Nyheder

For mange kalorier, for lidt motion og arvelig disposition for overvægt kan nok forklare en del af fedmeepidemien.

Men det er langtfra hele forklaringen. Derfor er der i disse år tegn til et paradigmeskift inden for forskningen i velfærdssygdomme.

»Der er en voksende erkendelse af, at fedme ikke kun er folks egen skyld«, fortæller diabetesforskeren, professor dr.med. Allan Vaag, der er medlem af Det Strategiske Forskningsråds Programkomité for Sundhed, Fødevarer og Velfærd. Komitéen afholder på onsdag konferencen »Strategisk forskning i velfærdssygdomme - metabolisk syndrom i perspektiv.«

»Vi vil gerne diskutere, om vi er på rette vej. Om vi samfundsmæssigt prioriterer indsatsen mod velfærdssygdomme rigtigt«, siger Allan Vaag.

»Ny forskning peger på, at påvirkning i fostertilstanden - herunder fra hormonforstyrrende stoffer - har en betydning for senere overvægt. Dermed ikke være sagt, at kost og motion er uden betydning. Forklaringen på, hvorfor fedmen spreder sig, er bare langt mere kompleks end hidtil antaget«, siger han og fortæller, at der historisk set ikke er nogen sammenhæng mellem befolkningens daglige kostmængde og forekomsten af fedme.

Det åbne spørgsmål er stadig, hvordan fedtet kommer ind i fedtvævet og ud af det igen.

»Vægtøgning sker langsomt og over tid. Når 'Fedtfælden` først er klappet, er det nærmest umuligt at komme af med de overskydende kilo igen. Man kan tabe sig i en periode, men de fleste vil stille og roligt genvinde det tabte fedt,« siger Allan Vaag.

I det danske fedmeforskningscenter, Danish Obesity Research Centre, arbejder forskerne på at finde ud af, om forskellige kosttyper, herunder specielle former for fedtsyrer, har betydning for fedtophobningen.

»Noget kunne også tyde på, at overvægtige har andre tarmbakterier og dermed en anden energiomsætning end normalvægtige,« fortæller Allan Vaag.

På onsdagens konference vil der bl.a. blive fremlagt data fra forsøg med mennesker og dyr, som viser, at både underernæring og overernæring i fosterlivet øger risikoen for mere fedt på kroppen og færre muskler.

Hormonforstyrrende stoffer

Foreløbig findes kun få undersøgelser om sammenhængen mellem fostres og spædbørns udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og senere fedme.

»Vi ved ikke, hvor grænseværdien for de forskellige miljøkemikalier er hos mennesker. Men resultaterne fra dyreforsøg med f.eks. stoffet bisphenol A (findes bl.a. i plastsutteflasker, red.) er alarmerende. Mus, der udsættes for bisphenol A i doser, der er 100 gange mindre, end de maksimalt kan tåle uden at blive syge og dø, bliver overvægtige eller fede«, fortæller professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, Tina Kold Jensen.

Hendes forskergruppe har fået knap 15 mio. kr. i støtte til et projekt, hvor børn fra Odense og fra Færøerne følges fra fødslen til 22-års-alderen. Projektet omfatter målinger af navlesnorsblod samt blodprøver, konditest, fedtfoldsmålinger og information om kostvaner gennem hele deres opvækst.

»Færøske børn har været meget udsat for bl.a. PCB - (de nu forbudte polyklorerede bifenyler, som imidlertid ophobes i miljøet og stadig findes i f.eks. fed fisk, red.) - fordi de traditionelt spiser mere fisk end danske børn. Men vi er alle udsat for de hormonforstyrrende stoffer, fordi de findes i dagligdagsprodukter som hårshampoo, kosmetik, plastik, slip-letpander m.m. De første resultater af vores undersøgelse foreligger i løbet af et par år, og de vil forhåbentlig vise, om de hormonforstyrrende stoffer er en afgørende risikofaktor for fedme,« siger hun.

FAKTA

Det Strategiske Forskningsråd, DSF, har i de seneste år kanaliseret store beløb til forskning i nye forklaringer på velfærdssygdomme som fedme og diabetes. Oplægsholderne ved konferencen om strategisk forskning i velfærdssygdomme er samlet blevet støttet med ca. 130 mio. kr.

