Nyheder

Sygehuse beklager genindførsel af enmånedsgaranti

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Den truer økonomien og dermed også forskningen og udviklingen.

Regeringen genindfører det udvidede frie sygehusvalg til sommer. Men der murres over det.

Socialdemokraterne har sammen med SF og De Radikale netop fremsat et beslutningsforslag om et alternativ til enmånedsgarantien, som ordningen også kaldes. Heller ikke i sygehuskredse er der udelt begejstring for den.

»Enmånedsgarantien har været urimeligt dyr indtil nu. Samtidig giver den mindre råderum for den lægelige styring og prioritering. Det er helt umuligt at styre økonomien med den model.«

Sådan lød dommen fra cheflæge på Skejby Sygehus, Kristjar Skajaa på en konference, som Lægeforeningen sammen med Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer holdt sidste uge om det udvidede frie sygehusvalg.

Problemet er, at når alle skal behandles med det samme, kan man ikke prioritere, og når man ikke kan prioritere, er det svært at styre økonomien. Sådan lyder logikken fra sygehusejernes synspunkt.

»Når alt er lige højt prioriteret, er der reelt ingen prioritering,« sagde en anden konferencedeltager, afdelingschef i Region Syddanmark, Per Busk Jensen.

Lægeforeningen har foreslået dels en udredningsgaranti og dels en differentieret garanti, hvor de mest syge blandt de ikkeakutte skal behandles efter en måned og de mindre syge efter tre måneder. Argumentet er også lægefagligt: Nogle patienter kan godt vente, har måske lige frem godt af det, lyder det. Det får Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen til at sige: »Patienter kan måske godt vente. Men skal de vente?«

Man kan ikke komme uden om at tale økonomi, mener Jens Winther Jensen:

»Det er umuligt at tale om det her uden at tale om økonomi også, fordi økonomien i sundhedsvæsenet i Danmark i de seneste mange år har været meget stram og ikke er steget som i de fleste andre lande. Derfor kan vi ikke komme uden om lægefaglig prioritering,« sagde han.

Dyr garanti

At ordningen har kostet de offentlige sygehuse penge, kan ses på beløbene, sygehusene i årenes løb har betalt til de private. I 2005 betalte for eksempel Region Midtjylland 100 millioner kroner for behandlinger i det private. I 2008 var det steget til 256 millioner kroner.

Tallene er også et udtryk for, at der sket en stor stigning i det samlede antal operationer - 50.000 flere årligt siden ordningens indførelse. Det er imidlertid kun visse patientgrupper, der har glæde af det, fremgår det af en opgørelse fra Region Midtjylland over, hvilke patientgrupper der bliver henvist til privat behandling. Den største gruppe er de ortopædkirurgiske patienter, som udgjorde 29 procent af henvisningerne i 2008 (se i øvrigt boks).

»De medicinske tilbud i det private er forsvindende få, derfor er der så få medicinske henvisninger,« lyder forklaringen fra Kristjar Skajaa:

»Det medfører en besynderlig prioritering i det offentlige, hvor sygehusene prøver at spare penge ved at behandle så mange ortopædkirurgiske patienter som muligt. Det får den konsekvens, at de offentlige hospitaler opprioriterer de ortopædkirurgiske specialer og nedprioriterer de medicinske.«

Bedre under suspensionen

Nu, hvor det udvidede frie sygehusvalg er suspenderet, har regionerne indført andre modeller for prioritering og visitation af patienter. I Region Midtjylland differentierer man fristerne for patienterne i forhold til deres behandlingsbehov. Bliver fristerne overskredet, kan patienterne få behandling på private hospitaler. Kristjar Skajaa finder, at det er en langt bedre samarbejdsform mellem regioner og private hospitaler, fordi sygehusene har mulighed for at prioritere og styre.

»Den model giver os mulighed for at styre økonomien og foretage en lægefaglig prioritering. Men jeg tror ikke, at sundhedsministeren lægger særlig meget vægt på den lægefaglige prioritering. Jeg vil påstå, at en genindførelse af det udvidede frie sygehusvalg hæmmer ønsket om et professionelt og veldrevent hospital.«

Fakta

De hyppigste henvisninger fordelt på specialer, januar-november 2008 i Region Midtjylland

29% ortopædkirurgi

16% øjne (primært grå stær)

11% medicinsk (primært fedme- og hjertepatienter)

7% urinvejskirurgi

7% organkirurgi

6% reumatologi (gigt)

6% billeddiagnostik (lille andel pga. særaftaler)

3% neurokirurgi

15% øvrige

Oppositionen foreslår differentieret ventetidsgaranti

Socialdemokraterne, SF og De Radikale vil have indført en ny, differentieret ventelistemodel. Ifølge et netop fremsat beslutningsforslag lægges der således op til ikke at ophæve suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg som planlagt pr. 1. juli, men at indføre en ny model med differentierede ventetidsfrister.

