Skip to main content

Offentlig kampagne om e-ydelser

31. okt. 2005
1 min.

Den 29. august 2005 lanceres en stor landsdækkende kampagne, der skal få danskerne til at bruge det offentliges digitale selvbetjeningsløsninger. Det er den Digitale Taskforce under Finansministeriet, der står bag kampagnen. Sundhed.dk vil i den forbindelse præge kampagnen og gøre opmærksom på online-genveje til ventelister på sygehusene, tidsbestilling hos de praktiserende læger, der har hjemmesider etc. Som led i kampagnen er PLO gået sammen med sundhed.dk for at øge interessen blandt klinikker, som måtte være interesseret at informere egne patienter om e-ydelsesmuligheder. Klinikker med hjemmesider har mulighed for at udlevere eller downloade informationsark til patienterne fra sundhed.dk - og her er det muligt at sætte klinikkens eget stempel på arket.

Klinikker uden hjemmesider vil modtage en pjece fra PLO, om hvordan man kommer i gang. Det skal understreges, at det er valgfrit, om man vil tilbyde sine patienter e-ydelser, men erfaringer fra de godt 600 klinikker, der har hjemmesider med e-ydelser på nuværende tidspunkt, viser, at det kan være en god investering - både i forhold til tid og økonomi - at oprette en hjemmeside. PLO's pjece kan downloades på www.dadlnet.dk. Læs mere om kampagnen på sundhed.dk's hjemmeside.