Nyt institut skal styrke arbejdet med kliniske retningslinjer

Nu er der tiltrængt støtte fra Danske Regioner på vej til udviklingen af kliniske retningslinjer inden for de lægefaglige specialer. En støtte, Lægeforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) har efterspurgt igennem lang tid.

Det står klart, efter at Danske Regioner i sidste uge meldte ud, at man fra 2025 opretter et helt nyt organ, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Det overtager en del af de opgaver, som Behandlingsrådet står for i dag, ligesom Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) også rykker ind i det nye institut. Og så er det altså blevet aftalt med Lægeforeningen og LVS, at det nye institut skal støtte de lægefaglige specialers udarbejdelse af kliniske retningslinjer. Ligesom der i aftalen står, at klinikerne skal have mulighed for at deltage i møder vedrørende kliniske retningslinjer i arbejdstiden.

Hos formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, er der da også stor tilfredshed med den nye organisatoriske struktur – og ikke mindst at regionerne nu tager ansvaret på sig i forhold til at understøtte udarbejdelsen af de kliniske retningslinjer.

»Kliniske retningslinjer er helt grundlæggende vigtigt for den kvalitet, vi kan tilbyde patienterne i sundhedsvæsenet, og det har vi af mange grunde længe ønsket at få gjort mere formaliseret. Selvfølgelig for at få konkret støtte til udarbejdelsen, men også som en anerkendelse af, at retningslinjerne er en del af den samlede opgave som læge, og hvor vigtigt et redskab det er i forhold til kvalitet. Samtidig er det en vigtig anerkendelse af den tid, mange læger hidtil – i deres fritid – har brugt på at udarbejde retningslinjer inden for flere specialer. Og at man nu faktisk giver dem tid til det«, siger Camilla Rathcke.

At der er kommet et Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut ud af det, og at RKKP og store dele af Behandlingsrådets opgaver bliver lagt deri sammen med det sekretariat, der skal støtte op om de kliniske retningslinjer, er alene Danske Regioners beslutning. Det ændrer dog ikke ved, at det er en god idé, mener Camilla Rathcke.

»Ja, at koble arbejdet med at lave retningslinjer sammen med det enorme arbejde, der foregår med at følge op på den behandling, vi leverer, er absolut meningsfuldt. Den læring, vi får af behandlingseffekt og bivirkninger, er jo netop oplagt brugbar i revisionen af retningslinjerne«, siger Lægeforeningens formand.

Gavn til læger, patienter og samfundet

Det rigtig store arbejde starter nu. Mest konkret, når Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut åbner i starten af 2025. Og Camilla Rathcke glæder sig til i den proces at få lægerne tydeligere tilbage i kvalitetsdagsordenen i Danmark.

Efterhånden som de kliniske retningslinjer ruller ind, er hun heller ikke i tvivl om, at der er gavn at hente for både læger, patienter og sundhedsøkonomien.

Lægerne først.

»Retningslinjerne er jo dybest set en oversættelse af al den viden og al den forskning, der findes på et givet område. Nogle af ens kolleger, der er særlige eksperter, har sat sig ned med al den viden, der findes, og har sagt, at det er sådan her, vi vil anbefale, at man udreder og behandler. Så det er et redskab, der gør det nemmere for læger at holde sig fagligt ajour. For specialister på det givne område, men også for læger, der er henvisende til det givne område«, siger Camilla Rathcke.

For patienterne vil de kliniske retningslinjer gøre oplevelsen med sundhedsvæsenet mere ensartet uanset geografi. Ligesom det vil blive mere gennemskueligt, hvornår en læge ud fra en given patients forhold og ønsker vælger at gøre noget andet, end det der står i retningslinjen. Og så vil det forhåbentlig slet og ret øge kvaliteten, lyder det fra Camilla Rathcke. Ikke mindst inden for de lægefaglige specialer, hvor retningslinjer fylder mindst.

»Vi skal hen et sted, hvor det betyder mindre, om man møder den læge, der ved allermest om et specifikt emne, eller én, der ved lidt mindre. Det kan de kliniske retningslinjer understøtte. Vi kan ikke have retningslinjer inden for alt, og det skal vi heller ikke, men der er brug for en form for konsensus inden for de store sygdomsgrupper om, hvilken vej vi skal gå. Og her mangler der kliniske retningslinjer, som kan opsamle den viden, der findes, inden for en række specialer, bl.a. psykiatrien. Så her forventer jeg klart et kvalitativt løft«, siger Camilla Rathcke.