At genindføre den generelle behandlingsgaranti på en måned giver ifølge S, SF og De Radikale ikke mulighed for, at ekspertise, arbejdskraft og penge kan prioriteres således, at de mest syge patienter behandles først. Tværtimod vil en genindførelse af enmåneds-ventetidsgarantien for alle behandlinger medføre, at mindre syge patienter vil blive behandlet før meget syge patienter.

Konkret foreslår de tre partier at:

Alle patienter får udvidet frit valg efter enten en eller to måneder, afhængigt af hvor alvorlig deres lidelse er.
Alle patienter med livstruende sygdomme behandles akut.
Der på baggrund af rådgivning fra de lægefaglige specialeråd/de lægefaglige selskaber/Sundhedsstyrelsen udarbejdes en positivliste med de behandlinger, der berettiger til en ventetidsfrist på en måned.
Patienter, der har en lidelse, som ud fra en lægefaglig vurdering kræver behandling inden for en måned, får mulighed for at vælge et privat alternativ efter en måned. Patienter, der ikke lægefagligt har behov for behandling inden for en måned, får mulighed for at vælge et behandlingstilbud i privat regi, hvis de skal vente mere end to måneder i offentligt regi. Muligheden er ligesom i dag betinget af, at der findes en aftale mellem regionen og det private sygehus/klinik.
Regionerne har inden for 1-2-måneders-ventetidsfristen mulighed for at benytte sig af udbudsrunder til private udbydere, så længe den faglige kvalitet lever op til standarden.

»Det udvidede frie sygehusvalg har spillet fallit«, fastslår SF's sundhedsordfører Jonas Dahl.

»Vi har dels lyttet til de positive erfaringer, man har gjort sig i regionerne med en differentieret ventetidsgaranti, dels lyttet til fagpersoner - herunder Lægeforeningen - og erkendt, at en differentieret ventetidsgaranti er den rette vej at gå med de begrænsede ressourcer, vi har til rådighed«. Jonas Dahl tvivler dog på, at regeringen er til at rokke, omend han noterer sig, at vicestatsminister Lene Espersen (K) har ytret, at »overbetalingen af privathospitalerne må stoppe«.

Pisk eller gulerod - hvad sparer flest liv?

Annette Hagerup, ahagerup@mail.dk

1.510 liv: Det foreløbige resultat viser, at Operation Life har øget patientsikkerheden. Selvom kampagnen officielt er slut, fortsætter arbejdet landet over.

1.510 færre patienter end forventet (i forhold til 2006-niveauet) er døde under eller i forbindelse med indlæggelse på et dansk hospital. Det viser den foreløbige opgørelse af Operation Life-kampagnen, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med TrygFonden søsatte i april 2007. Og selvom det ikke er muligt at dokumentere en direkte årsagssammenhæng mellem de reddede liv og Operation Life, er der ifølge sekretariatsleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Beth Lilja, ingen tvivl om, at kampagnen har sat varige spor.

Den toårige Operation Life-kampagne, der har involveret godt 425 afdelinger og afsnit på næsten alle sygehuse i hele landet, er netop officielt slut. Men deltagertallet - 600 tilmeldte og mange på venteliste - til årets patientsikkerhedskonference forleden vidner om, at interessen for patientsikkerhed er intakt.

Beth Lilja kunne da også garantere, at det alene er »fødselshjælpen« til personale og sygehuse, der stopper. Arbejdet med at forbedre sikkerheden for patienterne fortsætter på hospitalsafdelinger landet over.

Bl.a. vil regionerne videreføre de såkaldte HSMR-tal (hospitalsstandardiseret mortalitetsratio), der blev introduceret af Operation Life som målemetode for patientsikkerhed.

Erfaringer fra udlandet viser, at arbejdet med at øge patientsikkerheden, kun lykkes, hvis hospitals/afdelingsledelsen er med. »Kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde bør ikke kun være for ildsjæle. Det er selve ledelsessystemet, der skal benytte sig af den ny viden, der kommer frem,« konstaterede afdelingschef Hans Peder Graversen, Region Modtjylland.

Pisk eller gulerod

Måske ville begrebet P4P - Pay for Performance eller betaling efter fortjeneste, være det rette værktøj til at luge ud i antallet af fejlbehandlinger, fejlmedicineringer, fejldiagnoser etc.?

Måske ville det gavne sikkerhedsarbejdet, hvis sygehusene selv skulle betale erstatningen til patienter, der var blevet fejlbehandlet?

