Skip to main content

Nyheder

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk
20. aug. 2010
09 min
Læger misser væsentlig bivirkningsinformation

Der findes omkring 25.000 læger i Danmark. Hovedparten bruger medicin i deres daglige arbejde. Alligevel gider stort set ingen læse den nyeste danske viden inden for medicin og bivirkninger.

Lægemiddelstyrelsen har i et år udgivet det elektroniske nyhedsbrev »Nyt om Bivirkninger«. Kun omkring 300 læger modtager nyhedsbrevet hver måned, viser en opgørelse, som Lægemiddelstyrelsen har foretaget for Ugeskrift for Læger.

»Det er meget, meget ærgerligt, at der er så få læger, der læser nyhedsbrevet. Det er skrevet målrettet til dem, så det er et problem for både lægerne og os, at de ikke har opdaget det endnu,« siger overlæge Doris Stenver fra Lægemiddelstyrelsen.

Nyhedsbrevet er oprettet fordi, lægerne har efterspurgt feedback på, hvad alle de informationer, som de sender til Læge-middelstyrelsen, egentlig bliver brugt til.

»Derfor er det dødærgerligt, at der så ikke er flere læger blandt abonnenterne. For nuværende udsender vi nyhedsbrevet til over 1.000, så der er altså mange andre faggrupper, der har glæde af det,« siger Doris Stenver, der medgiver, at læger skal navigere i en sand informationsjungle.

»Vi regner ikke med, at alle læger skal læse nyhedsbrevet. Men de skal i hvert fald vide, at her er en ny vigtig kilde til information om bivirkninger,« siger hun.

Formand for Lægeforeningens Lægemiddel- og Medicotekniske Udvalg (LMU) Yves Sales kalder nyhedsbrevet for »vigtigt«:

»Af hensyn til patientsikkerheden er det nødvendigt at have fuld opdateret viden om bivirkninger. Styrelsens nyhedsbrev er ikke en tyk lærebog, men giver korte relevante oplysninger om bivirkninger. For bedre komplians og større patientsikkerhed bør alle læger abonnere på det her nyhedsbrev,« siger han.

I nyhedsbrevet kan lægerne eksempelvis læse om ny medicin, der hører under reglerne om skærpet indberetningspligt, medicin med særligt højt forbrug i befolkningen, eller blot medicin, der af en eller anden årsag kræver særlig opmærksomhed.

Læger kan tilmelde sig nyhedsbrevet på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Fem spørgsmål til Børge Nordestgaard, Klinisk professor, overlæge på Herlev Hospital

Om kolesteroldebatten

Medierne har massivt omtalt triglycerid som et område, læger ikke interesserer sig for. Hvorfor?

I årevis har vi fokuseret på LDL-kolesterol, fordi vi kan sænke det drastisk med billige, effektive og stort set bivirkningsfri statiner. Men for nogle patienter er statiner ikke nok. De får fortsat hjertesygdomme, og en vigtig forklaring er forhøjet triglycerid, som markør for kolesterol i de store lipoproteiner.

PLO-formand Henrik Dibbern siger, at mange raske mennesker med for høj kolesterolværdi har »meget beskeden« effekt af at få sænket kolesteroltallet. Er du enig?

Ja. Effekten afhænger af ens absolutte risiko. En ung kvinde uden andre risikofaktorer end forhøjet kolesterol vil få en beskeden effekt, mens en ældre storrygende mand med diabetes får en kæmpe effekt.

Bør kolesterolbehandlingen så fokuseres på eksempelvis sukkersygepatienter frem for raske?

Nej, jeg er helt uenig. Vi burde slet ikke have åreforkalkning i hjerte og hjerne, men vi har, fordi vi spiser forkert. Vi havde ikke disse problemer for 100 år siden. Vores kost skal ændres, så vi får mindre mættet fedt og undgår overvægt. Men det er et langtidsprojekt. Inden det sker, er statiner en meget fornuftig behandling.

Er grænseværdier for kolesteroltallet og triglycerid ikke sat så lavt, at de fleste får forhøjede værdier?

Værdierne i behandlingsvejledningerne er ikke sat for lavt. Dem skal vi stræbe efter. Befolkningen ligger bare alt for højt. Dyr har 1 mmol/l i kolesterol og 0,5 l i triglycerid. Det er normalt. Danskerne ligger i snit på 5-6 mmol/l i kolesterol og 1-3 mmol/l i triglycerid pga. forkert kost. Så tallene skal ned.

Over 500.000 tager statiner - for mange eller få?

Diskussionen er både rimelig og fornuftig. Men det er vores vigtigste dødsårsag, så det ville være absurd ikke at gøre noget. Evidensen er massiv. Og der er helt sikkert folk, der ville have gavn af behandling.