Tre betingelser skal være opfyldt, hvis man ønsker at komme i betragtning til forskningsmidler fra rådet.

1. Er idéen god? Har forskeren dokumenteret forskningserfaring?

2: Berører emnet mange mennesker?

3. Vil resultatet give merværdi og vækst i samfundet?

Journalist Annette Hagerup, ahagerup@mail.dk

Dårlige sko belaster læger
Mellem ti og 15 pct. af skaderne på Idrætsklinikken i Silkeborg kunne undgås, hvis bare folk ville købe ordentlige løbesko.

Danskerne løber mere end nogensinde. Det er godt for folkesundheden, men det kan være skidt for sener og led, hvis man ikke sørger for at investere i de rigtige løbesko. Det kan man på Idrætsklinikken på Regionshospitalet Silkeborg tale med om: Her skønner man, at mellem ti og 15 procent af de årligt cirka 1.500 visiterede patienter kommer med løbeskader.

»Der er først og fremmest tale om skader som følge af overbelastning, fibersprængninger mv.«, siger afdelingslæge Mogens Strange Hansen fra Idrætsklinikken.

»Forkerte sko betyder blandt andet, at man let kommer til at løbe på en måde, så kroppens naturlige støddæmpning forhindres. Ofte er det akillessenen, det er gået ud over, men vi ser også mange eksempler på belastningsskader i knæet, hvor patienten har stærke smerter bag knæskallen. I en del tilfælde er patienten først gået til egen læge, der har ordineret en pause, hvorefter patienten over flere uger skiftevis holder pause og prøver at løbe for at se, om det bliver bedre. Det betyder, at skaden ofte er blevet kronisk, når vi ser patienten«.

Det er Mogens Strange Hansens opfattelse, at man faktisk kan få god vejledning i køb af løbesko i seriøse sportsforretninger, men nogle lader sig friste af tilbud i supermarkeder mv. og får dermed ikke den optimale vejledning:

»En del har for eksempel den opfattelse, at foden ikke 'må vælte indad`. Men det skal den faktisk, bare ikke for meget og ikke for lidt. I det hele taget kan skoen både støtte for meget, for dårligt og forkert. Det kan øge risikoen for skader, men mange bliver først interesseret i disse forhold, når de allerede har fået en skade«, siger Mogens Strange Hansen.

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

Kvindefag?

Andelen af kvinder i lægefaget stiger stille og roligt i alle »søjler«, men der vil gå en rum tid, før de dominerer alle vegne.

Det viser tal fra Lægeforeningens medlemsregister. Hvor 33 pct. af PLO`s medlemmer i slutningen af sidste år var af hunkøn, er andelen nu 33,6 pct. FAS' medlemmer ligger lidt under med 29 pct. kvinder sidste år og 29,7 pct. nu. Og ser man på Overlægeforeningen, er der nu 30 pct. kvindelige overlæger. Det er lidt flere end sidste år, hvor der »kun« var 29 pct.

Højdespringeren er - naturligvis - YL`erne. Her er der nu 58,5 pct. kvinder mod 57,6 pct. sidste år.

Hoveduddannelse for første gang på privathospital

Privathospitalet EIRA i Skejby har sammen med regionssygehuset i Herning og Århus Sygehus ansat læge Martin Gottliebsen i e t hoveduddannelsesforløb i ortopædkirurgi. Det er det første hoveduddannelsesforløb i Danmark, hvor en del af uddannelsen - nemlig seks af de i alt 48 måneder - foregår på privathospital.

Ifølge direktør og speciallæge Bent Wulff Jakobsen skal EIRA uddanne Martin Gottliebsen i kikkertkirurgi af knæ- og skulderled.

Der er tale om en forsøgsordning. På Sjælland ventes to lignende pilotforløb opslået på Privathospitalet Hamlet til november, oplyses det i Sundhedsstyrelsen.

Kontorchef i Videreuddannelsesregion Nord, Jan Greve, er ikke i tvivl om, at privathospitalerne kan levere god læring: »Ordningen er underlagt den samme inspektorkontrol, som gælder for hele videreuddannelsen. Og de bliver fulgt specielt tæt af repræsentanter for specialet med vores postgraduat-kliniske lektor i spidsen, fordi der er tale om en forsøgsordning«, siger han.

