Nyheder

Eksminister undsiger VK's behandlingsgaranti

Jakob Axel Nielsen tør som forhenværende minister godt lægge luft til 30-dages behandlingsgaranti og mener også, at begrænset brugerbetaling kan være en god idé.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Behandlingsgarantien på 30 dage er for kort og bør forlænges til f.eks. seks uger. Det siger den tidligere minister for forebyggelse og sundhed, Jakob Axel Nielsen (K), som i et interview med netavisen Altinget skuer tilbage på tiden som minister.

»Jeg er nok blevet lidt klogere på området«, siger han. »Fra et sygehus får første kontakt til en patient og til det er klart, hvilken behandling vedkommende har brug for, er en måned ikke tilstrækkeligt. Ofte har de offentlige sygehuse ikke en reel chance, inden patienterne må tage på privathospital på det offentliges regning. Det betyder, at for mange patienter ryger på privathospital«.

Jakob Axel Nielsen mener fortsat, at det udvidede frie sygehusvalg er en god idé:

»Det har været med til at knække ventelisterne. Men i sin nuværende form får man ikke nok sundhed for pengene. Det er for dyrt. Og vi kommer ikke til at se et stort knæk i ventelisterne, som da man indførte det udvidede frie sygehusvalg i 2002«.

Dengang var behandlingsgarantien på to måneder. I 2007 blev den sat ned til en måned. Og det var en fejl, mener Jakob Axel Nielsen, som nu gerne så den differentieret afhængigt af diagnosen, som det bl.a. er blevet foreslået af Lægeforeningen:

»Man kunne også sige seks uger, eller man kunne gøre tidsfristen afhængig af, hvilken sygdom man har. Hvis jeg stadig sad i Sundhedsministeriet, ville jeg helt klart have bedt nogle fagfolk om at give mig et par bud på, hvordan man kunne forlænge den«.

Behandlingsgarantien, som giver patienter ret til offentligt betalt behandling på privathospital, hvis ventetiden på et offentligt behandlingssted er på over en måned, er en mærkesag for VK-regeringen, og konfronteret med forgængerens udtalelser siger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), at de 30 dage ligger fast.

Brugerbetaling

Den tidligere minister har også nuanceret sit syn på brugerbetaling.

»Det er jo politisk selvmord som minister at foreslå brugerbetaling«, siger han. »Men både i regeringen og langt ind i oppositionen ved man godt, at folk ikke ligger døde i gaderne i Norge og Sverige, selvom de har indført en begrænset brugerbetaling«.

Eksministeren fortsætter:

»En begrænset brugerbetaling vil få folk til at tænke sig mere om, inden de søger lægehjælp. Lidt ufint sagt vil det få nogle til at fravælge lægen, hvor de måske også havde bedre gavn af at få en snak med en psykolog, en præst eller måske bare et andet lyttende menneske«.

Men Jakob Axel Nielsen peger også på andre muligheder for at tøjle udgifterne.

»Mens jeg var minister, lavede vi en aftale med medicinalindustrien, der pressede priserne omkring 11 procent ned. Men man kunne måske få priserne yderligere ned, ved at vi i Norden købte ind i fællesskab, hvilket jeg havde en idé om«, siger han.

Jakob Axel Nielsen ser en tendens til, at lægemiddelindustrien i stigende grad lancerer medicin mod livsstilssygdomme:

»Der kommer mange flere produkter til, hvor man efter et lægetjek får medicin, man skal tage resten af livet for at undgå at blive syg. Problemet er, at mange af disse præparater kunne patienterne klare sig uden, hvis de i stedet begyndte at leve sundere. Men folk vælger pillen, hvis den er der. Og det koster«.

Fem spørgsmål til Else Smith, Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

WHO`s 193 medlemslande har lige aftalt at bekæmpe alkoholmisbrug. Hvad sker der i Danmark i den sammenhæng?

WHO's strategi understøtter det arbejde, vi allerede er i gang med. Og der skal fokus på det, for alkohol er årsag til ganske megen elendighed i verden.

Ja, i Danmark har vi f.eks. rekord i druk blandt unge ...

Ja, og det er et indsatsområde. Men de unges tilgang hænger også sammen med de voksnes forbrug: 93 pct. af danskerne drikker: 860.000 er storforbrugere, og mange synes, de selv har et fornuftigt forbrug. Generelt er der for lidt forståelse af alkoholens skadevirkning.

Får vi en skrækkampagne i stil med rygestopkampagnen?

Vi vil nok tage et skridt ad gangen. Til forskel fra rygning har alkoholforbrug en omvendt social gradient: Det er de bedst uddannede, der drikker mest.

De skulle da være til at nå med en kampagne?

Ja, men de skal også bibringes forståelsen af, hvor skadeligt det faktisk er. Derfor har vi udsendt en vejledning til almen praksis om opspore storforbrugere tidligere og tage en snak eller henvise vedkommende. Så det er en kamp på mange fronter.

Billeder på øletiketten af en skrumpelever?

Jamen, det er for unuanceret De fleste sætter højt alkoholforbrug = en sut på bænken med en plasticpose og skrumpelever. Det billede er skævt, men bekvemt. For alle kender nogen i familie eller omgangskreds, der drikker for meget. Her kan Sundhedsstyrelsen ikke gøre så meget. Alle må hjælpe til - både forældre og institutioner. Hvorfor skal man f.eks. begynde på universitetet med at ligge en uge i sprit? Det er jo tosset ... det siger i hvert fald noget om vores holdning til alkohol.

Lægemiddelskandaler kan føre til skrappere regler i EU

Det skal være slut med piller, der koster kassen uden at vise en tilsvarende høj effekt. Et forslag fra EU-Parlamentet vil stramme reglerne for lægemidler. Politikerne vil også styrke åbenheden og uafhængigheden af industrien markant.

Journalist, Nina Vinther Andersen, nina@ninavinther.dk

De seneste års lægemiddelskandaler ser nu ud til at kunne få vidtrækkende konsekvenser. Der skal være markant strammere regler for lægemidler - og de regler skal gælde både før, pillerne kommer på markedet, og efter. Et stort set enigt industriudvalg i Europa-parlamentet foreslår, at nye lægemidler »rent faktisk udgør et behandlingsmæssigt fremskridt«, før de kommer på markedet.

Imod fupforbedringer

»Det skal være slut med at medicinalselskaberne blot laver minimale ændringer i lægemidlet for på den måde at forlænge patentet. Det ser vi, når medicinalvirksomhederne for eksempel ændrer en pille, der skal sluges, til en tablet, der smelter i munden, kort før patentudløbet blot for at omgå patentreglerne. I en tid, hvor udgifterne til medicin vokser hastigt, skal vi ikke bruge unødige penge på medicin uden dokumenteret merværdi for patienterne«, siger Britta Thomsen (S), som sidder i udvalget.

Industriudvalget foreslår også at styrke åbenheden omkring lægemiddelgodkendelse og overvågning. For eksempel skal offentligheden have langt bedre adgang til databaser over bivirkningsindberetninger. De råd og udvalg, som træffer beslutninger, skal i højere grad være åbne om deres vurderinger - heriblandt også skrive mindretalsudtalelserne i stil med de amerikanske myndigheder.

Og så foreslår industriudvalget, at de eksperter, der skal risikovurdere lægemidlerne, skal være uafhængige, både i forhold til firmaerne og myndigheden.

Politikerne er blevet inspirerede til at tænke nye tanker efter skandalen om gigtmedicinen Vioxx, den forøgede risiko for selvmord ved SSRI-præparatet Seroxat og slankepillerne Acomplia.

Den liberale gruppe var den eneste gruppe i udvalget, som stemte imod. Ifølge Jens Rohde (V) vil konsekvensen af forslaget være, at firmaerne kun lancerer ny medicin for de sygdomme, hvor der ikke allerede eksisterer en medicinsk behandling.

V: Vil bremse udvikling

»Det ville forringe konkurrencen og de facto sætte en kæp i hjulet for videreudvikling og forbedringer af eksisterende medicinske behandlingsformer til stor skade for patienterne. Ville en ny, forbedret form for kemoterapi for eksempel dække et allerede dækket medicinsk behov«, spørger Jens Rohde og fortsætter: »For der eksisterer jo allerede kemoterapeutiske behandlinger«.

Britta Thomsen afviser, at det vil blive konsekvensen:

»At vi kun godkender lægemidler, der udgør et behandlingsmæssigt fremskridt, hæmmer ikke innovationen. Tværtimod fokuserer vi resurserne på de nye lægemidler, der kan hjælpe de syge, og sørger for, at godkendelsesproceduren bliver så hurtigt som muligt«.

