Nyt tilbud til læger med misbrug: »Vi håber, det griber de læger, som selv er i tvivl«

Der er mindst 1.000 af dem. Men det er kun et skøn. For der er formentlig tale om et mørketal. Når læger har misbrugsproblemer, er det nemlig forbundet med stor skam og frygt. Derfor går de langt for at skjule det. Og endnu længere, før de søger hjælp.

Af de grunde er Lægeforeningen sammen med Lægernes Pension klar med et nyt tilbud til læger med misbrugsproblemer.

»Jeg har i årevis været meget bekymret over, at jeg får alt for få henvendelser fra læger, som enten har et misbrug eller er på vej ud i misbrug«, lyder det fra Susanne Qvistgaard, Lægeforeningens socialrådgiver.

Umiddelbart lyder få henvendelser som en god ting – men nej.

»Læger er generelt hundeangste for, at nogen opdager, at de har et misbrug eller er på vej ud i et. De tror fejlagtigt, at de mister deres autorisation eller arbejde, hvis nogen opdager det. Derfor søger de sjældent hjælp«, siger hun.

Netop derfor lancerer Lægeforeningen og Lægernes Pension nu muligheden for, at man kan søge rådgivning anonymt. Og dét er afgørende.

»I dag findes der ikke nogen steder, hvor læger kan gå hen og få afklaret, hvilke muligheder der er for dem, uden at de skal bekymre sig om, hvem der får det at vide«, siger Susanne Qvistgaard.

Ekstremt skamfuldt

Med det nye tilbud får læger mulighed for at søge hjælp og rådgivning anonymt og skal derfor ikke bekymre sig om, at kolleger, arbejdsgiver, patienter eller Styrelsen for Patientsikkerhed finder ud af det. Dét kan nemlig være en barriere for, at læger søger hjælp de gængse steder.

»Misbrug er generelt ekstremt skamfuldt – også for læger. Hvis de søger hjælp fra kommunen, risikerer de at møde deres patienter«, fortæller Lægeforeningens socialrådgiver.

»Nu etablerer vi et tilbud med nogle rammer, som forhåbentlig vil gøre det mere trygt for læger at henvende sig. Vi håber, at det vil gøre en stor forskel«, siger hun.

Læger særligt udsat

En undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2015 lavet af antropolog Johanne Korsdal Sørensen har vist, at en femtedel af alle læger har et risikobetonet forbrug af alkohol eller medicin, og at 2,5% har et skadeligt forbrug.

Tidligere har Sundhedsstyrelsen skønnet, at omkring 5.000 professionelle i sundhedssektoren er misbrugere, heraf 1.000 læger. Lægeforeningens socialrådgiver vurderer, at det ikke har ændret sig.

»Man estimerer, at der procentvis er flere læger, der har misbrugsproblemer, eller er på vej til at have det end i almenbefolkningen«, fortæller Susanne Qvistgaard.

Præcis hvilke læger der får et misbrug eller er i risiko for det, har man ikke klarhed over, men ifølge Susanne Qvistgaard er det formentlig en bred og forskelligartet gruppe, ligesom i befolkningen.

»Tidligere har man nok tænkt, at læger med et misbrug primært havde et alkoholmisbrug. Men i dag er det bredere. De yngre læger, der har et misbrug, kan f.eks. komme fra en kultur med feststoffer. Derfor er tilbuddet målrettet alle typer af afhængighed, både alkohol, medicin og stoffer«, fortæller socialrådgiveren.

Det nye tilbud udbydes i samarbejde med den not for profit-erhvervsdrivende fond Novavi, som har mere end 60 års erfaring og er Danmarks største udbyder af stof- og alkoholbehandling.

Ikke behandling

Konkret får Lægeforeningens medlemmer mulighed for to samtaler med en rådgiver, der har sundhedsfaglig baggrund. Samtalerne bruges til at udrede problemet og rådgive om eventuelle videre behandlingsmuligheder.

»Tilbuddet handler i høj grad om overhovedet at få fat i lægerne. Både dem, der allerede har et egentligt misbrug, og dem, som måske går og tænker på, at de har fået nogle uhensigtsmæssige vaner med alkohol eller andre rusmidler, som de gerne vil have hjælp til at få ændret på. Her kan det nye tilbud forhåbentlig være en god indgang til at få taget fat på emnet, så man undgår, at problemet udvikler sig«, forklarer jurist i Lægeforeningen Clara Boelskifte.

Tilbuddet indeholder ikke behandling, men på baggrund af samtalerne kan der laves et behandlingsoplæg, som den enkelte læge kan vælge at gå videre med eller ej. Behandlingsmulighederne er nemlig mange, og de kan være svære at få overblik over. Det nye tilbud kan netop hjælpe med at skabe overblik.

Svært at bryde

Med behandlingsoplægget i hånden kan lægerne selv beslutte, om de ønsker hjælp fra offentligt eller privat regi, og om de vil søge støtte til videre behandling via Lægernes Pension, som i nogle tilfælde betaler.

Det er Novavi, som bemander rådgivningen. Her har man i forvejen erfaring med sundhedsprofessionelle med afhængighedsproblemer, herunder læger. Netop læger er en særlig gruppe, siger Novavis direktør, Kirsten Dennig.

