»15-metoden« skal gøre det lettere for praktiserende læger at få hul på den svære snak om patientens alkoholforbrug og handle på det i egen praksis – det har givet struktur, fokus og handlemuligheder, siger læge, der har deltaget i pilotprojekt.
Der går godt ti år, fra en dansker kan betegnes som afhængig af alkohol, til vedkommende kommer i behandling. Alkoholafhængighed går med andre ord i lang tid under radaren hos bl.a. de praktiserende læger. Her møder patienten måske op med andre helbredsproblemer som hypertension eller søvn- og hukommelsesproblemer, uden at overforbruget eller misbruget bliver fanget. Samtidig er det sådan, at jo hurtigere man ude i praksis kan få øje på misbruget, jo større er chancen for at knække kurven og ændre patientens alkoholvaner. Så hvordan kan man ude i praksis gribe ind og hjælpe patienten tidligere?
Et af svarene svar kan være »15-metoden«, der er udviklet og afprøvet med lovende resultater i Sverige, men nu er oversat og tilpasset danske forhold af Enheden for Klinisk Alkoholforskning samt Forskningsenheden for Almen Praksis Odensen på SDU. Metoden er blevet afprøvet i et pilotprojekt, og nu starter et randomiseret forsøg i en stribe almene praksis i hele landet, hvor effekten over tid skal måles. Projektet slutter i 2024.
Baggrunden for projektet er indlysende, fortæller professor mso Anette Søgaard Nielsen, SDU, der sammen med læge og ph.d.-studerende Peter Næsborg Schøler, SDU og praktiserende læge og professor Jens Søndergaard, SDU er forskerne bag projektet:
»Vi ved, at et for højt alkoholforbrug øger risikoen for en stribe både somatiske og psykiske lidelser, og derfor vil der være en relativt høj andel af patienterne i almen praksis, som har et relativt højt alkoholforbrug. Samtidig vi ved fra en række undersøgelser, at det er rigtigt svært at få indført i almen praksis, at man får spurgt til alkoholvaner, fordi der er en masse barrierer: Man er bange for at stigmatisere patienterne og for, at man støder patienterne fra sig. Lægerne har også været usikre på, hvad man skal stille op med de svar, man får, og hvad man kan tilbyde, bl.a. fordi mange patienter har været nølende over for den specialiserede behandling ude i kommunerne«, siger hun.
15-metoden er udviklet specifikt til almen praksis. Dels giver den lægen og praksispersonalet nogle konkrete værktøjer til at gribe indsatsen an, og dels giver den lægen mulighed for at kæde alkoholforbruget sammen med patientens helbredsproblemer på en måde, der gør det lettere at tale om for både læge og patient, fortæller Anette Søgaard Nielsen.
Den praktiserende læger får forud for indførelsen af metoden en kort træning, der giver indsigt i, hvad det er for symptomer, og hvor der er øget risiko for, at de kan være udløst eller påvirket af patientens alkoholforbrug.
»Lægerne bliver så trænet i ikke at problematisere alkoholen generelt og ud af det blå, men i stedet, når patienten henvender sig med noget, der kan være påvirket af alkohol, at tage det med ind i drøftelserne af f.eks. hypertension. Det, vi har hørt i vores pilotafprøvning, er, at metoden er fremkommelig, konkret og passer ind i den virkelighed, de arbejder i. Den giver dem nogle redskaber til at håndtere og handle på noget, de ellers har følt sig usikre på, fordi det binder alkoholproblemerne sammen med de helbredsproblemer, patienten egentlig er kommet med, og fordi det ligger inden for den ramme, man som praktiserende læger føler, man skal arbejde i«, siger Anette Søgaard Nielsen.
»Metoden giver lægerne nogle redskaber til at håndtere og handle på noget, de ellers har følt sig usikre på« Anette Søgaard Nielsen, professor, SDU
Henrik Kjældgaard har en solopraksis i Haderslev, og han var blandt deltagerne i pilotprojektet. Arbejdet med 15-modellen har ændret hans og klinikkens arbejde med alkoholproblemer, fortæller han. Det har f.eks. betydet, at klinikken har fået systematiseret, hvordan alkoholvaner indgår i de spørgsmål, der en fast del af årskontrollerne for kronikere med KOL, hypertension, diabetes og hjerteproblemer, ligesom det er blevet standard ved almindelige helbredstjek.
»Mange patienter henvender sig ikke direkte til os med alkoholproblemer – de kommer med andre helbredsproblemer – så for os som praktiserende læger handler det om at finde patienter med overforbrug eller misbrug. Men der er ikke noget typisk ,andet symptom’, patienter med et overforbrug kommer med, og vores erfaring er, at man på ingen måde kan gætte sig til, hvem der har et skadeligt alkoholforbrug. Men alkoholforbruget stiger typisk, når man nærmer sig pensionsalderen, og det er også den aldersgruppe blandt patienterne, der ofte kommer med kroniske lidelser«, siger Henrik Kjældgaard.
