Nyheder

Læger til sygeplejersker: velkommen i vagtenSygeplejersker i lægevagten er velkomne, hvis det står til vagtlægerne. Bare ikke til den allervanskeligste opgave: at tage den første samtale med patienten og beslutte, hvad der videre skal ske. Region Midtjylland er på vej med en model.

Det regnes for en af de sværeste opgaver i sundhedsvæsenet: i lægevagten at tage den første snak med et sygt og som regel helt ukendt menneske, vurdere hvor slemt det står til og beslutte, hvad der skal ske.

Kun fuldt uddannede praktiserende læger må i øjeblikket udføre den opgave.

Selv læger med en fuldgod eksamen fra universitet er afskåret fra det job - om end de kan få dispensation, hvis de er i sidste år af deres uddannelse til speciallæge i almen medicin. Altså efter mindst elleve års uddannelse i alt.

Nu har Danske Regioner ytret ønske om at lægge den opgave i hænderne på sygeplejersker, som uanset hvor kapable de er, har langt kortere uddannelse.

Det undrer mange læger - bl.a. Peter Magnussen, formand for PLO`s akutudvalg.

»Det er jo et kvantespring«, siger han om regionernes planer.

»Visitation anses som det allervanskeligste. Det er noget, som alene praktiserende læger må. Yngre læger [læger, der endnu ikke er færdige med deres speciallægeuddannelse, red.] må godt tage konsultationer og sygebesøg, men de må som udgangspunkt ikke fungere som `telefonsvarere'. Og nu vil regionerne så placere den opgave hos sygeplejersker!«, siger han.

Han synes simpelt hen, at det ville være fagligt forkert.

Region Midt-model

Visitationen - det er hjerteblod. Men ellers er lægerne ikke imod, at sygeplejersker arbejder i lægevagten.

Region Midtjylland har gennem et stykke tid forhandlet om en ordning, der set med lægeøjne er velegnet som model. Forhandlingerne endnu ikke færdige, men modellens elementer er:

· Der etableres akutklinikker på en række sygehuse i regionen, hvor akutfunktionerne ellers er nedlagt. De har behandlersygeplejersker ansat og har åbent fra otte om morgenen til 22 om aftenen - altså bl.a. i perioder, hvor almindelige lægepraksis har lukket, og lægevagten har taget over. Akutklinikkerne fungerer i det tidsrum altså som »almindelige« lægevagtstationer.

· Der ansættes også behandlersygeplejersker på en række af de andre lægevagtstationer.

· Patienterne får altid fat i en læge, når de ringer til vagtlægen. Den læge, der sidder ved telefonen, vurderer opkaldene og har bl.a. mulighed for at visitere patienten til en akutklinik eller en lægevagtstation, hvor vagtlægerne og behandlersygeplejerskerne så samarbejder om at tilse og behandle patienten.

· Det indebærer, at sygeplejerskerne godt selv kan tage sig af de mindre alvorlige ting, men at de har mulighed for at tilkalde en læge, hvis de synes, de har behov for det.

Ifølge lægerne er et sådant set-up rigtig godt, fordi det sikrer faglig kvalitet.

»Der vil være en større risiko for fejl, hvis ordningen visiteres af sygeplejersker med en kortere og smallere såvel teoretisk som klinisk uddannelse«, siger Bruno Melgaard Jensen, formand for praksisudvalget i Region Midtjylland, som har været med til at forhandle ordningen.

Han mener også, at ordningen sparer penge, fordi lægerne på grund af deres faglige indsigt afslutter rigtigt mange sager i telefonen - i Region Midtjylland er det 59 pct. - og derfor ikke behøver se så mange patienter ansigt til ansigt.

»Erfaring med visiterende sygeplejersker til skadestuerne i det gamle Århus Amt viser, at de kun afslutter omkring 20 pct. af patienterne efter telefonsamtalen. Og det drejer sig endda om visitation inden for et afgrænset sygdomsspektrum«, siger Bruno Melgaard Jensen.

Behov for begge grupper

En ren vindersag, altså.

Men sådan ser Danske Regioner ikke nødvendigvis på det. Formanden, Bent Hansen (S), hæfter sig ved befolkningens ændrede adfærd.

