Skip to main content

Nyt nummer af Bibliotek for Læger om traumer

Årets sidste nummer af Bibliotek for Læger handler om traumer i forskellige afskygninger.

3. dec. 2025
1 min.

Du kan læse om krigsveteraners traumer og en feltpræst, der suturerer i sjæle, udforsker naturterapiens helende rum og ser på de komplekse traumer, som nu har en selvstændig diagnose.

Vi møder flygtningens traume, ved at se på det, man når at pakke, når man må flygte.

Og så kigger vi på traumer i og omkring sundhedsvæsenet.

Du kan også læse et interview med skuespiller Thure Lindhardt, der handler om traumet og det ordløse. For traumer kan bo inde i os, og sproget kan mangle. Her kan kunsten og kulturen komme os til undsætning og formulere noget kollektivt og andet end det kliniske sprog måske kan.

Hvis du vil abonnere på Bibliotek for Læger og få tilsendt det fysiske blad, kan du sende en mail til abonnement@dadl.dk