Skip to main content

Nyheder

Redigeret af Lars Igum Rasmussen. E-mail: lar@dadl.dk

16. apr. 2010
8 min.

Fortsat tre YL-kandidater

Selv om et flertal i Yngre Lægers bestyrelse har peget på næstformand i YL, Nikolai Hoffmann-Petersen, fastholder to andre yngre læge-kandidater deres kandidatur.

At et flertal i Yngre Lægers bestyrelse har peget på Nikolai Hoffmann-Petersen som kandidat til formandsposten i Lægeforeningen, betyder ikke, at der nu kun er én yngre læge, som kandiderer.

Bestyrelsesmedlem i både Lægeforeningen og Yngre Læger, Michael Dall, samt Berit Bjerre Handberg siger begge, at de fastholder deres kandidatur.

»Jeg finder det problematisk, at Yngre Lægers bestyrelse peger på én i deres kreds«, siger Michael Dall. »Da vi i bestyrelsen drøftede, om vi skulle pege på én kandidat, gjorde jeg klart, at da vi er tre kandidater, som alle er yngre læger, skulle man ikke gå ud og promovere mig på vegne af Yngre Lægers bestyrelse, hvis deres beslutning skulle falde ud til min fordel. Jeg ville ikke være kandidat på vegne af Yngre Lægers bestyrelse - og for den sags skyld heller ikke være en kandidat, som FAS eller PLO alene har peget på. Jeg vil være kandidat for hele Lægeforeningen - og det er det essentielle for mig. Jeg stiller op til Lægeforeningens repræsentantskab og er parat til at repræsentere alle interesser i alle tre forhandlingsberettigede organisationer«, siger Michael Dall.

Også afdelingslæge Berit Bjerre Handberg fastholder sit kandidatur.

»Jeg synes, det er meget vigtigt, at det er den samlede Lægeforening - og dermed Lægeforeningens samlede repræsentantskab - der vælger formanden«, siger hun.

Berit Bjerre Handberg ønsker ikke at kommentere beslutningen fra Yngre Lægers bestyrelse yderligere.

»Jeg fastholder mit kandidatur, og jeg ønsker en fri, lige, åben og demokratisk proces - og det mener jeg, at vi som Lægeforening sagtens kan håndtere. Det er en styrke for en organisation som vores, at der er flere, som ønsker at være formand«.

Ud over at være medlem af Yngre Lægers repræsentantskab er Berit Bjerre Handberg også medlem af Lægeforeningens repræsentantskab, af Lægeforeningens etiske udvalg samt Master of Public Management-studerende ved SDU.

Lintz: Vi blev bedt om udmelding

Ifølge Yngre Lægers formand, Lisbeth Lintz, traf bestyrelsesflertallet sin beslutning »efter meget lang overvejelse«.

Michael Dall kalder det »uheldigt«, at I peger på én kandidat, fordi Lægeforeningens formand ikke skal repræsentere én specifik forhandlingsberettiget forening. Hvorfor gjorde I det?

»Fordi mange har spurgt til bestyrelsens indstilling«.

Kunne I ikke have sagt til dem, at »vi vil ikke pege på nogen bestemt, for det er Lægeforeningens repræsentantskab, der skal vælge formanden«?

»Uanset, hvad folk måtte mene, har vi diskuteret og meldt det ud, som vi har besluttet. Det kan man så synes om eller ej - men sådan er det«.

Lisbeth Lintz opsummerer bestyrelsesflertallets begrundelse for at pege på Nikolai Hoffmann-Petersen:

»De værdier, vi har valgt at sætte i højsædet i en samlet vurdering af kandidatfeltet, er, at formanden skal være en samlende kraft i Lægeforeningen, en person, der formår at optimere samarbejdet mellem de tre forhandlingsberettigede foreninger, en person, der kan vinde opbakning bredt blandt læger, og en person, som en samlet Lægeforening vil bakke op i det fremtidige samarbejde«.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Fem spørgsmål til Peer Christiansen professor, formand for Danish Breast Cancer Group (DBCG)

Hvad er det et udtryk for, når der er store forskelle i antallet af brystbevarende kræftoperationer ved store tumorer mellem afdelingerne, som jeres nye rapport viser?