»Spørgsmålet er, om vi i virkeligheden belønner kvalitetssvigt på den måde, som vi har indrettet takstsystemet på sygehusene på i dag? Sygehusene får jo ekstra betaling for ekstra lang liggetid og for evt. genindlæggelser som følge af fejl. Men er det rimeligt at give enten 'langliggertakst` eller DRG-takst på grund af genindlæggelse, hvis årsagen er f.eks. blodinfektioner?« spørger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, SDU. Han fortæller, at Medicare-forsikringen i USA nægter at betale hospitalerne, hvis der opstår fejl ved behandlingen af udvalgte diagnoser, hvor man har rimelig evidens for, at det kan undgås.

Hidtidige forsøg med Pay for Performance på amerikanske sygehuse har dog kun vist en beskeden kvalitetsforskel til fordel for P4P. Derimod har man ikke kunnet påvise nogen forskel i dødelighed.

Kjeld Møller Pedersen mener også, der skal drejes på andet end de økonomiske knapper, hvis sikkerhedskulturen for alvor skal ændres. »Vi skal promovere gode normer og professionel ansvarlighed. Og så skal vi gøre op med janteloven. Vi har brug for de gode personhistorier at spejle os i. Vi må have lov at trække nogle sygehuse frem og sige: De er gode! Det er sådan, vi skal gøre!«

Respiratorpakken

Fem afdelinger i Næstved, Hillerød, Kolding, Herlev og Sønderborg har via respiratorpakken nedsat den tid patienterne i gennemsnit er intuberet eller ligger i respirator . F.eks. har Sønderborg nedsat respiratortiden fra otte til seks døgn, Kolding har nedsat respiratorliggetiden fra 110 til 46 timer og Herlev har nedsat intubationstiden fra seks til fem døgn.

Fakta

Operation Life er en landsdækkende kampagne for kvalitet og patientsikkerhed på danske sygehuse. Målet er bl.a. at redde yderligere 3000 liv samt at tre ud af fire danske sygehuse er tilmeldt kampagnen.

Midlet er implementering af seks »pakker« på danske sygehuse:

Mobilt akut team
Medicinafstemning
AMI-pakken
CVK-pakken
Respiratorpakken
Sepsis-pakken

Kræftplan igen, igen

Minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, bebuder en ny kræftplan - den tredje i rækken. Den skal sættes i værk fra næste år og skal fokusere på forløbene før og efter selve sygdommen.

»I Kræftplan III skal vi holde fokus på den høje kvalitet og de gode forløb i dansk kræftbehandling, samtidig med at vi bliver bedre til forebyggelse, tidlig opsporing og rehabilitering. Og vi skal også blive bedre til at inddrage patienterne og til at anvende udenlandske erfaringer og dokumentation«, sagde Jakob Axel Nielsen i en pressemeddelelse.

Rettelse til nr. 17/2009

Ugeskrift for Læger bragte i 2009;171:1437 mindeord om Niels Tygstrup. Der stod fejlagtig, at Niels Tygstrup var født den 27.05.1936. Det er ikke korrekt, Niels Tygstrup var født den 27.05.1926. Redaktionen beklager fejlen.

Minister sætter nye kvalitetsmål

Sygehusene skal have nye kvalitetsmål, så patienterne kan se, hvor de får den bedste behandling. Sådan lød det i en kronik fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsens hånd, som Politiken bragte forleden. Kronikken løfter ikke sløret for, præcist hvad de nye mål skal gå på. Det skal forhandles med blandt andet regionerne og Lægeforeningen. Men som eksempler nævner ministeren forbedrede overlevelsesrater for patienter med kræft og hjertesygdomme. Endvidere kunne sygehusene måles på, hvor gode de er til at nedbringe antallet af dødsfald som følge af utilsigtede hændelser. Inden for psykiatrien skal der være kvalitetsmålsætninger, der går på ventetid og nedbringelse af anvendelsen af tvang.

Husk kittel, handsker og maske!

København

Af den udsendte vejledning fra Sundhedsstyrelsen til alle praktiserende læger og vagtlæger fremgår det, at prøvetagning af formodede influenzapatienter foretages af de praktiserende læger/vagtlæger. Kun i særlige tilfælde, hvor der er påvist tydelige sygdomstegn hos patienten, skal der henvises til infektionsmedicinsk afdeling.

Det anbefales, at prøvetagning foregår ved hjemmebesøg eller sidst i konsultationen, så man undgår, at potentielt smittede opholder sig i venteværelset med andre patienter. Influenzaprøver skal sendes til Statens Serum Institut.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at lægen ved direkte kontakt med patienten iføres kittel, handsker og øjenbeskyttelse samt FFP3-maske, og at patienten iføres kirurgisk maske.

Generelt råder de praktiserende læger og vagtlægerne ikke over disse midler, men Danske Regioner henstiller til, at regionerne snarest muligt sørger for at sikre, at de praktiserende læger og vagtlæger bliver forsynet med de nødvendige værnemidler.