Og så er der hele sundhedsøkonomien. Danske Regioners formand, Anders Kühnau, lægger i en pressemeddelelse vægt på, at »der er et stort potentiale i at fjerne det spild af ressourcer, som kan opstå, fordi der laves for mange skanninger og blodprøver ,for en sikkerheds skyld’. Eller fordi patienten tilbydes behandlinger, som ikke reelt skaber værdi«. Og at det bliver »helt centralt for det nye kvalitetsinstitut at være med til at fjerne spild og aktiviteter, som ikke giver nok værdi for patienten«.

Men kan balancen tippe for meget over på økonomi og besparelser på bekostning af det rent lægevidenskabelige?

»Det er i hvert fald noget, vi har været obs på i hele det her arbejde. For hvis fokus skifter fra at være drevet af et ønske om kvalitet og at gøre det mest optimale ud fra den viden, vi har, til primært at handle om økonomi og prioriteringer drevet af sparehensyn, og hvad vi skal gøre mindre af, så er det svært at forestille sig, at lægerne vil være med på hele den her rejse«, siger Camilla Rathcke.

»Men læger har jo også et blik for, hvad vi kan og skal i vores sundhedsvæsen, og at der er behov for prioriteringer. Og det er helt legitimt, at driftsherrerne, regionerne, har fokus på, hvordan vi bruger ressourcerne og arbejdskraften klogt. Det her er også en mulighed for, at man mere formelt kan skrive Vælg Klogt-tankegangen ind i forhold til, om der er noget, vi skal holde op med, fordi det ikke skaber værdi. Og få kastet et reelt blik på, om der er noget af det, vi anbefaler i dag, der i virkeligheden er så lidt forskningsmæssig viden om, at vi måske skal passe på med at sætte for kraftige hegnspæle op omkring det i en retningslinje. Det kunne f.eks. være omkring, hvor ofte patienter følges op«.

LVS: Der skal afsættes ressourcer til arbejdet i arbejdstiden

Det er fortsat, de enkelte lægevidenskabelige selskaber under LVS, som skal stå for udarbejdelsen af kliniske retningslinjer for netop deres specialer. Det bliver der med den nye organisation ikke ændret på.

Men modsat i dag, hvor det ifølge tal fra LVS og Lægeforeningen kun er 16 ud af de 39 lægevidenskabelige selskaber, som omtaler det, de foretager sig, som kliniske retningslinjer frem for vejledninger eller andet (og kun fire, som arbejder systematisk med opdatering), så bliver det altså fremover med støtte fra det nye institut.

Det er da også en meget tilfreds formand for LVS, Susanne Axelsen, der gør – foreløbig – status.

»LVS har kæmpet i årevis. Hvorfor det skulle tage så lang tid, er svært at forstå, fordi det for os har virket så såre banalt og enkelt at lave en fælles organisation til at støtte de lægevidenskabelige selskaber i arbejdet med at etablere de vigtige kliniske retningslinjer. Men nu er det lykkedes, og det, vi har fået, ligger meget, meget tæt op ad det, vi har efterspurgt: hjælp til alle selskaber. De, der er super gode i forvejen, de, der er godt i gang, men har brug for sekretariatsbistand, og de, der slet ikke er kommet i gang endnu«, siger Susanne Axelsen.

Det nye sekretariat i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut kommer bl.a. til at hjælpe med litteratursøgning, håndtering af referencer, høringsprocesser, samarbejde på tværs af specialer og integration af relevante Vælg Klogt-anbefalinger. De kommer til at sikre, at retningslinjerne følger samme skabelon med ensartet sprogbrug og layout. I forhold til aftalen er det forventet, at de kliniske retningslinjer er rullet ud på alle 39 specialer inden for en femårig periode.

Alt det ændrer imidlertid ikke på, at det er fagfolkene inden for de enkelte selskaber, som skal stå for at udarbejde retningslinjerne med al deres faglighed. Hvad det angår, så er der stadig en kamp at kæmpe, siger Susanne Axelsen.

»Hidtil er det foregået con amore. Regionerne har fået rigtig meget af vores fritid i arbejdet med at lave de retningslinjer, som findes. Det er ikke rimeligt, og der er simpelthen også blevet mangel på læger, der vil fortsætte med at bruge deres fritid på det«, siger Susanne Axelsen.

»Der er ikke decideret frikøb af læger i den her aftale. Men det er i den nuværende aftaletekst – og det er en ikkeafsluttet proces – formuleret, at der afsættes tid inden for almindelig arbejdstid til at arbejde med kliniske retningslinjer. Det er helt essentielt, at Danske Regioner anerkender, at kliniske retningslinjer er en integreret del af lægernes arbejde, og at retningslinjerne derfor selvfølgelig skal udarbejdes i arbejdstiden«, siger Susanne Axelsen.

»Det vil vi blive ved med at kæmpe for i LVS. At vi får ressourcerne til at udfærdige kliniske retningslinjer«.