Nyheder

Grønt lys for sjællandsk sygehusplan

Regeringens ekspertudvalg under ledelse af Erik Juhl har sagt god for den sygehusplan, som Region Sjællands regionsråd vedtog i februar. Sidste år forkastede ekspertudvalget regionens første plan under henvisning til, at den ikke levede op til Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger, bl.a. om samling af behandlinger. Nu har regionen lavet en helt ny plan og med godkendelsen er regionen noget forsinket kommet med ved bordet, hvor der spilles om de store gevinster fra Kvalitetsfonden.

»Ekspertudvalget har meddelt os, at vores plan på væsentlige områder er i overensstemmelse med de faglige anbefalinger. Vi har fået bekræftet, at det betyder at vi er præscreenede ligesom de andre regioner allerede er«, siger koncerndirektør i Region Sjælland, Lars Onsberg Henriksen. En præscreening indebærer, at regionen på samme vilkår som de øvrige inden den 1. juni skal sende et konkretiseret projekt til ekspertpanelet - med henblik på at få del i den sidste del af kvalitetspulje-sygehusmilliarder. I januar 2009 blev de første 15 af den i alt 25 milliarder kroner store pulje til sygehusbyggeri fordelt. Her blev Region Sjælland den helt store taber. Nu er der ti milliarder kroner tilbage, og alle bejler til dem. Region Sjællands sygehusplan koster 8,6 milliarder kroner. »Med vores relativt lave befolkningstal skal vi nok ikke forvente at få dem alle«, erkender Lars Onsberg Henriksen.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Børn udsættes for flere vaccineskift

Statens Serum Institut vælger at bruge en ny udgave af meningitisvaccinen, indtil et udbud har afgjort, om den i det hele taget skal være i børnevaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsen kalder forløbet »ikke optimalt«.

Verdens største medicinalgigant Pfizer jubler, mens de raser hos konkurrenten GlaxoSmithKline. For det handler om rigtig, rigtig mange millioner kroner.

I sidste uge blev Pfizers 7-valent pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet erstattet af virksomhedens nye 13-valente. Altså en bedre beskyttelse i kampen mod meningitis.

I nyhedsbrevet fra Statens Serum Institut (SSI) 14. april stod, at det skyldes, »at producenten, Pfizer, er overgået til at producere PCV13 i stedet for PCV7«.

Det passer ikke. Pfizer producerer stadig begge vacciner. Skiftet skyldes derimod den indgåede kontrakt, som gør det muligt for Pfizer at udskifte den gamle vaccine med den nye. Og det har SSI ønsket og accepteret.

Men udskiftningen af vaccine i det sårbare børnevaccinationsprogram sker netop, som SSI har sendt Pfizers nye vaccine i udbud sammen med en 10-valent fra GlaxoSmithKline. Vinder GSK udbuddet vil de praktiserende læger altså have vaccineret danske børn med tre varianter i løbet af 2010. I Sundhedsstyrelsen vedkender man, at forløbet nok ikke har været helt optimalt:

»Sundhedsfagligt ønsker vi så få potentielle skift i børnevaccinationsprogram-met som muligt. Traditionelt set ser vi også helst, at børnene får den samme vaccine de gange, de skal stikkes, og vi ser helst, at alle danske børn vaccineres med de samme vacciner. Hvis det ikke sker, så er det ikke optimalt«, siger formand for Vaccinationsudvalget og centerchef i Sundhedsstyrelsen, Else Smith.

Ifølge direktør i Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen er det slet ikke relevant, at den ene vaccine udskiftes med den anden i udbudsperioden:

»Den 7-valente kan fuldstændig erstattes af den 13-valente. Der er dokumentation for det, og den er godkendt til det, og kontrakten med Pfizer giver mulighed for det. De hedder det samme, og de to Pfizer-vacciner kan supplere hinanden. Jeg ser altså ikke det store problem. Børnene kan lige så godt få den bedste vaccine, når det er muligt«, siger Nils Strandberg Pedersen.

Ifølge SSI-direktøren vil danske børn, der er startet på en Pfizer-vaccine, hvis GSK vinder udbuddet, blive færdigvaccineret på Pfizer-vaccinen. Og så oplyser han, at flere andre lande, der registreringsmæssigt og kontraktuelt har haft samme mulighed for det, har udskiftet den ene Pfizer-vaccine med den anden uden udbud.

