Øget konkurrence ved Forskningsrådet for Sundhed og Sygdoms uddeling i efteråret 2005

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) har netop afsluttet sin første store uddeling af forskningsmidler.

Det er bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd, der fordeler den samlede pulje af forskningsmidler til de fem forskningsråd. 80% af midlerne fordeles under hensyn til ansøgningspresset og forskerpopulationen inden for de enkelte områder, som rådene dækker, mens de sidste 20% uddeles til særlige aktiviteter.

I 2005 modtog alle rådene midler fra 20%-puljerne til visionære områder og unge eliteforskere. Midlerne til de visionære områder og de unge eliteforskere blev ikke givet som lukkede puljer, men som en rammeudvidelse, således at pengene skulle uddeles i konkurrence med rådets øvrige bevillinger. FSS fik midler til to visionære områder: »Dyremodeller - genetisk modificerede dyr« og »Bioimaging - biologi i fire dimensioner«.

Uddelingen

FSS uddelte i alt ca. 179 mio. kr. Rådet modtog ansøgninger for 1,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 40% siden 2004. Beløbsbevillingsprocenten var nede på 12,8 (samlet bevilget beløb i procent af samlet ansøgt beløb), og det er FSS's opfattelse, at konkurrencen om midler er tiltagende - specielt inden for de flerårige projekter, hvor rådet desværre må afvise mange rigtig fine ansøgninger. Der indkom 611 ansøgninger, og 168 blev helt eller delvist imødekommet. Der er formentlig flere årsager til stigningen i antallet af ansøgninger. Dels har rådet åbnet mulighed for, at den enkelte forsker kan indsende mere end en ansøgning, dels har man annonceret to visionære områder, en eliteforskerpris og to nye virkemidler. Endelig dækker FSS nogle af de områder, der tidligere hørte under Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd.

Rådet støttede flerårige projekter, kortvarige projekter, post doc.-stipendier, udlandsophold inkl. løn samt de to nye virkemidler: databaser og biobanker. Ansøgninger inden for de visionære områder faldt under ovennævnte virkemidler. Alle ansøgninger behandles i indbyrdes konkurrence med udgangspunkt i kvalitetskriterierne for de enkelte fagområder. Dog har FSS i lighed med det tidligere sundhedsvidenskabelige forskningsråd på forhånd afsat 21% af midlerne til post doc.-stipendier for at give unge forskere en chance for en forskningskarriere, såfremt de lever op til de generelle kvalitetskrav. De overordnede bedømmelseskriterier er i lighed med tidligere: projektets kvalitet og originalitet, ansøgerens og/eller forskergruppens kvalifikationer samt projektets gennemførlighed. Herudover kan mere formelle ting som f.eks. budgetter og andre bevillinger fra rådene spille ind i den samlede vurdering. Endelig vurderes det naturligvis, om emnet ligger inden for rådets område og overhovedet repræsenterer forskning.

Unge eliteforskere

Forskere under 35 år kunne søge om at komme i betragtning til en eliteforskerpris på 100.000 kr. Prisen skulle gives som tillæg til den normale bevilling, og hvert råd skulle blandt de kvalificerede unge eliteforskere udvælge op til fem prismodtagere, der udfører forskning af højeste kvalitet. FSS kunne med tilfredshed konstatere, at i alt 48 forskere havde søgt om at komme i betragtning til prisen. Ansøgningerne havde generelt en meget høj kvalitet, og 18 forskere blev vurderet som værende kvalificerede. Fem blev indstillet til en Ung Eliteforskerpris. Beløbsbevillingsprocenten i gruppen var på 23, dvs. et godt stykke over den gennemsnitlige bevillingsprocent for de øvrige ansøgninger.

Post doc.-stipendier

Rådet havde afsat ca. 31 mio. kr. til post doc.-stipendier, og 23 af de i alt 91 ansøgninger blev imødekommet. Langt flere ville have fået støtte, hvis midlerne havde tilladt det. De skuffede får dog en ny chance til foråret, idet rådet fra og med 2006 vil have to årlige uddelinger af post doc.-stipendier. Det vil således være muligt at søge post doc.-stipendier igen med ansøgningsfrist den 1. marts 2006. FSS glæder sig over, at der er en ny generation af dygtige forskere på vej.

Visionære områder - dyremodeller

FSS modtog i alt 35 ansøgninger inden for »dyremodeller«, herunder tre meget store ansøgninger, der skulle sikre optimale rammer for de mange forskere, der bruger genmodificerede mus eller grise i deres forskning. Rådet støttede de tre ansøgninger med hver 6 mio. kr. Derudover blev der bevilget i alt 8 mio. kr. til otte andre ansøgninger. Den samlede beløbsbevillingsprocent til dyremodellerne var på 23.

Visionære områder - bioimaging

Rådet modtog i alt 29 ansøgninger inden for dette område, men måtte desværre konstatere, at de i den samlede prioritering klarede sig under gennemsnittet, idet beløbsbevillingsprocenten kun var på 9. I alt otte ansøgninger fik støtte.

Databaser og biobanker

I 2005 har rådet for første gang formaliseret muligheden for at søge støtte til oprettelse eller videreførelse af databaser og biobanker. De to virkemidler klarede sig lidt dårligere end gennemsnittet i den samlede konkurrence, idet beløbsbevillingsprocenten endte på henholdsvis 9 og 10. Syv af i alt 29 ansøgninger fik støtte.

Fagområder

Selv om det kan være vanskeligt at definere, hvilket fagområde en given ansøgning tilhører, forsøger rådet at danne sig et overblik over, hvorledes de enkelte fagområder klarer sig under uddelingen. Overordnet er der næppe tvivl om, at den laboratoriebaserede biomedicinske forskning klarer sig bedst i den samlede konkurrence, idet ansøgningerne inden for dette område opnåede en beløbsbevillingsprocent på 17. Samfundsmedicin og epidemiologi opnåede en bevillingsprocent på 8 og den kliniske forskning endte på 7.

Køn og bevillinger

De kvindelige forskere klarer sig fortsat lidt dårligere end mændene med en samlet beløbsbevillingsprocent på 10 mod mændenes 14. De eneste områder, hvor kvinderne har haft en højere succesrate end mændene, er inden for biobankansøgningerne (en beløbsbevillingsprocent på 15 mod 9) og inden for ansøgningerne vedrørende det visionære område bioimaging (en beløbsbevillingsprocent på 15 mod 8). Inden for den kliniske forskning var succesraten ens for de to køn. Rådet er i øvrigt sammensat af ni kvinder og 11 mænd.

Evaluering af uddelingen

Rådet vil i løbet af foråret foretage en evaluering af uddelingen. I den forbindelse vil man drøfte vilkårene for den kliniske forskning, og man har allerede nu besluttet at gøre delestillinger for kliniske forskere til et selvstændigt virkemiddel i forbindelse med efterårsuddelingen i 2006.