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at de praktiserende læger holder sig løbende orienteret på hjemmesiderne for Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk) og Sta-tens Serum Institut (www.ssi.dk).

Europaparlamentet vedtager regler for patient-mobilitet

Direktivforslaget om betingelserne for at patienter kan blive behandlet i andre EU-lande på hjemstatens bekostning, er blevet vedtaget af Europa-parlamentet.

Parlamentet godkendte således direktivforslagets regler om, at grænseoverskridende patienter selv skal lægge pengene til deres behandling ud, før de kan få dem refunderet; at de kun kan få de udgifter refunderet, som en tilsvarende behandling ville koste i hjemlandet; og at det er o.k. for medlemslandene at stille krav om forhåndsgodkendelse til en udenlandsk behandling, hvis det er nødvendigt for at sikre »økonomisk balance« i sundhedsvæsenet.

Men der var også et par ændringer fra parlamentarikernes side til det oprindelige forslag. Således vil parlamentet have nationale »kontaktpunkter«, hvor borgerne skal kunne få oplysning om retten til behandling i andre EU-lande, og parlamentet vil også have en ombudsmand for patientmobilitet, som man kan klage til, hvis man får problemer med f.eks. forhåndsgodkendelse eller refusion af udgifter.

At Europaparlamentet har givet grønt lys er dog ikke ensbetydende med nogen snarlig vedtagelse. Dels skal EU's medlemslande også vedtage direktivforslaget, før det kan blive lov, dels skal medlemslandene og parlamentet være enige om selve ordlyden - er de ikke det, skal der forhandling til.

Og endelig er der jokeren i form af valg til Europaparlamentet i juni. Det kan give et anderledes flertal, som kan skabe helt nye situationer i lovgivningsprocessen - også om dette direktivforslag.

NYT FRA FORENINGERNE
SpecialeGuiden.dk

Yngre Læger har udviklet et værktøj til dig, som endnu ikke har valgt speciale, og som ønsker hjælp til at få afklaret, hvilke specialer, der ville være gode valg for dig.

Har du på forhånd en ide om, hvilke specialer du kunne forestille dig at arbejde i, så kan du også bruge Specialeguiden. Guiden kan hjælpe dig til at af- eller bekræfte dine forestillinger om specialet og kan vise, hvad der er vigtigt for dig, når du vælger speciale.

Se SpecialeGuiden på www.specialeguiden.dk

Yngre læger ansat i staten som afdelingslæge, ph.d. eller ved et retsmedicinsk institut

Afdelingslægetillægget for læger i staten stiger den 1. april 2009 med ca. 19.000 kr. til i alt 112.252 kr. Dermed kommer lønnen for afdelingslæger i staten stort set til at svare til lønnen for afdelingslæger i regionerne.

Ph.d.-studerende i staten får forbedret deres pension, og lægerne ved de retsmedicinske institutter får forhøjet deres vagthonorar.

FEM SPØRGSMÅL TIL
Else Smith chef for Sundhedsstyrelsens Center For Forebyggelse

Hvorved adskiller svineinfluenza sig fra hidtil kendte influenzatyper?

»Influenza A H1N1 af ny subtype består primært af genetiske dele fra svinevirus, hvorfor den er helt ny for mennesker«.

Er der forskel på, hvordan man skal handle i forhold til denne influenzatype og hidtil kendte vira?

»Der er fortsat meget, vi ikke ved om denne virus. Men de tilfælde, vi har set uden for Mexico, har været generelt mildt forløbende og har ikke krævet hospitalisering. Der er dog netop meldt om et barn, der er død af infektionen i USA«.

Hvad bør f.eks. den praktiserende læge vide om svineinfluenza?

»Praktiserende læger bør være bekendt med beredskabsplanerne og deres opgaver under såvel den præpandemiske som den pandemiske fase. De bør læse vejledningerne fra Sundhedsstyrelsen og følge med på styrelsens hjemmeside«.

Er svineinfluenza den influenzatype, som WHO længe har forudset ville komme?

»Næh. Vi har jo ganske længe talt om fugleinfluenza, og især den type, der har hærget blandt fjerkræ i Asien. H5N1 har under meget særlige omstændigheder kunnet smitte mennesker og meget sjældent - om nogensinde - kunnet smitte fra menneske til menneske«.

Kan årsagen til de dødsfald, vi har set i Mexico, i højere grad tilskrives mexicanernes generelle dårlige sundhedstilstand end smittens alvor?

»Situationen i Mexico er fortsat uafklaret. Hvor mange smittede der er og har været, er uvist. Mange mexicanere er syge af influenzalignende sygdom. Ligeledes er årsagen til mange dødsfald fortsat uafklaret. Det er velkendt, at forløbet af f.eks. en influenzainfektion også er afhængig af patientens generelle sundhedstilstand, og det må også formodes at gælde infektion med den ny influenzavirus«.