Nyt fra foreningerne

Er du blevet overlæge?

Har du så også husket at melde dig ind i FAS? Det sker nemlig ikke automatisk.

Du kan kontakte Lægeforeningens Medlemsregistrering på 35 44 85 21 eller ændre i »Mine data« på www.laeger.dk - for at blive overflyttet til FAS.

Du hører også til i FAS, hvis du er yngre læge og konstitueret overlæge i mere end seks måneder.

Det er vigtigt, at du er medlem af den korrekte delforening - ikke mindst hvis du får brug for hjælp, men også fordi de informationer, du kan finde på laeger.dk, er skræddersyede til din stillingsbetegnelse. Er du blevet overlæge, men stadig registreret som yngre læge, vil du således ikke modtage de informationer, der henvender sig til overlæger, men få dem til yngre læger.

Lægeforeningen undersøger lægernes medievaner

I uge 33 udsender Lægeforeningen et spørgeskema til udvalgte medlemmer for at undersøge lægernes medievaner. Undersøgelsen vil bl.a. fokusere på trykte medier, online-medier, debatter, blogs og sociale medier.

Besvarelserne skal understøtte foreningens kommunikationsarbejde og være med til at forbedre tilbuddene til medlemmerne.

Yngre læger dumper ny løn

Ny løn virker ikke motiverende og den særlige indsats bliver ikke honoreret, viser rapport.

Vi kan godt lide princippet, men ikke resultatet.

Sådan tænker både arbejdsgiverne fra Danske Regioner og arbejdstagerne fra Yngre Læger, når det handler om lokal løndannelse på afdelingerne, også kaldet ny løn.

Tres procent af Yngre Lægers forhandlere er uenige i, at anvendelsen af lokal løn fungerer tilfredsstillende. Blandt arbejdsgiverne er det 43 procent.

Seks ud af ti YL-forhandlere mener hverken, at den lokale løndannelse virker motiverende, eller fremmer organisationens overordnede mål. Og fire ud af ti mener ikke, den særlige indsats honoreres.

Det viser en ny rapport om ny løn på yngre læge-området, som Deloitte har foretaget for Danske Regioner og Yngre Læger.

»Rapporten siger, hvad vi har sagt i årevis. Ny løn fungerer på ingen måde i sin nuværende form. Vi ønsker ikke fra Yngre Lægers side en afskaffelse af lokal løndannelse, da det er et princip, vi støtter. Den ekstra indsats, særlige funktioner eller kvalifikationer skal kunne honoreres. Men den nuværende måde passer slet ikke til yngre lægers arbejdsvilkår, hvor vi ikke er på afdelingen i lang tid ad gangen,« siger YL-formand Lisbeth Lintz.

YL-formanden mener, at de kommende overenskomstforhandlinger blandt andet skal bruges på en ændring af den nuværende model, så lokal løndannelse kan virke bedre. Særligt fordi det opleves, at flere af de øremærkede midler afsat til ny løn forsvinder, når et medlem, der havde fået et tillæg, eksempelvis skifter afdeling som led i sit uddannelsesforløb.

Danske Regioner er enige i, at intentionen med ny løn er fornuftig. Alligevel overrasker konklusionerne ikke løndirektør Signe Friberg Nielsen :

»Men det er interessant at hæfte sig ved, at begge sider af bordet rent faktisk oplever, at lokallønforhandlingerne reelt er et forum, der fremmer dialog mellem ledelse og medarbejdere. Brugen af forhåndsaftaler, hvor der udmøntes funktions- og kvalifikationstillæg, fungerer også fint, kan vi se. Så nu må vi så se på de områder, der halter,« siger hun.

Rapporten viser også, at de yngre læger har et dårligt fundament for forhandlingerne, da de hverken har et godt kendskab til forhandlerrollen eller godt indblik i budgettet og det økonomiske råderum.

Ny løn fungerer særligt dårligt for de yngre læger, der er under uddannelse, og her viser Deloittes opfølgende telefoninterview, at begge parter gerne ser den helt afskaffet.

I overenskomstsforhandlingerne er der afsat syv procent, som er øremærket til ny løn.

Deloitte har i en spørgeskemaundersøgelse fået svar fra 70 forhandlere ud af de 96 mulige.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Samling af sygehusledelserne i Nordjylland ikke populært

Nordjyske hospitaler bør samles under to enheder for at slanke ledelserne og gøre patientforløbene mere effektive. Det anbefaler et analysefirma i en rapport til Region Nordjylland. Men ideen er ikke populær blandt læger og lokale politikere, viser høringssvarene.

De to enheder vil bestå af Aalborg Universitetssygehus og Dronninglund i den ene enhed, og Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Thisted, Farsø, Hobro og Nykøbing Mors Sygehus i den anden. Baggrunden for forslaget, som kommer fra analysefirmaet Muusmann/4Improve, er bl.a. en undersøgelse, der viser, at næsten halvdelen af de adspurgte ledere på de nordjyske sygehuse mener, at ledelsesstrukturen kan blive mere økonomisk fordelagtig.

Derudover skal fremtidens sygehus ifølge rapporten centreres om patientforløb snarere end om lægelige specialer. Derfor bliver det foreslået, at sygehusenes sektorer og funktionsbærende enheder erstattes af centre, der kan stå for hele patientforløb.

»Specialer spiller stadig en vigtig rolle - men det vil ikke være en specialeorganisering, patienterne vil møde i fremtidens sygehusvæsen,« står der i rapporten.

Og selvom ideen om mere fokus på patientforløbene bliver godt modtaget, frygter mange læger og politikere, at det vil gå ud over rekrutteringen af læger og andet personale til hospitalerne uden for Aalborg.

»Jeg frygter, at rekrutteringen til regionen vil lide under, at udefrakommende opfatter de nordjyske sygehuse som kaotiske at arbejde på,« siger formanden for Yngre Læger i Nordjylland, Søren Lunde.

Regionsrådsformand Ulla Astman (S) undrer sig over kritikken:

»Der vil ikke være tale om en total omvæltning, men i stedet vil der blive brugt nogle andre betegnelser, f.eks. underdirektør i stedet for direktør på de enkelte sygehuse. Jeg synes, man overser de vigtigste principper for fremtidens struktur, nemlig at vi tænker patientforløb i stedet for specialer. Det undrer mig, at den vinkel ikke har været oppe,« siger hun.

Søren Lunde er dog bekymret over, at forslaget om at ændre på ledelsesstrukturerne ikke har et tilstrækkeligt fundament:

»Jeg synes, hele rapportens grundlag er meget spinkelt, og man ville aldrig ændre på patientbehandling ud fra en så usikker undersøgelse,« siger han.

Sanne-Maria Bjerno, smb@sannemaria.dk

Ugens billede

Superbakterie - Se godt på dette billede. På tærsklen til Danmark - i Sverige, Storbritannien og Holland - findes bakteriernes seneste våben i krigen mod mennesket. Det nye gen NDM-1 (New Delhi-Metallo-1) er modstandsdygtigt mod penicillin og andre antibiotika - deraf tilnavnet »superbakterie«. NDM-1 kan sprede sig til en lang række bakterier, og ifølge Politiken beskrives NDM-1 i The Lancet Infectious Diseases som et potentielt globalt sundhedsproblem. The Lancet efterlyser international overvågning af superbakterien. NDM-1 menes at stamme fra Inden og Pakistan, og det er fundet i patienter, der har været i de to lande for at få billige, kosmetiske operationer. Professor Niels Frimodt-Møller fra Statens Serum Institut slår ikke alarm efter fremkomsten af NDM-1, »men vi er selvfølgelig bekymrede«.

Nye e-kurser om depression, stress og jobfastholdelse er i luften

Første del af Lægeforeningens e-kurser om angst, stress, depression og jobfastholdelse er netop gået i luften på laeger.dk. Kurset er internetbaseret, og det indeholder introduktioner til, hvordan praktiserende læger kan opspore og diagnosticere angst, stress og depression hos patienter. Derudover er der en grundig vejledning i at hjælpe patienten med at forblive i arbejde under sygdomsforløbet.

»Meningen med kurserne er at hjælpe de praktiserende læger med at få mere fokus på lidelserne. Men også koblingen mellem diagnosticering og hjælp til jobfastholdelse er noget helt nyt,« siger uddannelseskonsulent Thomas K. Jensen i Lægeforeningens uddannelsessekretariat.

Cases og dilemmaer

Den offentliggjorte del af kursusmaterialet handler om depression og stress, og i begyndelsen af oktober i år kommer sidste del med, som handler om angst og jobfastholdelse samt en patientcase.

E-kurserne, som blev offentliggjort i sidste uge, består af netbaseret undervisning og en afsluttende prøve. Når den sidste del kommer på til oktober, bliver undervisningen udvidet med casebaserede, interaktive øvelser med korte filmklip. Her skal den praktiserende læge tage stilling til patientens videre forløb via dilemmaer og valgmuligheder.

Kurserne er en del af regeringens plan for at mindske sygefraværet på de danske arbejdspladser og antallet af førtidspensionister. I 2006 havde 44 pct. af de danske førtidspensionister psykiske lidelser, og det er en fordobling i forhold til 1998.

Find kurset her: www.laeger.dk ® Karriereog kurser ® E-læring ® Kliniske kurser

Sanne-Maria Bjerno, smb@dadl.dk

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen