Nyt nævn på vej?

Skal læger fortsat vurdere, om en kollega trådte over stregen ved at deltage i et industrisponsoreret arrangement?

Nej, mener Lægeforeningens hovedbestyrelse. Den ønsker, at udefrakommende skal træffe det skøn, og derfor har foreningen sammen med Danmarks Apotekerforening og medicinalindustrien lavet et udkast til en ny aftale om selvjustits. Samtidig har den underskrevet en principaftale om at etablere et nyt, fælles etisk nævn, der skal vurdere overtrædelserne.

»Det er et kæmpeskridt fremad for alle parter. Når man har en fælles aftale, er det en klar fordel, at man også træffer fælles afgørelser og har en fælles praksis,« siger Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen.

Forskel på skøn

Lægers omgang med medicinalfirmaerne falder i to former, som groft sagt kan opdeles i reklamer, som de bliver udsat for - og så alt det andet. Sidstnævnte omfatter for eksempel firmaernes mange tilbud om efteruddannelse, sponsorering af kongresser, rejser og middage.

Det er den sidste gruppe, som de nye regler og det nye nævn i første omgang skal tage sig af. I dag er der tre forskellige nævn, som har forskellige regler om kritik, bøder og offentliggørelse på de to områder: et til lægerne, et til firmaerne og et til apotekerne.

Virksomhederne skal i øjeblikket anmelde arrangementer og sponsorater til deres nævn.

Den ordning fortsætter, og som noget nyt vil læger også få pligt til at orientere det nye nævn, når de ansøger virksomheder om økonomisk støtte.

Hvis en af parterne går over stregen, får nævnet også beføjelser til at pålægge både industrien og læger/apotekere en række sanktioner, der går lige fra at give en påtale og udtale offentlig kritik til at pålægge bøder.

For lægernes vedkommende kan det varsle en ny tid. Hidtil har det været sådan, at firmaerne har indkasseret bøder for letfærdig opførsel, mens lægerne gik fri, fordi Lægeforeningens Lægeetisk Nævn, LN, har haft andre sanktioner og har set med mildere øjne på forseelserne end industriens etiske nævn.

Sagerne har sat LN i lidt af et dilemma, når de hidtil har skullet håndtere overtrædelser: hvis de frikendte kollegerne, blev det fortolket som, at de holdt hånden over hinanden. Og hvis de dømte kollegerne, risikerede de, at vedkommende meldte sig ud af Lægeforeningen i protest.

En tidligere gennemgang i Ugeskrift for Læger (2005;167:424) viste, at mens firmaernes etiske nævn i 2003 påtalte 53 sager og uddelte 44 bøder, fik lægerne måske en løftet pegefinger eller påtale, højest 5-6 gange om året - og den faldt inden for Lægeforeningens fire vægge.

Fremover kommer det samme nævn til at vurdere alle parter, og sanktionerne vil være mere ens, end de er i dag.

På Lægemødet skal de delegerede beslutte, om de vil godtage eller forkaste forslaget.

Mens der ventes på Justitsministeriet

Til hjørne er sendt et ømtåleligt spørgsmål om, hvorvidt navnene på de læger, der overtræder reglerne, skal offentliggøres på linje med navnene fra de firmaer, som er lidt for gavmilde over for lægestanden.

Godt nok vil virksomhederne gerne have, at lægernes navne - ligesom virksomhederne - bliver offentliggjort, hvis de forbryder sig mod reglerne. Men det er endnu uvist, om det er lovligt at offentliggøre navnene på privatpersoner, og indtil det udvalg under Justitsministeriet er kommet med deres vurdering, kan lægerne sove roligt.

»Offentliggørelse af navne på lægerne og firmaer vil altid bero på en konkret vurdering, og om parterne har en rimelig forklaring. Den, der tager initiativet til et samarbejde, har en skærpet forpligtelse til at orientere nævnet om, hvad der foregår, og til at sørge for, at det, der foregår, er i orden,« siger Jan Hylleberg, vicedirektør i Lægemiddel-industriforeningen.

Hvis Justitsministeriet siger god for, at lægers navne kan offentliggøres i denne sammenhæng, kan det blive en ud af en række sanktioner, siger Jens Winther Jensen:

»Det kan være en mulighed for en sanktion, men det skal ikke gøres automatisk, og det skal kun være i grovere tilfælde. Hvis man sammenligner med Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale [NMI er industriens etiske nævn, red.], så offentliggør NMI i dag alle sager automatisk. Det mener vi ikke skal foregå automatisk for lægernes vedkommende. Der er forskel på at være en multinational virksomhed og en læge.

Der er forskel på, om man har en stor, juridisk afdeling til at guide sig eller en ellers udmærket vejledning fra Lægeforeningen,« siger han.

Risiko for lokumsaftaler?

Men som tidligere møder forslaget igen skarp kritik fra Inga Marie Lunde, tidligere formand for LN og medlem af Læger Uden Sponsor. Nævnet består nemlig udelukkende af repræsentanter fra medicinforhandlere, industrien og lægerne, mens patienterne, forbrugerne og offentligheden må se til fra sidelinjen:

»Det er et smart trick, at det er blevet fremlagt, som om det nævn er et fremskridt, når det i virkeligheden er et meget stort tilbageskridt. Når man ikke har kunnet holde selvjustits i de organer, som eksisterer i dag, så bliver det jo ikke bedre af, at man slår sig sammen. Det kan måske flerdoble problemerne. Man får et internt overvågningssystem, hvor parterne kan lave egne regler og aftaler, som ingen udefra er sikret indblik i. Det er som at få ræven til at vogte gæs, og det vidner om, at man ikke tager problemet særlig alvorligt. Jeg synes, at vi i Lægeforeningen mangler en grundlæggende og åben debat om, hvis interesser vi læger i virkeligheden skal varetage, og om vi varetager dem med den her konstruktion. De, der skal indtage medicin og betale for den, er usynliggjort,« siger hun.

Jan Hylleberg kan ikke se, at nævnet og den nye selvjustitsaftale er et tilbageskridt: »Vi har brugt otte år på det her. Meget af den kritik, som Inga Marie Lunde har fremført, har vi forsøgt at tage højde for ved den her aftale. Så jeg synes, at hun burde være glad. Man får et fuldstændig entydigt system, hvor de samme personer bedømmer sagerne, så sagerne ikke længere roder frem og tilbage. Og så får vi gradvist mere og mere åbenhed på hele området. Jeg synes, at det er flot, at man fra lægernes og apotekernes side går så langt, at man definitivt lægger det etiske tilsyn uden for foreningernes kompetence. Det er et meget stort skridt. Og grunden til, at patienter ikke er repræsenteret, er, fordi der ikke er noget patientrettet i det her. Det handler om samarbejdet mellem læger og lægemiddelindustri.«

Jens Winther Jensen afviser, at Lægeforeningen skulle tage let på den slags sager: »Hvis vi ikke tog det alvorligt, ville vi ikke komme med det her. Jeg mener, at der er en armslængde fra de involverede organisationer, og jeg har en forventning om, at det vil praksis også vise.

Det har ikke noget at gøre med, at vi sætter ræven til at vogte gæs. Jeg synes derimod, det er naturligt, at når en gruppe sætter sig sammen og laver en selvjustitsaftale, så er det også naturligt med et fælles nævn, der skal være uafhængigt. Og jeg synes, vi har en god og nuanceret debat i Lægeforeningen om, hvordan vi skal agere med industrien. Personligt kan jeg ikke forestille mig, at vi ikke skulle have en interaktion med industrien. Dertil har industrien for stor viden, og vi skal også samarbejde for at kunne udvikle nye præparater. Samarbejdet er også nødvendiggjort af efteruddannelsesbehov, og der kunne jeg godt ønske mig større efteruddannelse fra det offentlige, så den afhængighed blev ophævet. Men indtil det sker, er det en nødvendighed, og det regulerer vi med den her aftale,« siger han.

Ifølge formanden blev det diskuteret, om patienter og forbrugere skulle med i nævnet, men de involverede parter fandt, at det ikke var nødvendigt - netop fordi patienter og forbrugere ikke er med i aftalen.

»Men i øvrigt er der jo tale om en ret detaljeret lovgivning på det her område.

Og hvis Lægemiddelstyrelsen ikke synes, aftalen eller nævnet er tilstrækkeligt eller godt nok sammensat, så er det op til myndighederne at ændre det. Jeg forventer at se et nævn, der arbejder uafhængigt.«

Aftale om selvjustits mellem læger, apoteker og lægemiddelindustri

Nævnet skal:

føre tilsyn med, at reglerne omkring samarbejdet mellem læger og lægemiddelindustri overholdes

påse, at samarbejdet mellem apoteker og medicinindustri vedrørende faglige arrangementer målrettet borgerne samt reklamemateriale over for offentligheden på eller via apotek sker i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i selvjustitsaftalen

behandle klager og forespørgsler fra sundhedspersoner samt offentlige myndigheder, udbydere af lægemidler, der er underlagt nævnets kompetence, samt andre, der måtte have en særlig og anerkendelsesværdig interesse i en given sag.Alle virksomheder har pligt til at anmelde arrangementer og sponsorater - og tilsvarende har læger og apotekere efter den nye selvjustitsaftale pligt til at orientere det nye nævn om ansøgninger til virksomheder om økonomisk støtte.

Aftalen skal evalueres og genforhandles efter to år.