Ifølge speciallæge og konsulent i Sundhedsstyrelsen, Finn Damgaard Pedersen, der har ledet en arbejdsgruppe om videreuddannelse på privathospitalerne, har det været et vægtigt argument over for privathospitalerne, at de har overtaget stadigt flere af de mindre operationer, som har været rygraden i uddannelsen på offentlige sygehuse.

»Når den tendens bliver tilstrækkeligt udbredt, er der næsten ingen anden udvej for at få den uddannelse, der er knyttet til netop de operationer«, siger Finn Damgaard Pedersen.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Ugeskriftet: now in English

Fra 1. september skal visse manuskripter indsendes på engelsk - dog, naturligvis, kun til Ugeskriftets videnskabelige del.

Beslutningen er led i en internationalisering af Ugeskriftet og modsvarer generelle tendenser mod, at forskningsresultater gøres offentligt tilgængelige i en form, der kan læses og tolkes af så mange mennesker som muligt.

Dansk forstås kun af 0,08% af verdens befolkning - derfor overgangen til engelsk.

Se i øvrigt vejledning på www.ugeskriftet.dk

Tjek dine data op til valget!
Yngre Læger

I september 2009 er der valg til Yngre Lægers repræsentantskab. Står du forkert registreret i vores medlemssystem, kan du risikere at få en forkert stemmeseddel.

Brug derfor anledningen til at tjekke dine data. Log dig på www.laeger.dk og klik på »Mine data«.

Du kan også ringe til Lægeforeningens Medlemsservice, tlf. 35 44 83 76 eller 35 44 83 77 og få lavet ændringerne.

Og fristen for at stille op er den 2. september, så du kan måske stadig nå det!

Læger vil være fleksible ledere
Den nye fleksible master-uddannelse i offentlig ledelse, som ikke mindst Lægeforeningen har efterspurgt, starter 1. september.

I alt 355 studerende er optaget, og heraf er 13 læger, lyder meldingen fra hhv. Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Copenhagen Business School, som er de steder, man kan melde sig til.

Den fleksible master er organiseret sådan, at de studerende kan bruge helt op til seks år på den, og der er stor valgfrihed med hensyn til, hvilke moduler man vil tage og hvornår. Prisen er på 200.000 kroner, og arbejdsgiveren kan søge om tilskud.

Den nye uddannelse udbydes af to konsortier: Øst, som består af Copenhagen Business School og Aalborg Universitet samt Vest, som omfatter Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Desuden er en række private konsulentfirmaer tilknyttet konsortierne.

I forvejen er der andre master-uddannelser - men altså med faste forløb - som tiltrækker læger. Således går der 13 læger på Copenhagen Business Schools Master of Health Management program, og tre læger læser til Master of Public Administration samme sted.

optaget

Syddansk Universitet: 145 tilmeldte, heraf seks læger

Copenhagen Business School: 170 tilmeldte, heraf fem læger

Aalborg Universitet: 40 tilmeldte, heraf to læger

journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Sagt & skrevet

»Det kan være svært at ramme den der hårfine grænse, der er mellem at være charmerende fuld og plakatvissen«.

Alkoholkonsulent Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen, om en ny undersøgelse af danskernes drukkultur. 24 timer.

»Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi ser en forskel i fremtiden på grund af det økonomiske pres, som folk lider under«.

Dr. Gary Kennedy, leder af afdelingen for geriatrisk psykiatri på Montefiore Medical Center i New York, om den økonomiske krises konsekvenser for USA's stigende gennemsnitslevealder. New York Times.

»Det er den største begivenhed, som Danmark står for i denne tid ... og vi skal sikre, at apparatet fungerer«.

Chefrådgiver Esben Sønderstrup, Udenrigsministeriet, som gerne vil have vaccination af deltagere i klimatopmødet mod A(H1N1)-influenza. Politiken.dk.

»Urbanisering udgør faktisk en sundhedsfare for visse udsatte befolkningsgrupper, og dette demografiske skifte truer med at skabe en humanitær katastrofe«.

Lægerne Ronak B. Patel og Thomas F. Burke, om væksten i verdens storbyer. New England Journal of Medicine.

»Det lugter langt væk af Femølejr og af, at vi alle sammen skal tilhøre et højere kosmos og blive vegetarer«.

Morten Messerschmidt, DF, om hvorfor det ikke er nødvendigt at reducere nationens kødforbrug af hensyn til CO2-udledningen. Altinget.

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk