. kroner i alt.

TrygFonden: Bevilgede i 2008 128 mio. kroner til forskningsprojekter i forebyggelse af de otte folkesygdomme. Projekterne har en gennemsnitlig varighed på tre år - dog løber fondens bevilling på 100 mio. kroner til et center i forebyggelsesforskning frem til 2013.

Stor forskel i forebyggelse

Mange ressourcer kunne spares, hvis kommunerne var bedre til at forhindre, at deres borgere ender på hospitalet.

Hvis alle kommuner gjorde en lige så stor indsats som gennemsnitskommunen for at undgå indlæggelser, ville samfundet spare 375.000 sengedage, frigøre ca. 2.400 stk. plejepersonale, 1.200 sygeplejersker og ca. 200 læger.

Det fremgår af en undersøgelse fra Ministeriet for Sundhed og forebyggelse (1).

Tallene svarer til en frigørelse på hhv. 8 pct. af sengedagene og plejepersonalet, 4 pct. af sygeplejerskerne og 2 pct. af lægerne.

Som en følge af strukturreformen betaler kommunerne nu selv udgifterne, når borgerne indlægges på sygehuset - dog maks. 4.800 kr. - og det uanset, om borgeren er indlagt en enkelt dag eller længere.

Samtidig betaler kommunerne også for borgernes ambulante behandling på sygehuse og hos special-læger.

Tanken var, at kommunerne skulle have et klart økonomisk incitament til at forebygge, at borgerne blev syge og fik brug for at komme på sygehuset. Primær forebyggelse skulle i stor udstrækning finansieres i kraft af de penge, der blev sparet i hospitalsudgifter.

Det er bare ikke gået helt sådan ...

Der er nemlig stor variation i kommunernes udgifter til hospitalsbehandling af borgerne. Variationerne går på tværs af kommuner og regioner og på tværs af sygehuse.

Kommunerne brugte i 2007 sammenlagt godt 9,2 mia. kr. eller 1.684 kr. pr. indbygger på hospitals/specialistbehandling; 16 kommuner havde udgifter på under 1.500 kr. pr. indbygger, mens 12 kommuner havde udgifter på 1.800 kr. eller derover pr. indbygger.

Kommunerne i Østdanmark har generelt højere udgifter end kommunerne i Vestdanmark. De laveste udgifter findes i kommunerne i de vestlige og nordlige dele af Jylland, dog undtaget Esbjerg, der er blandt de kommuner i landet, som har de højeste udgifter.


Rapport vedrørende bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2008.

Fem spørgsmål til Mette Wier

Formand for regeringens forebyggelseskommission, som skal kulegrave området samt komme med anbefalinger. Dens rapport kommer 21. april.

Forebyggelseskommissionen skal jofinde ud af, hvordan vi kommer længst med de penge, der er til rådighed. Prioritering, altså. Det lyder helt Bjørn Lomborgsk. Hvor barske vil I være?

Vi afvejer omkostningerne i forhold til sundhedseffekten. Men vi har også en del kvalitative analyser der, hvor det ikke er muligt - eller giver mening - at regne på omkostningseffektivitet.

Du har luftet tanker om, at man f.eks. kun skal kunne købe tobak på apotekerne, og at det skal være forbudt at ryge inden døre alle vegne - bortset fra i folks hjem. Er det seriøst ment?

Vi har gjort os stor umage med at få sparket debatten i gang, fordi vi aldrig kommer videre, hvis vi ikke begynder at snakke om de her ting, også dem der er svære, som f.eks. borgernes versus statens rolle. Hvis debatten skal i gang, er det nødvendigt at sætte ting på spidsen. Vi er endnu ikke kommet med konkrete forslag. De kommer i vores rapport og vil selvfølgelig være seriøse, og nogle, vi tror, kan gennemføres - enten nu eller på lidt længere sigt.

Du kritiserede regeringens skatte-udspil for at være uambitiøst. Der var ikke nok om høje afgifter på usunde ting. Hvor lydhør tror du egentlig, regeringen vil være over for jeres forslag?

Vores opgave har været at komme med konkrete forslag, der kan øge levetiden, sikre flere sunde leveår og modvirke ulig-heden i sundhed. Jeg tror at nogle af forslagene vil ligge lige til højrebenet, mens andre vil blive implementeret på længere sigt.

Hvordan ser du lægernes rolle i forebyggelse?

Lægerne er helt centrale. Det gælder både de mange specialister på sygehusene og i specialpraksisser. Og det gælder i særlig grad de praktiserende læger, der spiller en afgørende rolle i tidlig opsporing, som holdningsdannere i forhold til danskernes vaner og i hele samarbejdet med kommuner og deres tilbud.

Skal vi efter din mening have flere screeninger af hele befolknings-grupper - altså raske mennesker?

Jeg synes vi skal have screeninger, der hvor gevinsten står mål med omkostningerne.

Spørgsmål-svar-interviewet er gennemført via e-mail.

Korte nyheder

Det sunde liv

En evaluering af SundhedsCenter Århus viser, at deltagerne i centrets tilbud er blevet bedre til at håndtere en hverdag med kronisk sygdom og mere bevidste om sund livsstil.

I alt 112 borgere med KOL, diabetes type 2 og hjerte-karsygdomme var fra november 2006 til december 2007 med i et 12-ugers kursusforløb på sundhedscentret. Kurset satte fokus på kost, motion, rygning og alkohol.

I alt 82 deltog i en evaluering, hvor de blev bedt om at vurdere udbyttet af kurset dels ved kursets slutning dels tre måneder senere.

Ifølge chef på SundhedsCen-ter Århus, Karen Bjerre, er det lykkedes at flytte kursisternes fokus fra sygdom til sundhed. De er blevet bedre til at tage vare på sig selv, og de har fået en mere positiv tilgang til livet. Tre måneder efter kurset er slut, spiser flertallet af kursisterne mere frugt og grønt, de motionerer mere, og de daglige cigaretter er kvittet.

Næsten alle læger forebygger

Almen praksis snakker i stor stil diæt, rygestop, motion og anden forebyggelse med patienterne.

Den såkaldt »aftalte forebyggelseskonsultation« med nummeret 0106 blev indført i 2006 med det formål at gøre den systematiske forebyggelse af de store kroniske folkesygdomme i almen praksis bedre.

Næsten alle praksis - 97,7 pct. af ydernumrene - har anvendt 0106-ydelsen i løbet af halvåret fra 2. april til 30. september 2007, viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Ydelsen bliver brugt meget ensartet, men enkeltmandspraksis anvender den mere end kompagniskabspraksis; kvindelige læger bruger den mindre end mændene, og jo ældre lægerne bliver - både kvinder og mænd - jo mindre bruger de den.

De læger, der ikke bruger 0106-ydelsen, finder den svær at implementere i deres daglige arbejde.

Mens de læger eller klinikpersonale, der i forvejen læg-ger vægt på forebyggelse som en central del af almen praksis, oplever ydelsens økonomiske incitament som en anerkendelse af deres præventive arbejde.

Kilde: Evaluering af ydelsen for aftalt forebyggelseskonsultation (0106ydelsen) i almen praksis. Afdelingen for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Region Nord længst med at koordinere forløb

Ifølge en intern oversigt fra KL er nordjyderne længst fremme med at indarbejde forløbsprogrammer - dvs. planer og aftaler, der skal forhindre, at patienterne falder ned i huller mellem de forskellige grene af sundhedsvæsenet. Mellem sygehus og kommunens hjemmepleje f.eks.

Region Nord har således specifikke aftaler om hele ni kroniske sygdomme (hjerte-kar, KOL, diabetes, muskel-skelet-lidelser,overfølsomhedssygdomme, osteoporose, kræftsygdomme, psykiske lidelser og demens).

Alle regioner er dog i gang med processen, men ikke alle er nået lige langt.

Manglende sammenhæng i patientforløb giver mange problemer - nogle af dem er beskrevet her i tillægget - og det er nødvendigt med konkrete aftaler om hvem, der gør hvad og på hvilket niveau, for at komme dem til livs.

Rige børn lever sundere end fattige børn

Den gode nyhed er, at de fleste danske børn er sunde og raske det meste af tiden. Men en undersøgelse viser, at næsten en fjerdedel har taget medicin i løbet af en 14-dages periode, og der er et klart potentiale for forebyggelse. Især er mange børn - 18 pct. - udsat for passiv rygning, fremgår det (1).

Flere steder peger rapporten på social ulighed. Den passive rygning er f.eks. socialt skæv, og det er motionsvanerne også. Amning og morgenmadsvaner vender ligeledes den tunge nedad rent socialt. Forskerne noterer sig også med bekymring, at hvert tiende barn mellem 6 og 16 år ikke får morgenmad dagligt derhjemme.

Børnene har meget bedre vaner, når det drejer sig om aftensmåltidet. Hele 95 pct. af de 6-15-årige børn spiser til middag sammen med resten af familien.


Referencer

  1. Danske Børns sundhed og sygelig-hed, Statens Institut for Folkesund-hed, Syddansk Universitet, 2009