Skip to main content

Ønskeseddel til nye sygehuse

Anne Steenberger

22. jun. 2012
4 min.

Kræftens Bekæmpelse:

1. Patienter og pårørende ønsker en langt højere inddragelse af pårørende, når de er syge. Tænk med i bygningen af de nye sygehuse, at der er plads til pårørende. Plads til information af pårørende, til medinddragelse i beslutningerne og til at være tæt sammen.

2. Spørg patienterne, hvordan det bedste sygehus er. Bed alle, der kommer hos jer i det næste år, komme med gode råd og anbefalinger. Inddrag dem i det hele taget, så deres perspektiv på rammer, behandling og pleje er med i alle overvejelser.

3. Tænk på tværs af sygdomme, afdelinger og sektorer. Vær opmærksom på, at skift mellem afdelinger sker gnidningsløst, og find nye veje til at støtte dem, der har flere konkurrerende sygdomme.

Danske Patienter:

1. Fokus på sammenhæng for multisyge. Mange danskere har mere end blot en diagnose. Faktisk har omkring 850.000 danskere to eller flere kroniske sygdomme på én gang. Derfor er det vigtigt, at de nye hospitaler samler kompetencerne om patienterne - rum og kultur skal gøre op med de eksisterende specialegrænser.

2. Ny teknologi og ekspertteam. Patienter bliver ikke kun behandlet på hospitalet, men i stigende grad også i hjemmet. Det er vigtigt, at man ikke kun ser de nye hospitaler som mursten og rum, men også som funktioner - funktioner, der også bør gå ud af huset og møde patienten, der hvor han eller hun er. Det kan f.eks. ske via ny teknologi i form af telemedicinske løsninger og i form af tværfaglige ekspertenheder, der kan rykke ud til patienten.

3. Fleksibel indretning. Fleksible rum, så hospitalet kan imødekomme de individuelle behov hos patienterne - f.eks. i forhold til, at patienterne skal have mulighed for at få besøg og for at være alene. Fokus på, at patienternes behov kan skifte gennem sygdomsforløbet - men også, at behovene for den samlede gruppe af patienter i samfundet kan skifte over tid.

Overlægeforeningen:

1. Arkitektur. Arkitekturen skal være fleksibel, så sygehusene senere kan tilpasses nye behov. Arkitekturen skal tage udgangspunkt i og sikre effektive arbejdsgange. Der skal sikres fysiske rammer, der fremmer ikke kun god behandling her og nu, men også forskning, udvikling og uddannelse, dvs. en investering i fremtidig god behandling. Det kræver bl.a. plads til de nødvendige tidssvarende kontorfaciliteter og vagtværelser. Trafikforhold omkring sygehusene skal indgå i planlægningen for at sikre optimale adgangs- og parkeringsforhold for patienter, ambulancer og personale.

2. It og kommunikation. De nye sygehuse skal i modsætning til i dag baseres på velfungerende og driftssikre it-systemer. It-systemerne skal fremme kvalitet og effektive arbejdsgange, herunder sammenhængende patientforløb. Og de skal ikke mindst styrke en kultur på sygehusene, der fremmer kommunikation mellem personale på tværs af afdelinger og sektorer og ligeledes fremmer kommunikationen med patienterne. Telemedicin skal tænkes ind fra starten.

3. Miljø. Et godt miljø med naturligt lys og støjdæmpning mindsker risikoen for fejl og gavner patienternes helbred. Dette grundlæggende forhold bør være udgangspunkt for indretning af sygehusene, både år det gælder arkitektur og apparatur. Der skal være rum til uforstyrret samtale mellem læge og patient og mellem patient og pårørende.

Hjerteforeningen:

1. At hjerte-kar-patientens individuelle behov og sygdomsforløb skal i fokus. Bl.a. skal de nye sygehuse sikre løsninger, der i højere grad fokuserer på kvalitet, sammenhæng, medindflydelse og helhed. Der skal tages afsæt i den enkelte patient, som skal være aktiv og involveret i processen. Dette vil kræve en øget kommunikation både mellem det sundhedsfaglige personale og til patienten, men også bedre it-systemer, der taler sammen på tværs af sektorer.

2. At de fysiske rammer bliver bedre for patienten og de pårørende, så det ikke belaster det psykosociale helbred. Dette gøres ved at sikre plads til pårørendes aktive inddragelse i patientforløbet, for eksempel god stueplads, overnatningsmuligheder og samtalerum. I forhold til hjertebørnsfamilier er det vigtigt, at der er familievenlige miljøer, hvor familien kan have et hverdagsrum, mens barnet er indlagt.

3. En organisation, der sikrer, at hjerte-kar-patienter - uanset hvor i landet de bor - visiteres til højtspecialiseret kardiologisk behandling bl.a. ved brug af præhospital telemedicinsk visitation. Behandlingen skal baseres på den nyeste viden og teknologi uden unødig forsinkelse af patienter med tidskritisk tilstand.

Yngre Læger:

1. Rammer, der stimulerer læring. Læger lærer af hinanden, når de arbejder sammen. Derfor skal speciallægerne med i front sammen med yngre læger 24/7/365, og de fysiske rammer skal understøtte læring. F.eks. skal der være tilstrækkeligt med arbejds- og konferencerum til at tale og arbejde sammen i.

2. Velfungerende it. Læger bruger alt for meget tid på dårligt fungerende it. Det kan og skal være meget bedre, så vi kan bruge tiden på det, der er vigtigt, nemlig patienterne. It-systemerne skal hænge ordentligt sammen, give det relevante overblik og kun kræve ét log-on.

3. Intelligente vagtværelser. Der skal være et sted, hvor man kan hvile og reflektere i løbet af vagten. Det skal være tæt på, så man hurtigt kan være til stede på afdelingen, og vagtværelset skal have det rigtige udstyr, så man f.eks. kan tjekke prøvesvar og se billeder, deltage i videokonferencer og konferere med bagvagten.