»Borgerne ringer med flere og flere småting. En lang række af sådanne kontakter behøver vi ikke læger til. Og der er for få læger. Jeg hører tit om, hvor overbebyrdede de er«, siger han.

Region Midt-modellen er i hans optik ikke nødvendigvis opgivet men p.t. sparket til hjørne.

»Nu tager vi en snak om det efter den 17. november [dato for kommune- og regionsvalg, red.]. Det her falder jo sammen med udredningen i Danske Regioner. Jeg tror, at den aftale er blevet overhalet af en større dagsorden. Jeg kan jo ikke i Region Midtjylland lave en aftale, der foruddiskonterer noget af det, der skal ske på landsplan«.

Han opfordrer til at tone »slagordene«, som han kalder det, lidt ned.

»Vi har behov for en grundig dialog og et ordentligt forhandlingsforløb. Men det skal baseres på en erkendelse af, at der er behov for begge faggrupper«, siger han.

Se også debatindlæg på side 3301 og »Fem Spørgsmål Til« på side 3234

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Region Syddanmark styrker samarbejdet med DAMP Sundhedscenter
Offentlig/privat arbejdsdeling: Udenlandsk ejet privathospital får nu officiel status som samarbejdssygehus i Danmark.

»Patienter skal ikke for alt i verden behandles i det offentlige«. Sådan siger regionsrådsformand Carl Holst (V) om den samarbejdsaftale, Region Syddanmark har indgået med DAMP Sundhedscenter i Tønder.

Den indebærer, at ortopædkirurgiske patienter inden for den første måned kan blive behandlet i enten offentlig regi eller på privathospitalet i Tønder.

»Det betyder ikke, at vi nu fuldstændig sammenblander offentligt og privat, men vi udnytter den kapacitet, der nu engang er til stede, og behandler der, hvor det er bedst, hurtigst, billigst og kvalitetsmæssigt i orden. Jeg ser det offentlige og det private som to forskellige brikker, der godt kan sættes sammen til en helhed. Men det er på det offentliges præmisser, og vi overholder reglerne om frit sygehusvalg: Hvis der er gået mere end en måned, kan man vælge frit«, siger Carl Holst.

DAMP Sundhedscenter er fysisk placeret på Tønder Sygehus og anvender stedets laboratorier, røntgen og fremover også den MR-scanner, som sygehuset får i det nye år.

Privathospitalet er en del af det tyske DAMP Holding AG, men fungerer som dansk privathospital med dansk personale:

»DAMP Sundhedscenter har siden starten for fem år siden satset stærkt på det samarbejde med det offentlige, der nu styrkes. Aftalen vil betyde større volumen og stabilitet samt bedre mulighed for at planlægge«, siger kommunikationsansvarlig Stephan Kleinschmidt, DAMP Sundhedscenter, der ikke her og nu kan sige, om den nye status som samarbejdssygehus vil betyde flere beskæftigede. Hospitalet har omkring 50 ansatte.

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

Offentlige og private priser næsten ens

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har offentliggjort et internt udredningsarbejde om afregning med private sygehuse, som flere gange har været efterspurgt af Folketingets sundhedsudvalg.

Rapporten viser, at priserne på private sundhedsydelser sidste år i gennemsnit lå på næsten samme niveau som de offentlige - 98 pct.

Rapporten understreger dog flere steder, at beregningerne er meget usikre, fordi systemet er så uigennemskueligt. De private sygehuses afregninger stemmer nemlig ikke overens med de DRG-grupperinger, som findes i det offentlige.

Rapporten anbefaler, at der fremover aftales priser med de private sygehuse, der ligger på 65-72 pct. af de offentlige priser.

Ministeriet anbefaler imidlertid referencepriser på 70-90 pct. af det offentlige niveau som udgangspunkt for forhandlinger med den private sektor.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Udspil fra Det Etiske Råd om fosterdiagnostik

En simpel blodprøve vil snart kunne vise hele det ufødte barns arvemasse. Derfor bliver vi nødt til at tage stilling til, hvor meget vi ønsker at få at vide om fostret.

I Det Etiske Råds nye redegørelse udstikker rådet nogle retningslinjer. Rådets medlemmer er enige om tre hovedpunkter:

· at sundhedsvæsenet ikke må registrere og gemme oplysninger om barnet, som moderen ikke selv har adgang til

· fosterdiagnostik skal kun foretages af sundhedsfaglige grunde for eksempel for at finde sygdomme eller misdannelser. Det skal ikke bruges for at få viden om fostrets normale egenskaber som for eksempel højde og øjenfarve

· reglerne for, hvad man må undersøge for, skal være ens i det offentlige og i det private sundhedssystem.

Ud over det er rådets medlemmer uenige om en lang række punkter. Blandt andet om man må bruge fosterdiagnostik til at afklare faderskabet, om de danske regler skal tilpasses regler i udlandet, om en undersøgelse for sygdomme skal medføre retten til en eventuel sen abort og således påvirke abortlovgivningen, samt om respekten for kvinden kan kollidere med respekten for fostret.

Desuden diskuterer rådet, i hvor høj grad Folketinget skal inddrages i beslutningsprocesserne på dette felt.

»Samfundet bør beslutte, at fosterdiagnostikken ikke må bruges i jagten på det perfekte individ. Vi kan og skal ikke iscenesætte alt. Diversiteten rummer også et positivt element,« siger Poul Jaszczak, formand for Lægeforeningens etiske udvalg.

»En mangelfuld lovgivning i udlandet bør ikke påvirke den danske lovgivning. Jeg mener, vores abortlovgivning er god, som den er. Den ser jeg ikke grund til at ændre på,« tilføjer han.

Se også kronik på side 3304.

Kirsten Winding, winding@newmail.dk

Forsøg med tvangsmedicinering
Den lille gruppe af hårdt belastede psykisk syge, som tvangsindlægges gang på gang, men efterfølgende dropper medicinen, skal ikke længere have lov at sejle deres egen sø.

Partierne bag det netop indgåede satspuljeforlig(alle partier bortset fra Enhedslisten) har tilsluttet sig et fireårigt forsøg med såkaldt tvungen opfølgning efter udskrivning fra psykiatrisk afdeling.

Ordningen ventes at omfatte 50-60 patienter om året med det til fælles, at de har været tvangsindlagt tre gange inden for de seneste tre år og i mindst ét tilfælde har undladt at følge den ordinerede behandling.

Møder patienterne ikke op til medicinering, kan de i forsøgsperioden afhentes af politiet og blive tvunget til at indtage medicinen.

Patienterne er sikret de samme retsgarantier som patienter, der udsættes for tvang på psykiatriske afdelinger. Hver patient får desuden tilknyttet en rådgiver.

Satspuljeforliget betyder, at psykiatrien i perioden 2010-2013 får tilført godt trekvart mia. kr. Pengene vil bl.a. betyde lettere adgang til akut psykiatrisk hjælp, flere opsøgende og udgående psykiatriteam, en psykiatrisk hotline til unge samt øget fokus på forebyggelse af selvmord.

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Ugens Billede

nyt universitetshospital - Regionsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), tager det første spadestik til byggeriet af et nyt universitetshospital i Skejby ved Århus. »Et hospital der vil være en spydspids både regionalt, nationalt og internationalt«, som Bent Hansen kaldte det i sin tale. Det Nye Universitetshospital (DNU) forventes at stå færdigt 2019 og vil til den tid udgøre en hel hospitalsby. (Foto: Tonny Foghmar, Århus Universitetshospital, Skejby).
Sagt & skrevet

»Vi er på vej mod, at der vil være infektioner, som vi ikke kan behandle, hvilket svarer til tiden før, Alexander Fleming opdagede penicillinet«.Overlæge Steffen Thirstrup, Lægemiddelstyrelsen, om væksten i antibiotikaresistente bakterier. Altinget.

»Over en tredjedel af den globale børnedødelighed skyldes nogle få næringsrisikofaktorer såsom lav vægt, utilstrækkelig amning og mangel på zink«. Colin Mathers, koordinator for WHOs program for sygdomsbyrde og -dødelighed. Pressemeddelelse fra WHO.

»Når jeg fortæller jokes om en så alvorlig sygdom, er det med til at gøre kræft mindre tabubelagt«.Tidligere kræftpatient Bjørn Askholm om showet »Dødssyge Jokes« på DR`s netkanal Pirat TV. Kræftens Bekæmpelse.

»Hvordan kan det være, at de tiltag, der fungerer fint i andre lande, er så uforsvarlige i Danmark?«Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, om opgaveglidning. Yngre Lægers sundhedsblog.

»Vi er en uddøende race på universiteterne«.

Ole Sonne, lektor på Aarhus Universitet og formand for de universitetsansatte læger om mangelen på lægeuddannede undervisere på medicinstudiet. Information.

»De akutte patienter i Danmark har ikke høj status«.

Mikkel Brabrand, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, om at det oftest er unge, uerfarne læger, der tager sig af de akutte patienter. Berlingske Tidende.

Fem spørgsmål til Preben Rudiengaard, Læge og medlem af Folketinget (V)

Skal sygeplejersker visitere i vagtarbejdet?

Ja. Det skal være kompetente og robuste personer, der kender deres begrænsning. Og de må have et selvstændigt ansvar. Ved eventuel fejlbehandling skal de stå til ansvar.

Skal sygeplejerskerne også have ordinationsret?

Ja. På en restriktiv måde. De får et meget begrænset område under supervision og under den uddelegerende læges ansvar. Det kan være i forhold til kronikere og blodtrykspatienter, hvis medicin fornys måned efter måned.

Så hvad angår visitation, er det i orden, at læger giver ansvar fra sig. Men når det gælder ordination, skal lægen beholde ansvaret?

Ja, lidt firkantet sagt. Med hensyn til visitation så ville jeg ikke sidde som læge og uddelegere noget under mit ansvar, der indebar direkte patientkonfrontation. Der må sygeplejersken have et selvstændigt ansvar.

Du er lidt upopulær blandt nogle fagfæller - hvordan har du det med det?

Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg skal varetage et moderne sundhedsvæsen, så kan jeg ikke dyrke fagforeningsinteresser. Men jeg vil sige: lad nu være med at gå i forsvarsposition, før vi har forhandlet det her på plads. Jeg har en fortrinlig dialog med Lægeforeningens formand og Yves Sales, og inden vi binder den sidste knude i det her, skal vi have vendt hvert hjørne.

Du vil i dialog med Lægeforeningen, før I behandler visitation og ordinationsret til sygeplejersker færdig?

Lægeforeningen er ligesom Dansk Sygeplejeråd en vigtig partner. Nu er tingene lagt ud, og så må vi se, om der er noget, der skal modificeres eller ændres - det gør du kun i konstruktiv ansvarlig dialog.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

NYT FRA FORENINGERNE
Yngre Læger: Lønstigning oktober 2009

Din løn stiger pr. 1. oktober 2009, så tjek din lønseddel fra oktober i Yngre Lægers lønberegningsprogram eller i den relevante løntabel på www.laeger.dk > Løn og overenskomster > Yngre Læger > Løn.

PLO: Sidste udkald til lægedage 2009 den 9.-13. november i Bella Center

Det kan nås endnu! Åbningen af Lægedage finder sted mandag den 9. november, hvor professor Uffe Juul Jensen og direktør Martin Ågerup med salen vil debattere emnet »let og lige adgang til sundhedsvæsnet«. Ugen byder på over 100 kurser - og hver dag sit debatmøde. Information og tilmelding: www.laegedage.dk - 35 44 84 70

PLO skal have ny formand

PLO's formand, Michael Dupont, træder tilbage på PLO's ordinære repræsentantskabsmøde den 28. november 2009 på Hotel Hilton, København.

Michael Dupont har til den tid beklædt formandsposten i seks år, som er den funktionstid, man maksimalt kan have som formand efter PLO's love.

Repræsentantskabet vælger samtidig ny formand for en periode af to år, og den nyvalgte formand træder i funktion, så snart repræsentantskabsmødet er slut.

Ordinære medlemmer af PLO er valgbare til formandsposten, og kandidater, der ikke er repræsentanter, kan melde deres kandidatur senest den 28. november kl. 12, på følgende måde:

- Frem til den 27. november kl. 12: Til PLO's sekretariat skriftligt på poh.plo@dadl.dk eller telefonisk på 3544 8477

- Efter den 27. november, kl. 12: Telefonisk på 2521 3404 eller 2083 8911

Kandidater kan præsentere sig selv nærmere på repræsentantskabsmødet, under punktet om valg af formand.