Her kommer deltagelsen i pilotprojektet med 15-metoden ind i billedet.
»Det har givet os en struktur for indsatsen – dels med opmærksomhed på alkohol i flere sammenhænge, dels med de systematiserede samtaleforløb, der ligger i modellen, og de hjælpeværktøjer, den indeholder. Det betyder, at vi kan have fokus på målsætning, motivation og risikofaktorer og udløsende faktorer og på ambivalens hos patienten og den mulige behandling – også paraklinisk med prøveforslag.
For os har det også været rart, at det bliver en tidsmæssigt overskuelig proces med de her 15-minutterskonsultationer, som passer ind i vores travle hverdag. Det har fungeret som en opskrift på, hvad vi kan tilbyde patienten i lige præcis den her sammenhæng«, siger Henrik Kjældgaard og tilføjer:
»Vi har som sundhedspersonale oplevet, at den måde at arbejde på har givet os en mere ikkedømmende tilgang til problemet, som har gjort det lettere at nærme sig det – f.eks. i forbindelse med blodtryksmålinger, hvor det er mere naturligt at spørge, om vi må have lov at spørge om patientens vaner, ligesom vi spørger ind til KRAM-faktorer i øvrigt. Vi har ikke oplevet nogen, der tog det ilde op at blive spurgt om alkoholvaner, og det er jo også en del af vores job som sundhedspersoner at italesætte vaner, der er usunde«.
»Når vi nu kan se, at patienterne faktisk har det fint med, at vi spørger om det, så kan man vel sige, at en del af barrieren måske har ligget hos os som læger« Henrik Kjældgaard, praktiserende læge, Haderslev
At det ikke føltes så ligetil før, skyldes en række barrierer, som dem Anette Søgaard Nielsen også nævner, siger Henrik Kjældgaard:
»Det er et lidt tabubelagt emne for både lægen og patienten. Nogle patienter kan føle sig stemplet som ,alkoholikere’, hvis man uden for sammenhæng begynder at spørge til deres alkoholvaner, som er en privat ting for mange. Mens rygning for mange er lidt mere ,normalt’, så er alkohol forbundet med skam og er et tegn på et kontroltab, så mange skjuler det eller underdriver, når man spørger til det.
Jeg tror også, at nogle patienter er i tvivl om, hvorvidt vi faktisk har tid til og mulighed for at tage os af det i vores praksis. Og nogle kan være bekymrede for at blive sendt videre til et kommunalt rusmiddelcenter, hvor man risikerer at møde folk fra lokalområdet, og hvor det er åbenlyst, at ,når jeg kommer der, så er det, fordi jeg har et misbrugsproblem’. Der er også den graduering, at man ikke behøver være alkoholiker, men kan få italesat, at det her er et skadeligt overforbrug, som man faktisk kan få hjælp til at gøre noget ved. På den led er det for patienterne også en stor fordel, at tilbuddet med 15-metoden kan ligge hos os, hvor de føler sig trygge«, siger Henrik Kjældgaard.
Men lægerne må også tage deres del af ansvaret for, at det har været og er svært at tale om alkoholforbruget, mener han:
»Som læge kan man for det første godt være bekymret for vores relation til patienten, hvis vi begynder at spørge ind til det – og så kan man heller ikke lade være med at overveje, at hvis jeg først spørger, har jeg så overhovedet tid til at håndtere det, og har jeg et reelt tilbud til patienten, hvis der faktisk er et overforbrug? Men når vi nu kan se, at patienterne faktisk har det fint med, at vi spørger om det, så kan man vel sige, at en del af barrieren måske har ligget hos os som læger«.
I Sverige har det vist sig, at effekten op til en vis sværhedsgrad af alkoholproblemer er lige så god som en specialiseret behandling, fortæller Anette Søgaard Nielsen.
»Det betyder, at man med den her metode ikke som det første værktøj behøver henvise til specialiseret behandling, men i stedet kan tilbyde behandling ude i praksis. Hvis det lykkes, går både patienten og lægen glade hver til sit – lykkes det ikke, er patienten til gengæld helt anderledes motiveret til at lade sig henvise til specialiseret behandling, og man undgår samtidig et tillidsbrud mellem læge og patient«, siger hun.
Henrik Kjældgaard er enig:
»Selvfølgelig er der nogle, der får tilbagefald, men vi føler, vi er med til at så et lille frø til bedre alkoholvaner, og der er 15-metoden et fint tilbud. Og vi ved jo, at når sundhedspersoner italesætter skadelig adfærd, har det i sig selv en virkning – og det er det, vi er med til at gøre«.
Læs mere om 15-metoden her.
Find artiklen om pilotprojektet i BMC Primary Care.
