Øget pres mod fireårsreglen

Foto Jørgen Ploug

Er en aftale noget værd, hvis den ene part ikke overholder den? Giver det mening at opretholde fireårsreglen, hvis der ikke oprettes tilstrækkelig mange uddannelsesstillinger? Og er reglen overhovedet nødvendig, når kandidatalderen alligevel af andre grunde falder?

»Nej, fireårsreglen er overflødig, for det går alligevel den rigtige vej. Der er mangel på speciallæger, men der er ikke brug for en fireårsregel, sådan som udviklingen er nu. Og denne udvikling skal nok fortsætte, hvis bare Sundhedsstyrelsen sørger for, at der er introduktionsstillinger nok. Så knæk bare den pisk, som fireårsreglen er for mange«, siger formand for Yngre Læger, Lisbeth Lintz.

Hun kalder det spild af god uddannelseskapacitet, når der nogle steder ansættes vikarer til at opretholde bemanding, hvis der i stedet kan oprettes introduktionsstillinger.

»Det, synes jeg, er ærgerligt«, siger Yngre Lægers formand. Og eksemplerne på omfattende vikardækning er der i virkelighedens verden.

Reservelæge Uffe Nygaard er 28 år og nyuddannet fra Aarhus Universitet. Han startede i sin kliniske basisuddannelse (KBU) på Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers den 1. februar, og han er tillidsrepræsentant for afdelingens yngre læger. Uffe Nygaard arbejder ofte sammen med vikarer, og ifølge ham vil der til august være seks vikarer ud af 14 læger i afdelingens for- og mellemvagtslag.

»Selv om jeg kun har været kort tid i min uddannelsesstilling, er jeg ofte ,den klogeste` på skadestuen eller ambulatoriet. Vikarerne gør, hvad de kan, og de gør det godt, men de er jo studerende, og jeg synes, der er flere problemer i at have så forholdsvis mange vikarer. Det tager pladsen for dem, der har behov for en uddannelsesstilling, og det undergraver dermed fireårsreglen. Desuden går det ud over min uddannelse, fordi jeg skal bruge tid på læring over for dem i stedet for selv at modtage læring. Endelig kan det ikke andet end presse kvaliteten og sikkerheden i og med, at de jo er studerende«, siger Uffe Nygaard.

Han mener, at fireårsreglen betyder et voldsomt tidspres og har medført en nervøs stemning blandt kollegerne:

»Mange går nærmest i panik i frygten for ikke at kunne få den uddannelse, de drømmer om. De ligger vågne om natten og spekulerer, for der er meget, der skal gå op. Man har fire år, og det ene går med KBU. Så kan man nå to introduktionsstillinger, før man skal i hovedforløb. Derfor er det vigtigt at kunne få den rigtige KBU-pakke, for ellers kan det går ud over chancerne for at få den introduktionsstilling, man gerne vil have. Vi får godt nok at vide fra Sundhedsstyrelsen, at det er lige meget, hvordan KBU-forløbet sammensættes - de kvalificerer lige meget. Men det er min klare fornemmelse, at det ikke holder stik«, siger Uffe Nygaard.

Efter hans mening burde der hverken være uklassificerede stillinger eller vikarstillinger på sygehusene. Det går ud over kvaliteten og antallet af uddannelsesstillinger, mener han.

Svært at leve med

Tovholder for Team Uddannelse i Yngre Læger, Mads Skipper, siger, at det er svært at leve med forholdene, som de har udviklet sig:

»Vi har rejst dette over for ministeren, Sundhedsstyrelsen og regionerne, og vi har længe efterlyst en registrering af introduktionsstillinger, så vi kan få overblik. Behovet er et sted mellem 1.600 og 2.100 stillinger. De sidste tal, vi har fået, viser, at der var planlagt 1.700 stillinger, men vi kan se, at kun 1.400 er besat. Spørgsmålet er så, om alle stillinger er slået op, eller om nogle af dem måske er udsat. Vi har hørt om afdelinger, hvor man har udsat at slå introduktionsstillinger op til efter sommerferien af økonomiske grunde. Det sætter vores kolleger i voldsom klemme på grund af fireårsreglen, og det ser sort ud, hvis de ikke engang kan få foden inden for i en introduktionsstilling i det speciale, de gerne vil være speciallæger i. Nu må vi have overblik over situationen og så samtidig presse på ude på sygehusene, hvor de tillidsvalgte skal være opmærksomme på, om der slås introduktionsstillinger op«, siger Mads Skipper.

Fakta

Fireårsreglen blev indført i 2008. Ifølge den må der højest gå fire år fra lægerne starter på deres KBU-forløb til de begynder hoveduddannelsen.

»Vi vil da gerne have flere uddannelsesstillinger«

Ledelsen på Regionshospitalet Randers er enig i, at det er en vigtig opgave at sikre tilstrækkeligt med uddannelsesstillinger og afviser, at »nogle holdes ude«.

»Vi ville da gerne have flere uddannelsesstillinger her på afdelingen, men det kan vi jo ikke selv uden videre oprette, og faktisk har vi fået antallet reduceret set i forhold til dengang, vi havde turnusordningen«, siger ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Jørn Jensen, der betragter det som problematisk, at der er så mange uklassificerede stillinger.

»Noget andet er så, at der selvfølgelig skal være det rette forhold mellem uddannelsesstillinger og de faste stillinger - ellers går det ud over arbejdet, og det kan også gå ud over uddannelsen. Der skal jo være nogle til at give viden videre. Dertil kommer, at vi faktisk har haft problemer med at få introduktionsstillinger besat. Det har medvirket til, at vi har måttet satse på vikarer«.

Cheflæge på Regionshospitalet Randers, Lone Winther Jensen:

»Det er ikke af økonomiske grunde, vi bruger vikarer - et skiftende personale kræver jo mere oplæring og introduktion. De færre uddannelsesstillinger i yngre læge-vagtlaget er på grund af et års klinisk basisuddannelse i stedet for 1,5 års turnustid. Der er derfor ikke behov for samme mængde stillinger for at opretholde den samme uddannelseskapacitet. Vi satser nu på at få flere seniorlæger til afdelingen, så der kan undervises og uddannes. På regionshospitalerne har vi forholdsvis mange uddannelsessøgende i forhold til antallet af speciallæger, blandt andet fordi antallet af speciallæger på universitetshospitalerne er vokset betydeligt hurtigere end på regionshospitalerne gennem de seneste år«.