At der er forskel på kirurgernes skøn. En brystbevarende operation er en kvalitetsindikator. Vi tilstræber så mange som muligt. Det vigtigste er dog hensynet til radikalitet, og det skal vejes op mod kosmetiske hensyn. Her skal kirurgen vurdere knudens og brystets størrelse op mod hinanden. Det spiller også ind for vurderingen, hvordan afgrænsningen af tumoren er, og om der er rejst mistanke om andre forandringer i brystet.

Der var 31 pct. brystbevarende operationer i 2008 i Hjørring og 73 pct. i Randers. Forklaring?

En af forklaringerne er utvivlsomt, at man i Randers har anlagt et andet skøn omkring det kosmetiske resultat, end fx vi på Århus Sygehus gjorde. Regionen har i øvrigt haft en audit på baggrund af 2008-kvalitetsindikatorrapporten, og Randers har nu tal, der mere ligner vore andres.

Så nu har Randers færre brystbevarende operationer. Skulle det ikke gå den anden vej?

Jo, vi arbejder på at øge andelen generelt, og udviklingen er positiv. For få år siden havde vi gennemsnitligt ca. 30 pct. brystbevarende operationer. I dag er der ca. 60 pct. Flere kommer som følge af mammografiscreening. Men der er også andre faktorer at tage hensyn til. Har man fået brystbevarende operation, skal der strålebehandles efterfølgende. Det skal patienten kunne tåle.

Kan lægen ikke bare følge de kliniske retningslinjer på området?

Der kan ikke udstikkes retningslinjer, der er 100 pct. dækkende. Der vil altid være noget overladt til lægens skøn.

Skal der ændres på de kliniske retningslinjer?

Ja, der sker løbende en udvikling. Der er således ved at blive indført en ny teknik inden for brystbevarende operationer, hvor man samarbejder med plastikkirurger, såkaldt onkoplastisk kirurgi, og det indføres netop for at øge tilbuddet om brystbevarende operation.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Apotekerforeningen: Tilskudsændringer kan medføre kaos

Danmarks Apotekerforening håber, at Lægemiddelstyrelsen har lært lektien fra sidste års problematiske ændring i tilskudsstatus.

I alt 275.000 danskere skal i år skifte mavesårs- og blodtryksmedicin, hvis de fortsat skal have økonomisk støtte fra det offentlige. Det giver bekymrede miner hos Danmarks Apotekerforening:

»Det bliver en stor opgave både for os apoteker og for de danske læger at forklare og forsvare denne ændring over for patienten. Derfor må myndighederne ikke undervurdere omfanget og tempoet i sådanne ændringer. Erfaringen fortæller os, at det kræver en betydelig informationsindsats for at sikre, at alle læger og berørte patienter i god tid informeres om ændringerne, så de kan nå at omstille behandlingen. Sidste år måtte vi konstatere, at mange læger og patienter slet ikke var klar over, hvad der skete,« siger vicedirektør i Danmarks Apotekerforening, Dan Rosenberg Asmussen.

Han hentyder til den 13. juli sidste år, hvor Lægemiddelstyrelsen fundamentalt ændrede i tilskudsstatus for alle blodtrykslægemidler. Midt i sommerferien skulle mange tusinde danske patienter omstilles til ny medicin.

Mange vidste det ikke, hvorfor de mødte frem på apoteket med en recept til noget medicin, som de ikke længere kunne få offentlig støtte til. Og i ferieperioden kunne apoteket ofte ikke kontakte lægen for at få ordinationen ændret.

For mavesårsområdet er det esomeprazol og rabeprazol, der mister tilskuddet, mens det på blodtryksområdet er angiotensin-2-antagonisterne, undtagen lorsartan, hvis Medicintilskudsnævnets indstilling følges.

Lægemiddelstyrelsen understreger, at den er interesseret i bidrag, der kan lette processen:

»Men forløbet f ra beslutning til ikrafttrædelse bliver meget det samme som sidste år. Vi forventer dog, at det bliver kortere, og der kommer ikke til at ske tilskudsændringer i sommerferien,« siger sektionsleder Karen Kolenda, der håber, at alle aktører har forståelse for ændringerne, »som udelukkende er begrundet i priserne - nemlig at patienten kan behandles lige så godt eller bedre for væsentligt færre penge.«

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Riget: DR skal ikke anke - de skal sige undskyld

Danmarks Radio ankede til Landsretten, da den i sidste uge blev dømt i en injuriesag, Rigshospitalet havde anlagt. Hospitalets lægelige direktør mener, at DR snarere burde undskylde.

Det var urigtigt og injurierende, da en DR-dokumentar i 2008 beskyldte hospitalet og overlæge Jens Benn Sørensen for at unddrage patienter med lungehindekræft det godkendte kemoterapistof Alimta. I stedet udsatte hospitalet dem ifølge DR for en angiveligt ringere forsøgsbehandling med stoffet Vinorelbine.

Generaldirektør i DR Kenneth Plummer skal betale dagbøder. Det samme skal dokumentarchef Steen Jensen og journalist Mette Frisk, og desuden skal DR mortificere de ærekrænkende beskyldninger. De dømte skal desuden betale sagsomkostningerne.

Byretten skriver bl.a., at udsendelsens beskyldninger »for at have ydet visse patienter med lungehindekræft en behandling, der har ført til unødvendige dødsfald eller afkortning af levetid for derigennem at fremme Jens Benn Sørensens faglige prestige og privatøkonomi findes ubeføjede«.

»I stedet for at anke burde DR snarere undskylde«, siger lægelig direktør Jannik Hilsted og fortsætter:

»Både til de patienter, som har siddet med en fornemmelse af, at man på Rigshospitalet gav en underlødig behandling for en kræftsygdom. Og ikke mindst til de afdøde patienters pårørende, som må have tænkt: Hvis min far havde fået en ordentlig behandling i stedet for at være behandlet af en grisk og korrumperet læge, havde han måske været her i dag«.

Mordtrusler

Det er sagens hovedperson, overlæge Jens Benn Sørensen, helt enig i. Rent fagligt betyder dommen ikke noget for ham, siger han. Han har hele tiden haft fuld opbakning blandt kolleger til lødigheden af behandlingen med Vinorelbin.

»Dommen er vigtig, fordi man nu også uden for snævre ekspertkredse kan se, at udsendelsen kom med urigtige beskyldninger. Det må være vigtigt for patienter og pårørende at vide, at de faktisk har fået en fuldgod behandling - ikke bare for mesoteliom, men også for lunge- og brystkræft, som vi også behandler med Vinorelbin. Mange blev opskræmte og ville ikke modtage stoffet, fordi de opfattede det som forsøgsmedicin. Det har været en stor opgave at få den rigtige information ud til dem«, siger Jens Benn Sørensen, som glæder sig over, at dommen nu skaber klarhed.

Også på det personlige plan fik udsendelsen yderst ubehagelige følger for Jens Benn Sørensen og hans familie. Hademails og telefoniske mordtrusler, ikke bare mod ham selv, men mod hele familien, hører til de mere grelle eksempler.

»Men derudover skal man også forklare sine naboer, sine venner og familie og de andre forældre i børnehaven, hvordan det hænger sammen, og at man ikke er en kriminel, der tilfældigvis er på fri fod«.

DR's generaldirektør Kenneth Plummer ønsker ikke at kommentere, men henviser til sin dokumentarchef, Steen Jensen.

DR: Ingen undskyldning herfra

Steen Jensen - er du parat til at give en undskyldning til patienter og pårørende?

»Nej, det er jeg ikke. Hvis det er, hvad Hilsted siger, synes jeg, at det uanset dommen er Rigshospitalet og Jannik Hilsted, der skal komme med en undskyldning til de patienter, som dokumenterbart ikke fik ordentlige informationer om den behandling, de blev tilbudt«, siger Steen Jensen.

»Når vi anker, er det selvfølgelig, fordi vi synes, at dommen er forkert, og udnytter vores ret til at få sagen prøvet ved en anden instans. Vi anker ikke bare for princippets skyld, og jeg synes, det er meget arrogant af Jannik Hilsted at sige, at vi skal give en undskyldning i stedet for at anke dommen«.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk