Skip to main content

Nyreruten til Frankrig

Frankrig har et voksende problem med ’medicinske flygtninge’. Alvorligt syge, som ikke er forfulgt i deres hjemlande, men som rejser til Frankrig og beder om asyl. Her får de den behandling, de ikke kan få hjemme – f.eks. en nyretransplantation. Ifølge læger og flygtningecentre er trafikken organiseret af bagmænd.

Professor Emmanuel Morelon, chef for nyretransplantationsafdelingen på Edouard-Herriot hospitalet i Lyon, er bekymret over Frankrigs "medicinske flygtninge".
Professor Emmanuel Morelon, chef for nyretransplantationsafdelingen på Edouard-Herriot hospitalet i Lyon, er bekymret over Frankrigs "medicinske flygtninge".

Louise Sandager, louise.sandager@wanadoo.fr.

20. feb. 2015
4 min.

Professor Emmanuel Morelon er helt klar over, at han risikerer at tjene den yderste politiske højrefløj, når han fortæller åbent om visse flygtninges massive omgåelse af reglerne. Det er ikke hans ærinde, insisterer han, men omvendt er problemet nu så grelt, at han føler sig nødsaget til at råbe op.

Morelon er overlæge og chef for nyretransplantationsafdelingen på Edouard-Herriot hospitalet i Lyon. Her er en stor del af sengene, op mod 20 procent, de senere år blevet fyldt op med asylansøgere, som aldrig har været politisk forfulgt, men som udnytter den franske flygtningelovgivning til at blive behandlet for deres sygdom.

"Man kan kalde dem ’medicinske flygtninge'", siger Morelon og forklarer, hvordan f.eks. nyresyge fra lande som Kosovo, Albanien, Armenien og Georgien rejser til Frankrig i håb om en nyretransplantation. En operation, de ikke kan få i deres hjemland.

"De ankommer til banegården, falder om og bliver kørt på skadestuen. Her konstaterer man, at de har brug for dialyse, og de kommer i akut behandling. I samme øjeblik beder de om politisk asyl, og så er de inde i systemet", fortæller Morelon til Ugeskrift for Læger.

Med status som asylansøgere kan de nyresyge ikke sendes ud af landet igen, så længe deres sag er under behandling. Heller ikke selv om deres hjemlande af den franske administration betragtes som ’sikre’. Efter tre måneder i landet har de ret til en nyretransplantation på lige fod med franske patienter.

"Det er problematisk, for der er i forvejen ikke nyrer nok til alle. Og det forringer selvfølgelig franske patienters chance for at få en ny nyre, når der kommer endnu flere på ventelisten", siger professoren.

Den franske sygesikring har ingen samlede tal for, hvor mange asylansøgere, der kan betragtes som ’medicinske’, men Emmanuel Morelon har på vegne af sin speciallægeforening kontaktet alle transplantationscentre i Frankrig, og alle uden undtagelse melder om en massiv strøm af nyresyge fra de østeuropæiske lande, hvor patienterne ofte skal betale for at være i dialyse.

"Vi er læger, og vi behandler selvfølgelig alle patienter. Men det er tungt for systemet, og jeg er oprørt over, at vi ender med et problem, som i virkeligheden er politikernes", siger Morelon til Ugeskriftet.

Menneskesmuglere

Han fortæller, at der er tale om en egentlig trafik, organiseret af professionnelle bagmænd.

"Asylansøgerne kommer til Frankrig takket være et netværk af menneskesmuglere, der tager sig godt betalt for ydelsen", siger han.

Det er det sidste, som især bekymrer sundhedsmyndighederne. At strømmen af medicinske flygtninge nu er så massiv, at det ligner organiseret udnyttelse af systemet.

Mange asylansøgere fortæller selv, hvordan deres læger hjemme har anbefalet dem at tage til Frankrig som en sidste mulighed for at blive transplanteret, og hvordan turen er blevet organiseret for dem.

"De forsøger sådan set ikke at skjule det. Mange indrømmer, at de er her på grund af deres helbred", siger Nicolas Jeune, der er leder af flygtningecentret CADA i Vaulx-en-Velin i Rhône-distriktet.

Han modtog i sit flygtningecenter 766 asylansøgere i 2013, og af dem havde mellem 20 og 25% forladt deres land på grund af sygdom. Over 100 af dem havde svære helbredsproblemer, mange af dem var i dialyse.

"Vi diskuterer det meget internt mellem kolleger, for vi er jo ansat til at hjælpe folk til at få asyl, men ikke af medicinske grunde. Og vi har slet ikke egnede lokaler, ansatte og ressourcer til at klare så syge patienter", siger lejrchefen.

Social turisme

Den franske regering har hidtil vægret sig ved at gøre noget ved problemet, men den borgerlige opposition og mange læger kæmper for at få strammet reglerne. For det generøse franske sundhedssystem er efterhånden hårdt presset af udlændinge, der udnytter de lempelige regler.

Og det gælder ikke kun flygtninge, men også illegale indvandrere. Alene sidste år kostede det den franske stat omkring en milliard euro, at illegale indvandrere har ret til gratis behandling efter tre måneder i landet.

Mange kommer beviseligt udelukkende for at blive lægeligt behandlet, og selv sundhedsministeren, Marisol Tourraine, har erkendt, at der svindles bravt.

De franske medier kalder fænomenet ’social turisme’.

I 2013 blev 282.000 illegale indvandrere behandlet gratis. Det var en stigning på 30% i forhold til 2009.

"Vores land er efterhånden blevet en sand medicinsk malkeko", siger Didier Legeais til ugemagasinet Le Point. Han er urolog i Grenoble og næstformand i kirurgernes sammenslutning, Union des Chirurgiens de France.

"Vi har det bedste sundhedssystem i verden, og jeg kan godt forstå, hvis folk kommer langvejs fra for at blive behandlet. Men hvem betaler? Det gør Frankrig. Og der er tale om organiseret trafik. Senegalesere, som dukker op for at komme i kemoterapi. Kinesere, som kun kommer for at blive behandlet for deres prostata, før de rejser hjem igen, østeuropæere, der kræver dialyse. Og mange af dem er blevet hjulpet af bureauer i deres hjemlande, der anviser de bedste hospitaler og arrangerer rejsen for dem", siger Didier Legeais oprørt.

"Jeg kan sådan set sagtens forstå dem. Hvorfor skulle de ikke gøre det, når de kan? Men hvad gør politikerne? Jeg synes, det er på tide, vi sender regningen til deres hjemlande".