»Som alle andre mennesker forsøger læger at slippe for noget ubehageligt. Det kan være dårlig søvn, indre uro eller en generel mistrivsel. Læger arbejder ofte under stort pres med et enormt ansvar og stiller meget høje krav til sig selv. Afhængigheden bliver en måde at håndtere det hele på. Det begynder ofte som en tilsyneladende harmløs løsning, men kan hurtigt udvikle sig til et mønster, der er svært at bryde«, fortæller Kirsten Dennig.

Særlige patienter

Hvorfor læger får et misbrug, har et studie fra 2018 vist, lavet af samme antropolog, som har afdækket udbredelsen. En hyppig årsag er lægers store arbejds- eller forventningspres. Det er også de årsager, som socialrådgiver Susanne Qvistgaard møder hos læger, hun har talt om misbrug med.

»Læger føler, at de skal være 120% på, når de er på arbejde, fordi de typisk står med nogle meget tunge eksistentielle opgaver. De arbejder rigtig meget, har mange vagter, og når de kommer hjem, har de svært ved at falde ned, stresse af og også nå at lade op til næste opgave. Så de kan få brug for noget at falde ned på og kvikke op med. Det er noget af det, jeg hører«, fortæller hun.

I Novavi er man desuden bevidst om, at læger er en særlig gruppe patienter.

»Når man selv er højtuddannet og vant til at være den, der hjælper andre, kan det skabe blinde vinkler – både hos den enkelte og i systemet. For kan man virkelig have et afhængighedsproblem, når man er så fagligt kompetent og plejer at sidde på den anden side af bordet?« siger Novavis direktør.

Kræver kompetent hjælp

Både Kirsten Dennig og Susanne Qvistgaard peger på, at der er meget skam forbundet med misbrug, når man er læge. Og at skammen afholder læger fra at søge hjælp.

»Der er ,status’ i sygdomme, og misbrug er lavstatus. Derfor er det meget skamfuldt for den enkelte læge. De søger først hjælp, når det har været alvorligt længe. Derfor er det så vigtigt at få kendskabet til det her tilbud udbredt. Det skal almindeliggøres, at selvfølgelig kan læger også få brug for hjælp. Og nu er der heldigvis et sted, de kan få det«, siger socialrådgiver Susanne Qvistgaard.

Kirsten Dennig peger på, at hjælpen også er nødt til at være af en særlig karakter, når det er til læger.

»Skal man hjælpe en læge med afhængighedsproblemer, kræver det, at hjælpen tilsvarende er ekstremt kompetent. For ellers bliver lægerne skeptiske«, siger Kirsten Dennig, der derfor garanterer, at det fagligt er en ligeværdig, som lægerne møder i telefonrådgivningen.

Hun understreger desuden, at det står læger, der henvender sig, frit for, om de efter samtalerne ønsker at følge behandlingsoplægget fra Novavi eller ej, ligesom selve behandlingen kan være i Novavi-regi eller andetsteds.

»Man binder sig ikke til noget ved at tage kontakt«, understreger hun.

Fordel ved tilsyn

En anden årsag til, at læger ikke søger hjælp for misbrug, fremgår af undersøgelsen fra 2018. Frygten for at blive fyret eller miste autorisationen fylder meget. Som læge må man ikke gå påvirket på arbejde, da man risikerer at udsætte patienterne for fare.

»Hvis styrelsen har mistanke om, at en læge har et misbrug, vil lægen sædvanligvis blive indkaldt til en samtale i styrelsen. Her vil det være en fordel, hvis man selv har taget initiativ til at opsøge hjælp, og man har forsøgt at arbejde med et eventuelt problem«, fortæller jurist Clara Boelskifte. For det viser, at lægen har et ønske om at ændre kurs og har handlet på det. Noget, som styrelsen erfaringsmæssigt lægger positiv vægt på, forklarer Lægeforeningens jurist.

Clara Boelskifte kender godt til frygten for tilsynet, men hun maner også til ro.

»Men jeg tror, at det er vigtigt at understrege, at hvis man som læge på et tidspunkt i sit liv kommer ud i et misbrug, så er det normalt ikke sådan, at styrelsen over night fratager lægens autorisation. Styrelsen forstår godt, at misbrug er en sygdom, som kan ramme alle – også læger. Det vigtige er, at man får behandling«, siger hun.

I de fleste tilfælde vil styrelsen opstille nogle rammer, der gør, at man i en periode skal være under kontrol, ligesom styrelsen vil interessere sig for, om man opsøger behandling for at undgå, at man falder tilbage i et misbrug.

Gerne forebyggende

Clara Boelskifte understreger dog, at det nye tilbud ikke primært henvender sig til læger med en tilsynssag, men til læger, der er på vej ind i misbrug eller er i begyndelsen af et. »Forhåbentlig kan tilbuddet være med til, at man opsøger hjælp i tide, så et begyndende problem ikke når at udvikle sig – og i yderste konsekvens ender med en tilsynssag«, siger hun.

Lægeforeningens socialrådgiver Susanne Qvistgaard håber også, at det nye tilbud i høj grad kommer til at virke forebyggende.

»Vi håber, at det kommer til at gribe mange læger, som måske selv er i tvivl, om de har et misbrugsproblem eller er på vej ud i et. Nu har de et sted, de kan kontakte og få en afklarende samtale. Håbet er måske især, at de nye generationer bliver grebet og samlet op«, siger hun.