Obligatorisk elektronisk medicinskab

Læger har behov for at vide mere om patienternes medicinforbrug, for at undgå uheldige bivirkninger, når den enkelte patient får flere forskellige slags medicin på én gang.

Derfor foreslår indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, at der indføres elektroniske medicinprofiler. Her skal alle patienters forbrug af medicin registreres, så den behandlende læge til enhver tid og i øvrigt uden patientens samtykke kan få et overblik over patientens medicinforbrug og derved forbedre mulighederne for at undgå uhensigtsmæssige medicinske interaktioner.

Indtil videre er det kun receptpligtig medicin, som skal registreres, og kun i ca. et år, og det er apotekerne, som skal sørge for indberetningerne til en database i Læge- middelstyrelsen.

Som særlig begrundelse for forslaget til Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring er hensynet til de ældre patienter. I bemærk-ningerne til lovforslaget står følgende:

»Undersøgelser i Danmark og i udlandet har vist, at forbruget af medicin hos ældre er forbundet med betydelige risici, og at en ikke ubetydelig del af sygehusindlæggelserne af ældre er forbundet med anvendelsen af lægemidler«.

Det er den grundlæggende opfattelse i Indenrigs- og sundhedsministeriet, at ordningen kun kan blive pålidelig og effektiv, hvis alle køb af lægemidler efter recept registreres for alle medicinbrugere. Uden en obligatorisk ordning vil anvendeligheden og pålideligheden »reduceres drastisk, hvis der f.eks. stilles krav om personligt tilsagn ved hvert lægemiddelkøb eller om en generel tilmelding til ordningen«.

Med patientens samtykke kan også apotekere og apotekspersonale få adgang til data i medicin-profilen.

Tre indvendinger

I Folketinget er der generel opbakning bag forslaget. Det samme er der i Lægeforeningen.

I et høringssvar fra foreningen til indenrigs- og sundhedsministeren står, at de elektroniske medicinprofiler »er et vigtigt skridt i retning af kvalitetsudvikling og -sikring af patienternes lægemiddel- anvendelse, og det vil være med til at forbedre patientsikkerheden«.

Lægeforeningen har dog tre indvendinger.

For det første bør de elektroniske patientprofiler ikke indeholde information om diagnoser, fordi apotekere ikke bør have adgang til sådanne følsomme oplysninger. For det andet beklager Lægeforeningen, at der i første omgang på grund af tekniske barrierer ikke er lagt op til, at sygehusansatte læger lægger oplysninger om medicin ind i den elektroniske profil. Endelig så Lægeforeningen gerne, at oplysninger om håndkøbsmedicin også indgik i datamaterialet, men fra Indenrigs- og sundhedsministeriet skønner man, at registrering af hånd- købsmedicin ikke er anstrengelserne værd.

Hos De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) er holdningen til forslaget klart positiv. Faktisk ønsker DSI yderligere liberalisering af lovforslaget i forhold til spørgsmålet om fortrolighed.

DSI så gerne, at lægen når som helst og ikke kun i forbindelse med et konkret behandlingsforløb fik adgang til oplysningerne, og grænsen på de 12 måneder burde med patientens tilladelse kunne forlænges til at vare i hele patientens levetid.

Mens man i DSI har indstillingen, at når man er syg nok, er man mere bange for det, lægerne ikke ved, end det de ved, er holdningen i Forbrugerrådet, hvor DSI i øvrigt har en plads i rådsforsamlingen, mere reserveret på grund af den mere gnidningsfri adgang til de personfølsomme oplysninger.

Det Etiske Råd er også betænkelig. Her anser man lovforslaget som et anslag mod det mangeårige dogme, at patienten selv er herre over hvilke oplysninger, som må tilgå hvem.

Den elektroniske medicinprofil skal efter Indenrigs- og sundhedsministeriets plan være køreklar fra den 1. januar 2004.