De to Pfizer-vacciner er dog ikke identiske, påpeger overlæge på Rigshospitalet Carsten Heilmann, medlem af Vaccina-tionsudvalget, udpeget af Dansk Pædiatrisk Selskab:

»Når Serum Instituttet siger, at de er ækvivalente, og det blot er en ekstra streg på Bismarksklumpen, er det ikke helt korrekt. Den indeholder næsten en fordobling af antigener, altså helt nyt indhold. Den 13-valente er derfor anderledes, og det burde derfor være diskuteret, om vi skulle have den flydende udskiftning, som vi har nu, eller de skulle færdigvaccineres på én variant«, siger han. Carsten Heilmann undrer sig over, at Sundhedsstyrelsen og det rådgivende organ ikke er hørt i sagen.

Den vaccine, der vinder udbuddet, tages i brug til august. Den kommende kontrakt gælder frem til udgangen af 2013.

Læger bør bruge deres 7-valente lager først.

SSI får den ny Pfizer-vaccine til den gamles pris.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

D-vitamin-mangel mistænkt for at give skizofreni og depression

Antallet af undersøgelser, der påviser, at mangel på D-vitaminer har betydning for psykiatriske og neurologiske lidelser, er gennem de seneste 10-15 år vokset massivt.

Professor Poul Videbech, Center for Psykiatrisk Forskning ved Århus Universitetshospital Risskov, har sammen med andre læger og forskere gennemgået 250 studier. De anbefaler, at læger altid undersøger en patients D-vitamin-status, når der er mistanke om en neuropsykiatrisk tilstand. Han peger på især tre interessante resultater:

»D-vitamin-mangel under graviditet kan måske give børnene den grumme sygdom skizofreni. D-vitamin-mangel kan have betydning for udvikling af den lige så grumme og meget udbredte sygdom depression. Og D-vitamin-mangel ser ud til at spille en rolle ved dissemineret sklerose (DS)«, siger han.

Når det gælder skizofreni, som typisk slår igennem i puberteten, tyder undersøgelserne på, at den kan blive grundlagt allerede i fostertilstanden, hvis moren har D-vitamin-mangel.

Studierne viser bl.a., at mennesker med skizofreni oftere er født i vinterhalvåret, hvor moderens niveau af D-vitamin er lavest. D-vitamin-mangel kan også have indflydelse på depressioner.

»Vi er vant til, at depressive symptomer kan have psykologiske årsager, og læger er gode til at henvise patienterne til psykologer. Nu viser det sig atter, at der også kan være biokemiske årsager. Det kan måske være D-vitamin-mangel som følge af et stofskifteproblem«, siger Poul Videbech og fortsætter:

»Det understreger endnu en gang betydningen af grundig somatisk udredning, som vi også har påpeget i Sundhedsstyrelsens referenceprogram for depression«.

Også dissemineret sklerose kan delvis hænge sammen med D-vitamin-mangel. Der er evidens for, at genetiske faktorer spiller en rolle i forbindelse med DS, men ifølge gennemgangen af de 250 studier spiller også D-vitamin-mangel en rolle. For eksempel er der konstateret en lavere forekomst af DS blandt kystbeboerne i Norge end blandt resten af den norske befolkning. Det menes at hænge sammen med, at kystbeboerne spiser meget mere fisk og dermed indtager meget mere D3-vitamin end ikkekystbeboerne.

Undersøgelsen kan læses på side 1296.

Journalist Lise Penter Madsen, penter@mail.dk

Fem spørgsmål til

Lars Mathiesen, ny direktør i Yngre Læger. I dag direktør i Region Nord-jylland. Otte år med ansvar for socialom-rådet, praksissektor og HR. Gift, to børn

Hvorfor vil du gerne være direktør i Yngre Læger?

Det er en unik mulighed for at arbejde med politikere, der er så dedikerede. I modsætning til så meget andet politik er organisationspolitik entydigt og målrettet: Her handler det om at arbejde for bedre forhold for Yngre Læger, for medlemmerne og for fællesskabet.

Det fremgår af jobbeskrivelsen, at det forventes, at du udfordrer bestyrelsen - positivt. Hvordan?

Jeg går til det med ydmyghed, for det kører jo i dag. Men det handler om at sikre kontinuiteten, så der ikke opstår for meget politisk slinger, når der skiftes ud. Det er vigtigt for at fastholde Yngre Lægers indflydelse.

Hvad er Yngre Lægers styrke?

Det er det intense vækstlag, som udgøres af mængden af unge, engagerede læger, der vælges ind i de politiske forsamlinger. Det giver ekstra liv. Det er også udfordringen for mig: Det er omskiftelige vilkår, og det er mit arbejde at sikre seriøsiteten.

Hvordan ser du Yngre Lægers profil udadtil?

På nogle områder ikke god nok. Jeg tænker på publikationen »Det gode hospital«, som er fremragende. Den har Yngre Læger ikke fået nær den kredit for, som den har fortjent. Jeg tror, at måden er at tage den op bid for bid som politiske mærkesager, så vi arbejder både på den korte og den lange bane.

Hvad laver du, når du ikke arbejder?

Er sammen med familien. Kører på racercykel. Holder ferie i vores lille hus i Sydfrankrig, hvor jeg nyder kulturen og det franske sprog.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Hovedstaden fastholder det mindst effektive gigtpræparat som førstevalg

Region Hovedstaden har besluttet at fastholde Remicade som første valg. Årsag: prisen.

Region Hovedstaden går nu direkte imod både Institut for Rationel Farmakoterapi og resultatet af en stor dansk undersøgelse.

Det Sundhedsfaglige Råd har netop besluttet, at reumatologerne fortsat er tvunget til at opstarte 80 procent af de nyhenviste leddegigtpatienter på det billigste biologiske lægemiddel Remicade. Som den eneste region i Danmark.

»Remicade er ikke valgt, fordi det er det bedste, men fordi det ikke er dårligere. Det er i hvert fald ikke dokumenteret forskel i præparaterne effekt. Det er valgt fordi, det er det billigste. Det er baggrunden«, siger Steen Werner Hansen, formand for den regionale lægemiddelkomité i Region Hovedstaden.

En undersøgelse offentliggjort i februar af førende danske reumatologer i tidsskriftet Arthritis & Reumatism fastslog ellers, at Remicade er det mindst effektive præparat af de tre på markedet. Analysen er baseret på »real-life«-data fra 2.326 danske gigtpatienter, som man via den landsdækkende kvalitetsdatabase DANBIO har fulgt i otte år.

Undersøgelsen fik Institut for Rationelt Farmakoterapi til at understrege, at det ikke længere er »hensigtsmæssigt at anbefale infliximab (Remicade) som førstevalgspræparat, idet hverken effektmæssige eller patientvurderede fordele kan påvises«.

Førsteforfatteren til DANBIO-undersøgelsen og formand for databasen Merete Lund Hetland havde håbet på et andet udfald i hovedstaden:

»Vi havde fra reumatologisk side ønsket, at Region Hovedstaden havde givet os en større grad af valgfrihed på baggrund af den nyeste både danske og internationale forskning, som regionen nu er bekendt med. Det er ikke sket. Vi tager til efterretning, at den primært har truffet beslutningen på baggrund af økonomi«, siger hun.

Ifølge Steen Werner Hansen vil man overveje reglerne igen i Hovedstaden, når en udbudsrunde for de tre præparater slutter til sommer.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

NYT FRA FORENINGERNE: Yngre læger
Gi' det videre

Yngre Læger har netop skudt trivselskampagnen Gi' det videre i gang. Her sætter vi trivsel og arbejdsmiljø på dagsordenen. Som inspiration til, at man som yngre læge kan være med til at gøre arbejdsdagen bedre for sig selv og sine kolleger, har vi lavet plakater, foldere, klistermærker og powerpoint-oplæg. Vi håber, ansatte rundt omkring på hospitalsafdelingerne støder på kampagnen - ta' godt imod den!

Du kan se mere om kampagnen på www.laeger.dk under Yngre Læger >Arbejdsmiljø.