Industrigruppens udtalelse kom i april, og selvom en sådan udtalelse er et vægtigt indlæg, er der er ingen garanti for, at udvalgets forslag bliver fulgt til punkt og prikke. Udtalelsen er kommet i forbindelse med Europa-Kommissionens forslag om nye regler for lægemiddelovervågning. Hele parlamentet skal stemme om udtalelsen i begyndelsen af juli og Ministerrådet skal også høres, før de endelige regler kan skrives.

De syddanske hjerter

Journalist Kirsten Winding, winding@newmail.dk

Syddanske hjerter skal fremover opereres i Odense. Kun hvis ventetiden er faretruende lang, vil patienten blive henvist til andre hjertecentre i regionen. Det skal en nyoprettet kapacitetsbørs sikre.

Allerede fra 1. august dirigeres hjertepatienter fra Sygehus Lillebælt til Odense Universitatshospital frem for til Århus Universitetshospital, Skejby, og fra årsskiftet stopper samarbejdet med Hjertecenter Varde om hjertekirurgien. Det besluttede et borgerligt flertal i Regionsrådet på et møde den 31. maj.

Forud har der været mange diskus-sioner om, hvor vidt og i hvilket omfang et eventuelt samarbejde med Hjertecenter Varde skulle fortsætte. De borgerlige ser gerne samarbejdet med det private hjertecenter fortsat, mens S og SF kæmper for at trække alle operationer til OUH.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal et hjertecenter have 750 patienter om året, og kravene til et formaliseret samarbejde med et satellitsygehus ligger på det halve. I 2009 var der 900 hjertekirurgiske patienter i Region Syddanmark, og da antallet er dalende, vil der næppe være nok patienter til at opretholde et samarbejde med Hjertecenter Varde.

»Kapacitetsbørs«

Den borgerlige fløj arbejder dog videre på at undersøge muligheden for at fortsætte en form for samarbejde om ballonudvidelser. Men Poul Erik Svendsen, der er næstformand i Regionsrådet og socialdemokrat, tror dog ikke på, at der kommer noget ud af det: »Der er simpelthen ikke patienter nok til at leve op til Sundhedsstyrelsens volumenkrav på det felt«, siger han. Regionens særlige udvalg for gennemførelse af en ny sygehusstruktur har dog netop etableret en såkaldt kapacitetsbørs, der skal sikre hurtig henvisning til hjerteoperationer på andre sygehuse.

Og hvis ingen offentlige sygehuse i regionen lever op til ventetidsgarantien, har patienten stadig ret til behandling på et privathospital.

Haarder udskyder lov om brugerbetaling for barnløse

Indenrigs- og sundhedsministeren vil udskyde lovgivningsarbejdet om brugerbetaling for fertilitetsbehandling.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Regeringens tanker om at spare 100 mio. kr. ved at indføre brugerbetaling har mødt stærk kritik fra flere sider. Og det har gjort indtryk, siger Bertel Haarder (V), som derfor har besluttet at udskyde lovarbejdet til efter Folketingets sommerferie.

I mellemtiden vil han mødes med kritikerne og lytte omhyggeligt til deres argumenter, siger han til Ugeskriftet:

»Jeg har haft en god dialog med både Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse og med Karin Erb og Anders Nyboe Andersen fra Dansk Fertilitetsselskab. Jeg vil gerne være sikker på, at besparelsen ikke går ud over forskningen, og på, at de 50 mio. kr. eller mere, som der er til at hjælpe særlige grupper, bliver brugt på den optimale måde«.

Bertel Haarder hentyder hermed til en særlig pulje, kaldet »målrettet tilskud til grupper med særligt behov«. Hvem de er, har været uklart, og der kan argumenteres for, at barnløshed dels kan skyldes sygelige tilstande, dels at barnløshed i sig selv er en sygdom, siger Bertel Haarder og tilføjer, at han endnu ikke har lagt sig fast på, om kriterierne for støtte til behandling skal være sociale eller lægefaglige.

»Det synes jeg, der er grund til at få udredt ved mit bord. Så når Folketinget stopper, vil jeg indbyde parterne til samtaler i ministeriet, så vi kan lægge snittet det rigtige sted«, siger Bertel Haarder.