Skip to main content

Nyt afregningssystem for ambulante patienter fra år 2002

Journalist Jan Andreasen/Azygos

2. nov. 2005
2 min.

Fra år 2002 vil taksterne for afregning af ambulante udenamtspatienter være baseret på Dansk Ambulant Grupperingssystem, et nyt grupperings- og takstsystem. Det er ikke formålet, at det nuværende DRG-system skal vurdere, hvor meget behandlingen af ambulante patienter koster, men Sundhedsministeriet har ønsket at forbedre beskrivelsen af den ambulante aktivitet, for derigennem at øge incitamentet til at anvende ambulant behandling.

I 2001 afregnes ambulante patienter ved gruppering i 9 grupper:

  • Dialyse

  • Cancer

  • Operation gr. 1

  • Operation gr. 2

  • Operation gr. 3

  • Operation gr. 4

  • Fysiologisk/nuklearmedicinsk

  • Skadestuebesøg

  • Alm. ambulant besøg

Hver gruppe har en fast pris - alle med mulighed for særydelser. En særydelse kan fx være strålebehandling, knusning af nyresten eller kemoterapi. Prisgrupperne i Takstsystem 2000 er prissat på baggrund af behandlingsomkostninger for ca. 290.000 ambulante besøg. I foråret 2000 er omkostningsdatabasen udvidet med yderligere 390.000 ambulante besøg, således at databasen i alt indeholder 680.000 ambulante besøg.

Udvikling af bedre metoder

Metoderne til prissættelsen af den ambulante aktivitet skal videreudvikles, og bl.a. skal grupperingen gøres mere nuanceret og klinisk valideret. Til dette formål har Sundhedsstyrelsen nedsat »Arbejdsgruppen vedrørende den ambulante gruppering«, med det formål at udvikle den ambulante takstmodel. De fleste af arbejdsgruppens medlemmer er klinikere, der har kendskab til de områder, hvor den ambulante aktivitet er størst. Et af de områder, som arbejdsgruppen skal belyse, er, hvordan der i taksterne for gråzonepatienterne lægges et incitament til at flytte patientbehandling fra indlæggelse til ambulant behandling.

Som inspiration til at forbedre den nuværende prissættelse har Sundhedsministeriet analyseret det amerikanske Ambulatory Patient Groups-system og dets relevans for den danske model.

I APG-systemet opereres med 290 grupper, og det registrerer besøg og ikke udskrivninger. Besøgene grupperes og prissættes - men systemet tager også hensyn til, om der er foretaget en procedure ved det ambulante besøg. Desuden anvendes en særlig prissætning for ambulante hjælpeydelser, som fx røntgenbilleder og laboratorieydelser. Sundhedsministeriet er af den opfattelse, at APG-systemet kan anvendes som inspiration i forbindelse med udviklingen af et dansk ambulant casemix-system.

Måling af plejetyngden

Der gennemføres i øjeblikket et projekt i Viborg Amt, der skal udvikle et system til registrering af den ambulante plejetyngde ved hjælp af plejevægte på linie med DRG-vægte. Det er målet, at der skal defineres nogle indikatorer, der skal registreres i plejetyngdemålingssystemet, og herigennem kan plejeomkostningerne beregnes samt plejevægtene.

Kilde: Status for udvikling af DRG-metoden 2000-2001. (Kan også findes på www.sum.dk)